Sag om rugemor er en hån mod par, mener advokat og efterlyser nye regler

Nye familieformer kræver et system, der sætter barnets tarv i centrum, mener advokat for par, der blev snydt af en rugemor.

Loven er klar nok i spyttet. Den fødende kvinde betragtes som mor. Uanset om hun har en biologisk tilknytning til børnene. Uanset om hun er rugemor og højt og helligt har lovet at ville afgive børnene efter fødslen.

- Det vil nok støde de fleste, men Statsforvaltningen er ikke gearet til den slags sager her, mener advokat Louise Traberg Smidt.

- Statsforvaltningen har et udgangspunkt og bruger vejledninger fra almindelige faderskabssager, men i denne situation er der tale om så ekstraordinære omstændigheder, at det er en hån mod det her par, og at faren kun får en halv time hver 14. dag, siger Louise Traberg Smidt til TV 2.

Rugemoderen har loven med sig

Ikke desto mindre har rugemoderen Rikke loven på sin side, når hun i dag har fået nærmest fuld forældremyndighed, og den biologiske far til hendes tvillinger kun er tilkendt mulighed for at se børnene en halv time hver anden uge.

Sådan lød Statsforvaltningens afgørelse, der tilmed fastslog, at samværet skal finde sted i rugemoderen Rikkes hjem.

For Annika og hendes mand, der igennem syv år havde forfulgt drømmen om at blive forældre, er det langt fra nok. 

De indgik i sin tid en aftale med en rugemor i den lukkede Facebook-gruppe 'Søger en rugemor', som skulle føde deres barn. Det lykkedes, inden Rikke senere løj om at have tabt børnene og efterfølgende fødte deres tvillinger.

Annika har stadig ikke set tvillingerne andre steder end på nettet. Hendes mand har set dem to gange, men han har valgt at sætte samværet i bero, da han ikke kan acceptere, at det skal foregå hjemme hos Rikke. Han og Annika har klaget og håber på en bedre aftale i fremtiden.

Sigtet for at have bedraget flere barnløse par

Spørger man advokat Louise Traberg Smidt, er der tale om et system, som hverken tilgodeser børnene eller de nye familieformer, der i disse år skyder frem.

- Børnenes tarv må være det vigtigste i denne slags sager. Og jeg mener, at Statsforvaltningen burde være kommet frem til et andet resultat, understreger advokaten.

Sagen om den falske rugemor Rikke er ikke sort-hvid, men fuld af både gråzoner og faldgruber.

Den jyske kvinde, der indvilgede i at føde Annika og hendes mands barn med hjælp fra en cypriotisk fertilitetsklinik, havde også indgået en aftale med et andet par.

Efter at have fået sat æg op fortalte den falske rugemor parrene, at hun ikke var blevet gravid, og først mange måneder senere opdagede de, at hun havde født tvillinger.

Rugemoderen, som ikke har ønsket at stille op, er sigtet for bedrageri.
Rugemoderen, som ikke har ønsket at stille op, er sigtet for bedrageri. Foto: TV 2

Begge par blev altså dels ført bag lyset, dels franarret penge til medicin og rejseomkostninger, hvilket har ført til en sigtelse for bedrageri. Men rent juridisk kan hverken den biologiske far eller den tiltænkte mor nu gøre krav på deres ønskebørn.

- En aftale om rugemoderskab, som de her par har indgået med Rikke, betragtes som ugyldig i Danmark. Derfor er det kun den biologiske far, der har mulighed for at søge om samvær og forældremyndighed. Den tiltænkte mor har ingen rettigheder, siger Frank Høgholm Pedersen, forsker ved juridisk fakultet på Københavns Universitet.

Forældet lovgivning

Louise Traberg Smidt efterlyser, at juraen tilpasses nye tider. Fordi flere og flere barnløse vil forsøge at gå samme vej som de to par, der er blevet snydt af den falske rugemor. Derfor skal den juridiske vægtskål ikke i samme grad være kalibreret i rugemoderens favør.

- Jeg mener, at det er en forældet lovgivning i forhold til de familieformer, vi kommer til at stå overfor, siger Louise Traberg Smidt, som fremhæver især USA på grund af en retsstilling, der i langt højere grad beskytter de barnløse.

Siden TV 2 begyndte at omtale sagen om den falske rugemor, har flere par henvendt sig med tilsvarende oplevelser som beskrevet ovenfor, fortæller Louise Traberg Smidt.

I Danmark fødes der et sted mellem 75 og 100 børn årligt med hjælp fra en rugemor.

Annika er et opdigtet navn. Der er forskellige årsager til, hvorfor hun vil være anonyme. Parrene frygter deres offentlige anseelse ved at stille sig frem og fortælle om rugemoderskab og barnløshed, fordi de mener, det er et stort tabu i Danmark. Samtidig har de selv ageret i en juridisk gråzone. 

TV 2 har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Rikke for at spørge hende, hvorfor hun har beholdt børnene, men hun er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel. Rikke blev i december sigtet for bedrageri.