12 biler brændt af - boligselskab vil gå uden om politiet og sætte videoovervågning op

Landets kommuner er splittede om, hvorvidt der skal være mere videoovervågning i det offentlige rum.

12 afbrændte biler på blot én måned.

Borgerne i Ishøj Kommune har siden 1. december 2018 været hårdt plaget af en række bilbrande, og særlig slemt har det stået til i området omkring Ågården, der er en del af Vejleåparken.

Det er boligselskabet AAB, der administrerer ejendommene i Ågården, og herfra har man fået nok og efterspørger nu mulighed for videoovervågning af området.

Det siger administrerende direktør Christian Høgsbro til TV 2.

- Det er klart, vi ikke kan acceptere, at vores beboere skal komme ned om morgenen og møde en udbrændt bil. Derfor vil vi gerne have, at vores fællesarealer bliver videoovervåget.

Videoovervågning politiet

Det er politiet, der bestemmer, om der må sættes videokameraer op i det offentlige rum for at forebygge eller bekæmpe kriminalitet.

Politiets adgang til at foretage overvågning er reguleret af persondataloven, der siger, at overvågning skal være saglig, proportional og begrundet i et aktuelt kriminalitetsproblem.

På finansloven for 2018 blev der afsat tre millioner kroner til politiet til yderligere overvågning.

I 2019 og 2020 blev der afsat to millioner, og i 2021 en enkelt million.

Rigide regler

Men overvågningen kan have lange udsigter. Reglerne på området er rigide, mener Christian Høgsbro.

I dag tilsiger loven, at politiet kan etablere videoovervågning i et område, hvis der er en politifaglig grund til det. Eksempelvis hvis der er mange tilfælde af vold i et område.

Vi har tillid til, at kommunerne selv skal have ret til at sætte kameraer op, hvor der er problemer

Peter Kofod Poulsen, retsordfører Dansk Folkeparti

Men kommunerne og beboelsesforeningerne har derimod ikke mulighed for selv at opsætte overvågningskameraer - blandt andet på offentligt tilgængelige parkeringsarealer, hvor bilerne i Ågården er blevet brændt af.

Ønsket fra AAB's administrerende direktør er derfor at få mulighed for at opsætte videoovervågning på fællesarealer - uden først at skulle søge tilladelse hos politiet. Han ser opsætning af videokameaer som et nyttigt redskab til at skabe tryghed.

- Vi oplever, at videoovervågning kan være med til at opklare og forhindre kriminalitet i vores boligområder. Vi kan ikke helt forstå, at det skal være så restriktivt, siger Christian Høgsbro.

Han mener dog ikke, at en øget overvågning helt vil kunne forhindre fremtidige bilafbrændinger, men han påpeger, at opklaringsarbejdet for politiet vil blive lettere, hvilket kan afskrække folk fra at udføre ugerningerne.

Øget patruljering

Københavns Vestegns Politi er indstillet på at lytte til forslaget fra boligselskabets direktør. Det fremgår af følgende kommentar som TV 2 har fået fra vicepolitiinspektør Søren Uhre fra Københavns Vestegns Politi.

- Vi går rigtig gerne i dialog med alle gode kræfter for at få stoppet disse bilbrande, også når det handler om overvågningskameraer. Vi har i forvejen et tæt samarbejde med Herlev og Høje-Taastrup Kommune, hvor der netop er blevet opsat overvågningskameraer, siger han.

Politiet oplyser desuden, at man har øget patruljeringen i området omkring Ågården i Ishøj.

- At sætte ild på biler betragter vi som meget alvorlige hændelser, og vi antager, at nogen i lokalområdet ved, hvem der står bag disse bilbrande. Dem vil vi opfordre til at kontakte politiet, så vi kan bringe dette uvæsen til ophør, siger Søren Uhre.

Afstemning

DF bakker op om kommunerne

Netop nu har regeringen et lovforslag om videoovervågning i høring. Det er ønsket, at politiet får øget beføjelser til at opsætte kameraer i visse belastede områder.

