Staten tager gebyr på en tredjedel af hendes erstatning efter fejloperation

Det er nye regler fra 2017 med bred politisk opbakning, som betyder, at Cristina Møller må af med tusindvis af kroner.

En fejloperation efter en motorcykelulykke betyder blandt andet, at Cristina Møller fra Herlev ikke længere kan støtte ordentligt på venstre håndled. Hun har fået en erstatning på i alt 23.752 kroner fra Patienterstatningen.

Men et gebyr, som alle partier i Folketinget er blevet enige om, betyder, at Cristina Møller skulle betale 7300 kroner tilbage og dermed endte med en erstatning på blot 16.452 kroner.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Cristina Møller.

- Man får det faktisk på grund af en skade, som det offentlige har påført mig, og så kommer de lige og stjæler en tredjedel af beløbet. Det er så groft.

Hun bliver bakket op af patientforeningen Danske Patienter.

- Vi synes, det eget-bidrag er helt uforståeligt. Det giver faktisk ingen mening, siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, til TV 2.

Danske Patienter mener, at et nyt gebyr - en \"selvrisiko\" på 7.300 kroner - for patienterstatninger, er fuldstændig uforståeligt.

Prisen for at droppe bagatelgrænse

Jane Heitmann, sundhedsordføreren hos Venstre, mener, at de regler, der betyder, at Cristina Møller og andre skal betale et gebyr på mere end 7300 kroner - det er i 2019 blevet reguleret til 7625 kroner - er en klar forbedring i forhold til de regler, der eksisterede før. Her var der blandt andet en bagatelgrænse på 10.000 kroner, hvor man ikke kunne få erstatning.

- I dag kan man få erstatning, hvis man har en lægemiddelskade, der er psykisk - for eksempel angst eller depression. Der er også den mulighed, at man i dag kan beholde erstatninger. Før i tiden kunne man risikere at skulle betale dem tilbage, siger Jane Heitmann.

En bagatelgrænse på 10.000 kroner er blevet droppet. Til gengæld har alle Folketingets partier indført en \"selvrisiko\" på 7.300 kroner i patienterstatninger.

Hun siger, at til gengæld for, at man har fjernet bagatelgrænsen på 10.000 kroner, har man indført en 'selvrisiko' på 7300 kroner. Ifølge hende er det politiske forhandlinger, der har ført til, at det er blevet patienterne, der må betale for, at bagatelgrænsen nu er fjernet.

- Når tingene skal finansieres, handler det om at få enderne til at nå sammen, og det var her, vi kunne møde hinanden bredt politisk, så alle partier kunne være med. Jeg synes, det er en fair løsning, vi har fundet, siger Jane Heitmann.

EL vil ændre aftalen

Enhedslisten, som selv er med i aftalen, vil nu se nærmere på den.

- Vi var med i aftalen for at rette op på den store urimelighed, at man flere år senere risikerede at skulle betale en tilkendt erstatning tilbage. Derfor anså vi det her som et fremskridt, siger sundhedsordfører i Enhedslisten, Peder Hvelplund, til TV 2.

Han medgiver, at selve finansieringsdelen af aftalen er urimelig. 

- Vi vil gerne se på, om man kan få det ændret. Jeg så hellere, at man fandt midlerne igennem finanslovsaftalen. Altså, at pengene kommer fra staten fremfor Danske Regioner. Selvom det muligvis er regionerne, som bærer ansvaret, så er det ikke rimeligt, at patienterne på sygehusene skal betale for ekstraudgifterne, siger politikeren.

Det er ikke optimalt

Også Dansk Folkeparti var en del af aftalen, som et enigt Folketing vedtog i 2017.

Men nu vil partiet genoverveje gebyret.

Det fortæller medlem af Sundhedsudvalget fra Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, søndag til TV 2. 

 - Vi fik lukket et hul. Den anden del var, at vi udvidede målgruppen i forhold til, hvem der kunne få erstatning. Tidligere var der et loft på 10.000 kroner. Det fjernede man, mens der i stedet kom en egenbetaling. Det synes vi ikke er helt optimalt, fordi de fejlbehandlede patienter selv skal finansiere omlægningen af patienterstatningssystemet. Så vi er villige til at tage en drøftelse igen, siger hun.

Dansk Folkeparti vil nu tage sagen op med sundhedsministeren, ligesom partiet forventer en ny dialog i aftalekredsen.