Professor: Det er 'det vilde vesten' for danske barnløse at bruge en rugemor

Et stigende antal danskere får børn ved hjælp af en rugemor, men der er ingen sikkerhed, hvis man bliver snydt.

Antallet af danskere, der får børn ved hjælp af en rugemor, er stigende.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange børn det drejer sig om, for det bliver ikke registreret af myndighederne. Men eksperter anslår forsigtigt, at der fødes et sted mellem 75 til 100 danske børn af en rugemor, eller som det også kaldes, surrogatmoder. 

- Vi har grund til at tro, at der i disse år kommer flere børn til Danmark, der er født via surrogati, end der kommer hertil som fremmed adoption. Det er en markant udvikling, der er sket over få år, siger Frank Høgholm Pedersen, postdoc ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Reglerne er alt for uklare

Som dansker er det dog en usikker affære at bruge en rugemor.

Det er nemlig ulovligt at få foretaget behandlingen herhjemme, og det er også ulovligt at få hjælp til at finde en rugemor. Derfor må danske barnløse enten tage til udlandet eller finde en på egen hånd. Det foregår ofte via internettet i lukkede fora.

- Det er det vilde vesten på det her område. Og vi kan kun minimere, at nogen kommer til skade ved de her surrogatarrangementer ved at have nogle helt klare retningslinjer for, hvad vi bør gøre. Ligesom vi har inden for adoptionsområdet, mener Thomas Søbirk Petersen, professor i etik på Roskilde Universitet.

Se de danske regler for rugemødre herunder:

square to 16x9

Par blev snydt, og rugemor beholdt børnene

Reglerne på området har fået alvorlige konsekvenser for et dansk par. 

I december blev en kvinde sigtet for bedrageri mod flere barnløse par. Hun agerede rugemor for to par på samme tid og fik lagt æg op i sin livmoder med to dages mellemrum. Efterfølgende fortalte hun parrene, at hun ikke var blevet gravid, og først mange måneder senere opdagede de, at hun havde født tvillinger.

I dag bor tvillingerne hos rugemoderen, for ifølge loven er det hende - nemlig den fødende kvinde - der betragtes som mor.

Den kvinde, der efter planen skulle have været mor, og som har betalt for fertilitetsbehandlingen, har ikke ret til at se børnene. Den aftale, hun og hendes mand indgik med rugemoderen, betragtes nemlig som ugyldig i Danmark.

- Jeg har ingen rettigheder i det her spil. Sådan er lovgivningen, det må jeg jo erkende. Jeg tænker, det er her, politikerne skal på banen, så der ikke kommer flere mennesker i klemme i systemet, siger kvinden, der ønsker at være anonym, fordi brugen af rugemødre er kontroversiel og tabubelagt, og hun derfor ikke vil genkendes.

Ingen sikkerhed

I Danmark er man altså ikke beskyttet, hvis rugemoderen eksempelvis fortryder. Derfor er der en del danske par, der vælger at tage til udlandet, hvor reglerne er anderledes, og hvor man er sikret bedre juridisk.

Tidligere foregik det i lande som Indien, Nepal og Thailand, men de har nu lukket ned for, at udlændinge kan bruge rugemødre. Det er sket efter en række skandalesager. I Indien har industrien eksempelvis været under anklage for at udnytte og presse fattige kvinder til at være rugemødre for rige vesterlændinge.

I USA er det dog stadig en stor industri, og det var også her, at danske Andreas Husby og Rasmus Søndergaard  for otte måneder siden kunne overvære fødslen af deres datter Marit. De fandt Antonette, en amerikansk rugemor, via et professionelt bureau i Californien.

- Vi valgte USA på grund af sikkerheden. Det har slet ikke været på tale for os at søge en over nettet. Vi gik målrettet efter ordentlige forhold, hvor vi vidste, der var styr på sagerne, siger Rasmus Søndergaard.

Det rigtige match

Andreas Husby og Rasmus Søndergaards rugemor, Antonette, blev undersøgt grundigt, inden der kom en aftale i hus, fortæller de.

- Hvis hun hoppede på en flyver og flygtede til en stat, hvor det ikke var tilladt, så kunne der måske komme nogle vanskeligheder, men jeg har ikke hørt om sager fra USA, hvor en kvinde, der ikke er biologisk knyttet til barnet, har fået tildelt forældremyndigheden, fortæller Andreas Husby.