Lovforslaget bliver dog kritiseret af Dansk Folkeparti, der ikke mener, at det er vidtgående nok. DF vil give kommunerne lov til selv at opsætte videoovervågning på offentlige gader og pladser, uden det først skal godkendes af politiet.

Peter Kofod Poulsen, der er retsordfører for Dansk Folkeparti, er ikke bange for mere overvågning i det offentlige rum, da det ifølge ham tjener et større formål.

Kommunerne kan selv administrere reglerne, mener Peter Kofod Poulsen.

- Vi har tillid til, at kommunerne selv skal have ret til at sætte kameraer op, hvor der er problemer. Det skal først ske efter en drøftelse i det lokale byråd, men vi tror på, at kommunerne kan håndtere det, siger Peter Kofod Poulsen til TV 2.

Vi går ikke ind og plastrer hele kommunen til med overvågningskameraer

Ole Bjørstorp, borgmester, Ishøj

Kommunerne splittede om overvågning

Han påpeger, at forslaget kommer i forlængelse af en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Justitsministeriet, hvor visse kommuner har ønsket mere videoovervågning.

Landets kommuner er dog splittede i spørgsmålet om mere overvågning i det offentlige rum.

I en spørgeskemaundersøgelse fra 2018 svarede 26 ud af 50 kommuner, at de ønskede mere videoovervågning, mens 21 kommuner derimod ikke mente, det var nødvendigt.

- Vi forestiller os ikke, at der i alle 98 kommuner er små videocentraler, hvor der sidder kommunale folk og kigger på disse videoer hele tiden. Som borger skal man kunne gå til sit lokale byrådsmedlem og sige, at her er der et problem, som man vil have gjort noget ved, siger Peter Kofod Poulsen.

Han påpeger, at det er politiet, der skal bruge billederne, hvis der er foregået en kriminel handling.

Peter Kofod Poulsen er ikke bekymret for, at en mere liberal tilgang til videokameraer i det offentlige rum vil skabe overvågning overalt, da det vil være forbundet med en betydelig udgift for kommunen og derfor vil være en velovervejet beslutning.

Større tryghed

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, ønsker i lighed med boligselskabet AAB og Dansk Folkeparti at kunne opsætte kameraer for dermed at overvåge udvalgte områder uden først at have fået tilladelse fra politiet.

Kommunen vil ikke blive plastret til med videokameraer, siger han.

Det siger han til TV 2.

- Det er først og fremmest, fordi det giver større tryghed for borgerne. Når vi ser noget rigtig slemt som de voldsomme bilbrande, der har været her i Ishøj på det seneste, så skal vi som forebyggende effekt have mulighed for at sætte kameraer op som overvågning, siger Ole Bjørstorp, der kun vil sætte ind, hvor der virkelig er problemer.

- Vi går ikke ind og plastrer hele kommunen til med overvågningskameraer, uddyber han.

Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke kan gå en tur ned ad gaden uden at blive filmet og overvåget af kommunen

Christina Egelund, retsordfører Liberal Alliance

Retten til privatlivets fred

Liberal Alliance er imidlertid ikke enig i, at en øget overvågning vil være godt for samfundet.

Regeringspartiet ønsker derimod at bevare loven, som den er i dag. Det siger retsordfører for LA, Christina Egelund, til TV 2.

- Overvågning skal bero på en politifaglig vurdering, fortæller hun.

Videoovervågning skal bero på en politifaglig vurdering, mener LA.

Hun mener, at flere videokameraer i det offentlige rum kan have den modsatte effekt, nemlig at borgere kan blive utrygge, selvom der i virkeligheden ikke er grund til det.

Liberal Alliance frygter for privatlivets fred, hvis det bliver gjort lovligt for kommunen at sætte overvågning op uden politiets godkendelse.

- Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke kan gå en tur ned ad gaden uden at blive filmet og overvåget af kommunen, siger Christina Egelund.