Stor forskel på hvordan kræftpatienter får deres diagnose

Ny rapport afslører store forskelle i diagnosticeringen for den halvdel af kræftpatienterne, der ikke passer ind i en kræftpakke.

Det er kun halvdelen af de danske kræftpatienter, der har så entydige symptomer, at de bliver omfattet af en kræftpakke.

Og den anden halvdel af patienterne, hvor symptomerne ikke klart peger på kræft, får ikke altid den samme hurtige og ensartede udredning.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE).

Disse patienter, der fra start står uden for kræftpakkerne, bliver typisk udredt hos deres egen læge – og den udredning varierer meget, afhængig af hvor i landet patienten bor.

- Når vi har været rundt i hele landet for at kigge på, hvordan det foregår, så er der utroligt store forskelle. Vi tænker, at udredningen ikke kan foregå lige godt alle steder. Det er oplagt, at det fungerer bedre nogle steder end andre. På den måde er det et problem, at kvaliteten af den kræftudredning man får, afhænger af, hvor i landet man befinder sig, siger Amalie Martinus Hauge, der er en af forskerne bag VIVEs rapport.

Amalie Martinus Hauge fra VIVE
Amalie Martinus Hauge fra VIVE Foto: TV 2

En af de forskelle, som VIVE påpeger er, at de praktiserende læger nogle steder kan henvise deres patienter direkte til de scanninger, som de finder relevante. Andre steder skal patienterne henvises via en speciallæge på sygehuset.

Vi lærer at sno os

De praktiserende læger genkender klart det problem, som VIVE påpeger, men mener ikke, at patienterne behøver at være bekymrede over forskellene.

Kun hver anden patient passer ind i en kræftpakke

Kun 50 procent af de patienter, der henvender sig til egen læge, har så klare symptomer, at det straks fører til en udredning i en af de nye kræftpakker.

De fleste af de knap 30 forskellige kræftpakker er organspecifikke – som for eksempel lever, nyre, knogler eller hud. Enkelte er uspecifikke – for eksempel metastaser, som ikke kan føres tilbage til et bestemt organ.

Omkring 20 procent har symptomer, som den praktiserende læge vurderer som ’alvorlige’, men som ikke passer ind i en kræftpakke.

Omkring 30 procent har vage symptomer, som kunne være tegn på kræft.

- Det er helt afgørende, at hvis man har nogle tilbud, så skal de fungere godt og smidigt, hvis vi selv skal stå for kræftudredningen for nogle patienter. Men jeg synes ikke, den almindelige borger skal være bekymret. Den praktiserende læge lærer altid at sno sig på en eller anden måde, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Efter hans mening bør tilbuddet til patienterne dog være så nogenlunde ens, at det ikke bliver et problem for de praktiserende læger at få udredt deres patienter.

- Hvis den praktiserende læge oplever forhindringer, så vil man ofte forsøge at putte folk i en kræftpakke for en sikkerheds skyld. Og det er jo ikke meningen med kræftpakkerne, siger Anders Beich.

Forskellen er bekymrende

Hos Kræftens Bekæmpelse er man dog noget mere bekymrede over, hvor forskellig behandlingen er i forskellige dele af landet – i betragtning af, at halvdelen af alle patienter, der ender med at få en kræftdiagnose, begynder deres forløb med en udredning uden for kræftpakkerne.

- Når tingene er uensartede, kan det bekymre, om patienterne får en lige god udredning, uanset hvilket postnummer de bor i. Vi kender jo ikke konsekvenserne af disse forskelle. Der er ikke nogen systematisk overvågning og kontrol af denne del af udredningen, siger Niels Kromann, der er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.