48-årig druknet i Odense Å

16x9
Redningsfolkene erklærede ham død på stedet. Foto: Local Eyes

Fyns Politi fik en anmeldelse om, at en mand lå i åen klokken 10.36.

En 48-årig mand er lørdag morgen fundet druknet i Odense Å.

Manden blev fundet ved Ejby Møllevej, der ligger i den østlige del af Odense centrum.

Intet tyder dog på, at der skulle ligge en kriminel handling bag.

- Vi efterforsker sagen som en ulykke. Alt tyder på det. Og der er umiddelbart ingen meldinger om, at han skulle have været til fest eller lignende, siger vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist til TV 2.

Fyns Politi fik en anmeldelse om, at en mand lå i åen klokken 10.36.

En læge erklærede manden for død kort efter ankomst.

Kenneth Taanquist oplyser til TV 2, at familien er underettet.

Flere redningsfolk var mødt op ved Odense Å.
Flere redningsfolk var mødt op ved Odense Å. Foto: Local Eyes