Tragedie ramte hele familien - men hvorfor gik det Puk Elgård anderledes end hendes mor, far og bror?

Puk Elgård voksede op i et hjem med alkohol og spil – men hvorfor blev hun aldrig selv afhængig, når hendes bror gjorde?

Puk lagde sig til rette på det blå klæde foran den store maskine. Hun skulle ligge helt stille.

'AFHÆNGIG AF FORTIDEN'

Puk Elgård og Claus Elgaard voksede op i et hjem, hvor forældrene Ruth og Flemming udviklede en afhængighed af piller og alkohol. Flemming var også ludoman.

Hendes storebror udviklede senere ludomani som deres far. Han kom ud af sit misbrug i 2005.

Puk Elgård udviklede angst.

De voksede op i samme familie, men udviklede sig ikke ens. I den nye dokumentarfilm ’Afhængig af Fortiden’ undersøger de, hvorfor afhængighed ramte dem forskelligt.

Det er også første gang, bror og søster sætter sig ned, og snakker om den fortid, som har formet dem.

Kilde: Center for Rusmiddelforskning.

Forskeren spændte en bueformet plade over hendes hoved, trykkede på en knap og fulgte Puk med øjnene, imens hun langsomt trillede ind i den store maskines gab.

Som hun lå der på klædet, tænkte Puk på det svar, maskinen kunne give hende. Svaret på et spørgsmål som havde hjemsøgt hende hele livet.

Puk voksede op i et kaotisk hjem, hvor moren og faren i perioder var afhængige af alkohol og piller. Hendes far var også ludoman.

Som voksen udviklede hendes storebror Claus Elgaard også ludomani. Indtil videre er Puk gået fri – men hvorfor?

Nu lå hun der på briksen. Endemålet for en rejse for at undersøge om hun kunne udvikle samme afhængighed som resten af sin familie.

Om lidt skulle Puk få at vide, om hun bare havde været heldig.

Det hele begyndte dog med en tragisk hændelse mere end 50 år tidligere.

Søsteren, vi ikke taler om

Puk og Claus' storesøster Pia ved en barnevogn.
Puk og Claus' storesøster Pia ved en barnevogn. Foto: Privat / TV 2

Marianne Puk Elgård Nielsen kom til verden 3. februar 1968. Fem år efter sin storebror Claus Elgaard.

Faren Flemming Nielsen var en velanset mand i showbiz, som levede meget af tiden på landevejen og arrangerede store modeshows. Med blå velourhabit, guldringe og et tin-smykke om halsen orkestrerede han modeller, musik og underholdning for tusindvis af mennesker.

Han var dygtig. Tilskuerne var i godt selskab. Det gik godt. Men Flemming Nielsen var næsten altid beruset på scenen. Ellers var han knap så god.

Flemming Nielsen kan ses i midten af billedet i blå velourhabit.
Flemming Nielsen kan ses i midten af billedet i blå velourhabit. Foto: Privat / TV 2

Moren Ruth Elgaard Nielsen arbejdede for Flemming som model. Men de mødte hinanden på en danseskole, hvor Ruth underviste og Flemming var elev. Senere blev de gift. Hun var en smuk kvinde. Hele livet gjorde hun alt for at bevare sin værdighed og pleje sit ydre.

Det var et liv med fest og farver, men også rusmidler. Alkoholen var en del af hverdagen i hjemmet, som ofte fik besøg af kendte mennesker fra den tid.

Dirch Passer, Otto Brandenburg og Lilly Broberg havde deres gang i rækkehuset i Buddinge, nord for København.

Forældrene var på toppen af karrieren.

Flemming Nielsen og Ruth Elgaard med Dirch Passer.
Flemming Nielsen og Ruth Elgaard med Dirch Passer. Foto: Privat / TV 2

Men inden Puk kom til verden, havde familien gennemlevet en tragedie. Den værste tragedie, som kan ramme forældre. De mistede deres første barn, Pia, da hun var syv år.

Efter et års sygdom døde hun af nyresvigt. Dengang kunne lægerne ikke lave transplantation på et barn. Selvom Flemming tryglede lægerne om at give datteren en af hans egne nyrer.

Efter Pias død blev livet aldrig det samme. Aldrig lige så godt.

Med hendes dødsfald begyndte den nedtur, som forældrene aldrig nåede at styre væk fra.

For at få lidt fred og ro blev Claus sendt op til sin moster og onkel, hvor han kunne komme væk fra de tragiske rammer.

