45-årig mister livet i voldsom trafikulykke

16x9
Bilen brød i brand ved påkørslen. Arkivfoto. Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix Denmark

En mand fra Præstø er død, efter han kort efter midnat påkørte et træ, og hans bil derefter brød i brand.

En 45-årig mand fra Præstø har mistet livet, efter at han natten til lørdag kørte ind i et træ på en landevej ved Stege.

Det fortæller Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi ved endnu ikke, hvordan det er sket, men han har ramt et træ i vejsiden med en sådan kraft, at bilen er gået i stykker og brudt i brand, oplyser vagtchefen.

Omkring klokken 00.30 fik politiet en anmeldelse om, at et brag, der lød som et kanonslag, kunne høres i området.

Kort tid efter kom der meldinger om brand i et buskads i nærheden. Da politiet nåede frem til stedet 00.50, stod det dog langt værre til end først antaget.

- Ingen af anmelderne havde været tæt nok på ulykkesstedet til at kunne se, at det var en bil, der var brudt i brand, fortæller Lars Denholt.

- Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at der er noget helt galt. Men det tager os noget tid, før vi kan fastslå identiteten på den omkomne og dermed også underrette de pårørende.

Klokken 05.30 lørdag arbejder politiet fortsat på at fastlægge årsagen til ulykken.

- Vi har haft en bilinspektør på stedet i nat. Nu må vi se, hvad undersøgelserne viser, siger vagtchef Lars Denh