Glemt og tilgroet villahave i Kolding er en botanisk skatkiste

16x9
Rhododendron var en af Aksel Olsens store passioner, og om sommeren dominerer de i hans 7000 m2 store have. Foto: Geografisk Have

Forskere finder unikke buske og træer i 100 år gammel have.

I Kolding ligger en helt særlig have - en ”lost world” på 7000 m2 med mange hundrede forskellige træer, planter og buske.   

Haven har tilhørt planteskoleejer og grundlægger af Geografisk Have i Kolding Aksel Olsen, gartnersøn og plante-nørd af rang, der levede og åndede for planter - især eksotiske planter, som han hovedsageligt indsamlede via postordre fra hele verden.  

For alle sanserne

- Du går ind i haven, hvor der er planter til siden, over dig og under dig. Det er ufremkommeligt, og man må bruge en saks som en machete i junglen for at komme frem. Alle lysskakter er optaget, fordi planterne drejer sig efter lyset. De har blomster og farver og dufte, så du træder ind i et planterum, der er mørkt, og der er dyr - især en masse fugle, så det er alle sanserne, der bliver åbnet.

Sådan beskriver forsker Marian Ørgaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet sit første besøg i Aksel Olsens 100 år gamle private have. Hun er en del af 'Aksel Olsens private have – arbejdsgruppe', der siden maj 2017 har været i gang med at registrere, dokumentere, artsbestemme og vurdere planterne i Aksel Olsens private have og komme med forslag til fremtidige drift og plejetiltag.

Aksel Olsen døde i 1980’erne, og derefter blev hans datter boende i huset. Siden hun døde, har haven stået upasset hen.

Leverede til kongehuset

- I dag er der ikke mange, som kender til Aksel Olsen, men dengang han levede, var han et kendt navn, og hans planteskole en af landets største, og han leverede blandt andet til kongehuset og flere store personligheder, siger Niels Melballe, gartner og formidler i Geografisk Have.

Han hjembragte over 6000 forskellige planter, som han fremspirede og passede kyndigt for så at udvælge de planter, der passede til det dansk klima og de danske haver - og dyrkede dem videre til salg i planteskolen.

- Aksel Olsen fik rigtig mange af de haveplanter til Danmark, som vi kender i dag, for eksempel Dronningebusken, som han fik til landet i 1927 fra Kina, og som lever i bedste velgående i mange danskeres have, siger Niels Melballe.

Mange af planterne er unikke, da Aksel Olsen krydsede planterne med hinanden og fik helt nye vækster ud af dem.

- Han var også en forædler, så alt han fik ind i haven, gik han og krydsede på som en lille bi, fortæller Marian Ørgaard.

Postvæsenet som ven

Haven er blevet anlagt over tid. Den blev påbegyndt i 1920’erne og anlagt frem til 1970’erne.

- At han har kunnet lave alt det her er en bedrift i sig selv i og med at han var én person og havde postvæsenet som væsentligste mellemled, siger Marian Ørgaard.

Haven har fungeret både som planteskole, forsøgshave, studiehave, botanisk have og som privat have og indeholder i dag flere hundrede forskellige arter. Mange er klassiske danske haveplanter, men der er også en del overraskelser.

Der er sjældne træer som for eksempel 'Nikko løn' og 'Kejsereg', men det mest sjældne, de indtil videre har fundet, er en busk med navnet Viburnum erubescens.

Den kan ikke være mange steder i Europa, den er f.eks. kke med i Fitschen´s Gehölzflora, som ellers har næsten alt europæisk i kultu;, den findes heller ikke på Arboretet i Hørsholm, siger Marian Ørgaard.

Den i Danmark og måske i Europa usete busk stammer fra Kina og er et godt eksempel på, at Aksel Olsen har været på jagt efter flotte hårdføre eksotiske arter.

Snart på landets planteskoler

Udforskningen og registreringen af Aksel Olsens have begyndte i foråret 2017, og Marian Ørgaard forventer, at det vil tage minimum 2019 med.

Niels Melballe håber, at haven med tiden bliver en del af Geografisk Have.

Et håb, han deler med Marian Ørgaard.

- Min største forhåbning er, at man kan bevare haven, så den kan få lov at stå som en tidslomme og som et vidne om Aksel Olsens virke.

Hun tror og håber også på, at de planter, han har plantet, og som har vist sig hårdføre nok til det danske klima, fremover vil få en plads som kulturplanter i Danmark og kunne godt sættes i produktion, så vi kan få et større udvalg på landets planteskoler.