Imens kæmpede forældrene med at håndtere tabet derhjemme. De valgte tavshed. Talte aldrig om deres tab. Det gjorde simpelthen for ondt at snakke om Pia.

Når familien så lysbilleder, kunne et billede af Pia pludselig dukke op. Når det skete, blev det flået væk og aldrig nævnt igen.

Ruth Elgaard med Pia og Claus.
Ruth Elgaard med Pia og Claus. Foto: Privat / TV 2

I sidste ende var det nok mest for at skåne Ruth. Tabet af sin datter lavede et sår, der aldrig kom til at hele. Selv om hun forsøgte.

Kort efter kom Puk til verden. Som en erstatning for storesøsteren, mener Puk.

Men Puk var ikke Pia, og Ruths sorg lettede ikke bare, fordi hun fik et andet barn. Flemming fandt lindring i gambling.

ELGÅRD OG ELGAARD

Da Puk blev døbt, stavede kordegnen ved en fejl familiens efternavn med å. I resten af familien staves det med aa.

Som børn var Puk og hendes storebror Claus vidner til, hvordan afhængighed lammede de ellers kærlige forældre.

Når hun tænker tilbage som voksen, forstår Puk godt trangen til at slukke for tankerne med et glas iskold hvidvin. Hun har selv stået med hovedet i køleskabet og tænkt tanken. At det kunne hviske uroen væk.

Men hver gang har hun taget et valg om ikke at gøre det. Men frygten for, at hun alligevel en dag vil blive fanget i familiens mønster, har altid siddet i hende. 

Travbanen

Puk og Claus har gode minder om opvæksten i rækkehuset i Buddinge med venner, naboer og forældrenes fester.

Det var også her, facaden begyndte at krakelere bag de gule murstensmure.

Forældrene var tynget af sorg.

Flemming Nielsen tyede til travbanen. Hver søndag tog han Puk og Claus med til Charlottenlund. Det var nærmest et ritual.

På travbanen var Flemming en anset mand. Og børnene hyggede sig.

Nogle gange var det højt spil i selskab med kendte.

Andre gange spillede Flemming for fem kroner ad gangen, når pengene var små.

Ifølge Puk spillede han familiens penge op. Sådan var det bare. Det blev der aldrig talt om.

Det handlede aldrig om at vinde penge. Det var suget fra gamblingen og frakoblingen fra virkeligheden, som trak. På samme måde havde Claus og Puk stiftet bekendtskab med spilleriet via deres farmor, der ofte tog børnebørnene med til de enarmede tyveknægte på Damhuskroen.

Det trak også i den lidt ældre Claus. Han kom oftere med på travbanen og fik lov til at hente farens kvitteringer og indskud på løb.

Claus så ingen faresignaler i farens spil. Men Puk fornemmede det.

Afhængigheden fik kraftigere tag i forældrene og var efterhånden ude af kontrol. Samtidig begyndte firmaet at køre dårligere og dårligere.

Til sidst flygtede familien.

Jylland

Ud af det blå fik Puk og Claus beskeden om, at familien skulle flytte. Væk fra Buddinge ved København og til den lille landsby Elbæk lidt uden for Horsens.

Puk var fem år, og Claus var ti år.

I dag er både Claus og Puk overbevist om, at familien flygtede fra gæld. Det var en tid før internet og mobiltelefoner. Elbæk lå langt væk og isoleret.

I det jyske eksil fortsatte Flemming og Ruth med at arrangere modeshows. Københavnerne skilte sig ud i den lille landsby. Ruth i sine høje hæle og flotte tøj. Flemming i sine farverige habitter af velour.

De første år var gode. Men gradvist gik det ned ad bakke. Fem år senere gik firmaet på røven.

Da Puk var otte år, begyndte hun at tælle flasker og piller i hjemmet. Så kunne hun fornemme, om forældrene var påvirket. Det var hendes måde at orientere sig om hjemmets tilstand.

Til sidst holdt forældrene helt op med at arbejde. Pengene blev meget små. Flemming forsvandt i lange perioder. Ruth var ulykkelig.

Puk, Claus og Flemming ved huset i Elbæk.
Puk, Claus og Flemming ved huset i Elbæk. Foto: Privat / TV 2

Når faren var borte, hutlede Puk, Claus og Ruth sig gennem dagligdagen. I perioder var der ingen strøm i huset. Der var ingen telefon. Der var ingen varme. Der var ingen mad. Der var ingenting.

