Femern-forbindelsen får afgørende godkendelse – men flere problemer lurer om hjørnet

Tyske krav, annullering af statsgaranti og en klagesag kan forsinke Femern-projektet i årevis.

Efter flere års forsinkelse har de tyske myndigheder i dag givet den længe ventede miljøgodkendelse til det største anlægsprojekt i Danmarkshistorien – Femern Bælt-forbindelsen.

Godkendelsen betyder, at Tyskland og Danmark nu er enige om, hvordan tunnelen skal bygges, og den har været en forudsætning for, at der kan bygges på tysk territorium.

Jeg er meget glad for og stolt af, at vi i dag har nået denne afgørende milepæl for projektet, siger Claus Dynesen, projektdirektør i Femern A/S.

Miljøgodkendelsen skal nu sendes til selskabet bag Femern-forbindelsen og transportministeriet i Slesvig-Holsten, der har 14 dage til at komme med indsigelser og rettelser, men derudover mangler kun en formel underskrift i januar.

Selve godkendelsen er et juridisk dokument på over 1000 sider, der forventeligt forholder sig til støjgener på havbunden og miljøforhold i et fredet område i Tyskland, der bliver påvirket af forbindelsen.

Selv om godkendelsen bliver beskrevet som en milepæl, er der stadig flere store knaster, inden byggeriet for alvor kan gå i gang.

Men inden vi kaster os over dem, kommer her et kort oprids over sagaen om Femern-projektet:

Aftalen, også kaldet statstraktaten, om en fast Østersø-forbindelse går ti år tilbage. Den blev underskrevet af Danmark og Tyskland i september 2008.

I 2009 blev aftalen ratificeret af den tyske Bundestag og det danske Folketing.

Femern-forbindelse skal bestå af en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn.
Femern-forbindelse skal bestå af en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn. Foto: Femern.dk

Man blev enige om at etablere en forbindelse, der består af en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn, samt motorvej- og jernbaneforbindelser på begge sider.

Femern-tunnelen skal bestå af to dobbeltsporede motorvejsrør og to jernbanerør med elektrificerede jernbanespor, og den mængde stål, der skal bruges i tunnelen, svarer til cirka 50 Eiffeltårne.

Du kan tage en virtuel prøvetur i videoen her:

I 2015 vedtog danske politikere en såkaldt anlægslov for Femern-tunnelen, og selskabet bag forbindelsen forventede, at de tyske myndigheder året efter ville give miljøgodkendelsen.

Men den er altså først kommet nu.

Derfor er Femern-forbindelsen allerede nu flere år forsinket i forhold til den oprindelige plan.

Udgifterne for at etablere forbindelsen forventes at være i omegnen af 52,6 milliarder kroner (tallet er fra 2015 og er beskrevet i den danske anlægslov).

I brætspillet, der handler om at komme hurtigst frem, skal man vente tre runder, hvis man lande på færge-feltet. Det mener Scandlines er forbudt markedsføring. Video: Karoline Lunddal Dam

De danske politikere har bakket massivt op om projektet og har givet statsgaranti for, at alle omkostningerne til etableringen bliver betalt. Den statsgaranti blev dog tidligere i december annulleret af EU-retten, og nu skal det vurderes, om den kan gives igen.

Byggeriet af tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden begynder efter planen i 2020, og den skal stå færdig i 2028.

Men det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske. Det er der flere grunde til – og så er vi tilbage ved nogle af knasterne for projektet:

Retssag i vente

Det bliver set som sikkert, at en række miljøorganisationer med den tyske naturfredningsforening i spidsen vil indbringe godkendelsen for en forbundsdomstol.

Det er ifølge Jyllands-Posten en helt normal procedure ved store tyske infrastrukturprojekter, og tidligere sager har vist, at retssagerne kan forsinke de store projekter med adskillige år.

Grafikken her viser et tværsnit af tunnelen.
Grafikken her viser et tværsnit af tunnelen. Foto: Femern.dk
Femern Bælt-tunnelen bliver verdens længste af sin slags.
Femern Bælt-tunnelen bliver verdens længste af sin slags. Foto: Femern.dk

En talsmand udtaler til avisen, at sager af denne art typisk varer to år.

Men hvis den tyske domstol sender sagen i høring hos EU-domstolen, kan sagen trække ud i flere år.

Tyske krav

Det har længe været ventet, at de tyske myndigheder ville stille en række krav i forbindelse med miljøgodkendelsen.

De krav koster penge, og selvom selskabet bag Femern-forbindelsen har afsat lige under to milliarder til at imødekomme kravene, er det ikke sikkert, at det er nok.

Der er i skrivende stund endnu ikke klarhed over, hvilke og hvor mange krav, de tyske myndigheder har stillet i forbindelse med godkendelsen.

Statsgarantien

Tidligere på måneden annullerede EU-domstolen de danske statsgarantier for Femern-forbindelsen. Statsgarantierne var blevet godkendt af EU-Kommissionen.

Det satte – i hvert fald midlertidigt – en stopper for, at selskabet bag kan optage billige lån.                 

EU-Domstolen har altså ikke erklæret, at EU-Kommissionens godkendelse af statsgarantierne var forbudt. Den har derimod blot annulleret dem, da godkendelsen ifølge domstolen ikke var undersøgt tilstrækkeligt.

EU-Kommissionen har trukket sin godkendelse af finansieringen af Femern-forbindelsen. Scandlines er tilfreds med afgørelsen. Video: Rikke Struck Westersø

Afgørelsen vakte glæde hos blandt andet Scandlines, der driver færgeforbindelse på samme strækning, som Femern-forbindelsen skal ligge.

- Det vigtigste for os er, at vi får nogle klare rammer for, hvordan statsstøtten skal udbetales. Vi sejler nemlig videre, så vi skal naturligvis vide, hvilke betingelser vi kan sejle under, sagde Annette Ustrup Svendsen, kommunikationsdirektør hos Scandlines. 

Selskabet bag forbindelsen forventer dog ifølge Jyllands-Posten, at statsgarantierne bliver godkendt igen, når EU-Kommissionen har undersøgt sagen nærmere.