Partypølser kaldes tilbage efter fund af metalsplinter

16x9
Rema 1000 Foto: Emil Hougaard / Scanpix Denmark

Fødevarestyrelsen oplyser, at selskabet Reitan Distribution A/S tilbagekalder et parti Rema 1000 Partypølser.

På grund af risiko for metalsplinter i produktet, tilbagekalder selskabet Reitan Distribution A/S et parti Rema 1000 Partypølser. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om produktet Rema 1000 Partypølser med en vægt på 500 gram, der er produceret 19.12 2018, med holdbarhed til mindst 16.1 2019.

Produktet er solgt i Rema 1000-forretninger over hele landet.

Fødevarestyrelsen skriver, at Indtagelse af metalsplinter medfører risiko for skade på tænder, i munden eller svælget.

Forbrugere, der har købt produktet, opfordres til at levere det tilbage til forretningen, hvor det er købt, eller kassere det.