Men moren skærmede børnene for sandheden. Når strømmen forsvandt, var det kommunen, som havde gravet kablerne over, fortalte moren. Forældrene var kærlige. De lagde aldrig hånd på børnene. Men kærligheden rakte kun til børnene. Ikke til Ruth og Flemming selv.

Da han fyldte 17 år, flyttede Claus fra huset. Han ville ikke længere være vidne til sine forældres forfald.

Tilbage var Puk med sin mor i huset. Moren stod altid op med Puk og hjalp hende i skole. Men bagefter skulle hun have mange timer til at gå i det tomme hus. Alene.

Når Puk kom hjem, vidste hun aldrig, hvad der ventede på den anden side af døren.

Udfaldet

Sådan var det også den dag, hun kom hjem fra håndbold. Hun var 11 år. Huset var mørkelagt. Det skulle det ikke være på det tidspunkt. Der måtte være noget galt.

Hun tog i håndtaget og åbnede den brune dør. Hun stillede sig i bryggerset og lyttede. Der var fuldstændig stille. Puk vidste, at hendes mor var hjemme. Stilheden og mørket var påfaldende. Hun var bange.

Hendes far havde været væk i dagevis.

Under køleskabet fandt hun en brun taske med en flaske vodka. Den var tom.

Hun kaldte på sin mor, men i det mørke hus var kun stilhed. Da Puk tændte lyset, fandt hun moren liggende på sofaen i stuen.

Hun så død ud.

Senere kom ambulancereddere med reflekser på tøjet ind i stuen med en båre. De ruskede i hende.

Da de havde kaldt hendes navn nogle gange, gav hun et støn fra sig.

Hun var ikke død alligevel.

De store mænd traskede op og ned ad gangen med moderen.

Og så kørte de.

11-årige Puk sad tilbage i det tomme hus. Alene med sine tanker og frygt.

Trods sin unge alder følte Puk, at hun havde ansvaret. Det var hende, som holdt alle i live. Hun skulle ikke ende som dem. Afhængig. Ville ikke.

Derfor har hun altid frygtet afhængigheden. Frygtet at hun ville arve den fra sine forældre, som hendes bror Claus måske gjorde, da han gik samme vej som faren og udviklede ludomani.

Svaret ventede hos forskeren med den store maskine.

Din hjerne er ikke din ven

square to 16x9
Puk og Claus' hjerner er blevet skannet. Foto: TV 2

Vejen til briksen hos forskeren var gået via adskillige eksperter. I jagten på svaret om ,hvordan afhængighed opstår, fik Puk og Claus i forbindelse med optagelserne til dokumentarfilmen ’Afhængig af Fortiden’ mulighed for at tale med alt fra psykologer, psykiatere, forskere i resiliens (evnen til at håndtere stress og katastrofer), professorer i afhængighed og eksperter i hjernens plasticitet. Til sidst fik de to søskende scannet deres hjerner.

Forskere på Universitetshospitalet Saint-Luc i Bruxelles kan nemlig ved hjælp af avancerede scanninger kortlægge, om en person har tendens til afhængighed og gambling.

Skiftevis lagde Puk og Claus sig på det blå klæde og trillede ind i den store, larmende scanner. Foran deres ansigter viste forskerne billeder, hvor nogle handlede om gambling, andre om alkohol. På en computerskærm fulgte forskerne hjernens reaktioner.

Konklusionen var tydelig.

Puk hænger billeder af sin mor og far på køleskabet.
Puk hænger billeder af sin mor og far på køleskabet. Foto: TV 2

Claus’ hjerne reagerede kraftigt, da han så billeder med gambling.

Puks hjerne forholdt sig derimod passiv. Gav ingen reaktion.

Fra naturens side har Claus en medfødt opbygning af hjernen, der gør det lettere at falde ind i et misbrug. Puks hjerne er anderledes, konkluderede forskerne.

Beskeden var voldsom.

Hele sit liv har Puk været bange for afhængighed. Har holdt sig selv i et jerngreb, siger hun.

Nu lettede frygten.

I dag har hun hængt billeder af mor og far på køleskabet. Hun har ingen vrede eller had mod dem. Tværtimod forstår hun dem bedre i dag. Afhængighed er en meget stærk modstander. Ligesom hun forstår sin storebrors opvækst og har stor respekt for, at han kom ud af sin afhængighed.

Ligesom hendes efternavn ved et tilfælde staves anderledes end resten af familien, er hun anderledes.

Første del af 'Afhængig af Fortiden' har premiere mandag aften kl. 20.00 på TV 2. Sidste del sendes på næste mandag. Allerede nu kan du se programmet på TV 2 PLAY.