Kvinde omkommet i brand i lejlighed

16x9
En kvinde har mistet livet i en brand. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

I samarbejde med TV Øst

Politiets teknikere undersøger en lejlighedsbrand i Jyderup, hvor en ældre kvinde har mistet livet.

En 79-årig kvinde har mistet livet i en lejlighedsbrand i stationsbyen Jyderup.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Meldingen om branden kom kort før klokken 10.00. Det var hjemmeplejen som ved et besøg opdagede, at der har været brand i lejligheden.

- Personen blev fundet af hjemmehjælpen, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Teknikere undersøger stedet nærmere

Der er ifølge politiet formentlig tale om rygning i sengen, som har ført til branden i lejligheden på Rønnevej i den nordvestsjællandske stationsby.

- Der er ikke noget mistænkeligt ved branden eller nogen kriminelle forhold, men vi foretager nærmere undersøgelser af stedet, oplyser vagtchefen.

- I morgen kommer der nogle teknikere som skal undersøge stedet og kan gå i dybden med det, tilføjer vagtchefen.

Branden blev ikke opdaget

Udefra har det ikke været muligt at se, at det brændte i lejligheden. Det er angiveligt derfor, at branden ikke er blevet opdaget før, at den har slukket sig selv og opdaget ved besøg.

De pårørende er underrettet.