Andreas og Rasmus Husby står her sammen med 27-årige Antonette lige efter fødslen af deres datter Marit, der i dag er otte måneder.
Andreas og Rasmus Husby står her sammen med 27-årige Antonette lige efter fødslen af deres datter Marit, der i dag er otte måneder. Foto: Privat foto / Privat foto

Inden Antonette kunne fungere som rugemor, skulle hun igennem en grundig screeningsproces med en psykolog.

Derudover var der en række krav, hun skulle opfylde. For eksempel skulle hun have født i forvejen, hun måtte ikke have gæld, hun skulle have en ren straffeattest, og hendes familie blev også interviewet, inden hun blev endeligt godkendt som rugemor for parret.

Det var også en forudsætning, at parret og Antonette blev vurderet som et rigtigt match for hinanden.

De føler sig derfor sikre på, at Antonette ikke manglede penge, men gjorde det for at hjælpe dem.

Loven bær ændres

Ifølge professor i etik Thomas Søbirk Petersen bør man lade sig inspirere af USA og gøre det lovligt herhjemme, så man dermed også kan regulere det og sikre sig, at det foregår under ordnede forhold.

- Vi kan ikke minimere antallet af de her problemer, når lovgivningen ikke støtter op om surrogatmoderskab. Og alle de der bekymringer, der måtte være med, at man vil undertrykke kvinder, det tror jeg simpelthen ikke på i Danmark. Kvinder er tilstrækkeligt oplyste i Danmark til, at de kan forstå, hvad det her går ud på, siger Thomas Søbirk Petersen.

Loven er ikke fulgt med teknologien

Det samme mener Frank Høgholm Pedersen, der samtidig efterlyser et nyt begreb til juridisk at definere en kvinde, der både får æg og sæd udefra. Altså en kvinde, der ikke har en biologisk tilknytning til barnet.

- Vores nuværende lovgivning blev etableret i midt 1980’erne på et tidspunkt, hvor kvinden, der fødte, altid var genetisk relateret til barnet. Det er jo helt undtagelsen i dag, at det er sådan, når man bruger en rugemor. Der er det jo næsten altid den tiltænkte mor, der er genetisk relateret eller en ægdonor, og den distinktion afspejler vores nuværende lovgivning ikke særlig godt, siger Frank Høgholm Pedersen, der selv bruger ordet 'graviditetsvært', når der er tale om en kvinde uden genetisk relation til barnet.

Etisk råd er imod

Etisk råd har tidligere diskuteret, hvorvidt man bør lovliggøre brugen af rugemødre herhjemme. Senest var der kun 1 ud af 17 medlemmer, der stemte for, at man burde ændre reglerne på området. Og formanden for Etisk Råd, Gorm Greisen, er fortsat skeptisk over for forslaget.

- Når man handler, er det noget med penge. Nogle har få penge, andre har mange penge. Og derved er der potentiale for udnyttelse. Og med en kommercialisering af kroppen, så sætter man også noget ind i pengeverdenen, som måske ikke hører til der, siger Gorm Greisen.

Ville hellere have været i Danmark

Rasmus Søndergaard og Andreas Husby forstår godt de etiske betænkeligheder, nogle har i forhold til at bruge en rugemor.

Alligevel håber de, at loven på sigt vil blive ændret i Danmark, så man kan få udført behandlingen og få hjælp til at finde en rugemor herhjemme.

- Der findes jo mange forskellige familiekonstellationer i dag. Og man skal selvfølgelig finde en ramme for det, som Danmark kan stå inde for, siger Rasmus Søndergaard.

Marit er i dag otte måneder gammel.
Marit er i dag otte måneder gammel. Foto: Amalie Radoor / Privat foto

Parret har i dag et tæt forhold til deres rugemor, der kommer til Danmark for at besøge familien til marts.

- Så længe det foregår under ordnede forhold, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skal kunne lade sig gøre herhjemme, siger Andreas Husby.

Dokumentaren 'Den falske rugemor' kan ses på TV 2 tirsdag klokken 20.00. Rugemoderen, der har snydt de to par, har ikke ønsket at udtale sig.