Ministeriums egen ekspert dumper rapport om skattesnyd

16x9
Professor Thomas Riise Johansen advarede Erhvervsministeriet om, at man ikke kunne konkludere noget ud fra undersøgelsen om skat og revisionspligt. Det gjorde ministeriet alligevel Foto: Simon Steensen / TV 2

Erhvervsministeren kaldte snak om skattesnyd for ”dommedagsprofetier”. Men rapporten, han bygger det på, kan ikke bruges, mener fire eksperter.

Thomas Riise Johansen har altid takket nej til at stille op til tv-interview. Men denne gang er det anderledes.

Der er simpelthen for store problemer med den pressemeddelelse, som erhvervsminister Rasmus Jarlov sendte ud den 7. december. Pressemeddelelsen handler om en undersøgelse, som Thomas Riise Johansen selv har været ekstern ekspert på – og som han har påpeget fejl i.

- Når jeg kan se, at undersøgelsen har så mange metodemæssige mangler og svagheder, at man ikke kan drage nogle konklusioner ud fra den, så synes jeg, man er nødt til at gøre opmærksom på det, siger Thomas Riise Johansen, der er professor i revision på CBS.

Revisionspligt

Revisionspligt er, når en virksomhed ifølge loven skal betale for en revisor til at gennemgå regnskaberne. Revisoren er blandt andet ansvarlig for at fremhæve det i regnskabet, hvis der bliver fundet ulovligheder i bogføringen.

Siden 2006 har skiftende regeringer lempet revisionspligten, så en række mindre virksomheder ikke længere skal hyre en revisor.

Formålet har været, at de små virksomheder kunne spare penge på administration og bureaukrati.

Bagsiden er - ifølge kritikere - at lempelserne også har gjort det nemmere at snyde i skat.  

Problemet er, at Erhvervsministeriet med Rasmus Jarlov i spidsen har draget en række konklusioner af den undersøgelse, som handler om revisionspligt og skat, og som udkom for to uger siden.

Rasmus Jarlov har på baggrund af rapporten konstateret, at det ikke gør nogen forskel på en virksomheds skattebetaling, om virksomheden bliver kontrolleret af en revisor eller ej. Han har kaldt advarslerne om det modsatte for ”dommedagsprofetier”, og han har kaldt undersøgelsen for ”solid”.

Ingen af tingene er der ifølge Thomas Riise Johansen belæg for i undersøgelsen - et synspunkt som tre andre uafhængige universitetseksperter bakker op om.

En anden undersøgelse skønner, at det koster 1,5 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter, at virksomheder ikke længere skal have deres regnskaber kontrolleret. Den er lavet af revisorernes organisation, men der er indtil videre ingen eksperter, der har påpeget metodiske problemer i den.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov(K) konkluderede, at revision ikke havde nogen betydning for virksomheders skattebetaling, selvom ekspert havde advaret ministeriet om, at der ikke var belæg for den påstand.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov(K) konkluderede, at revision ikke havde nogen betydning for virksomheders skattebetaling, selvom ekspert havde advaret ministeriet om, at der ikke var belæg for den påstand. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

I Erhvervsministeriet vidste man godt, at der var væsentlig faglig kritik af deres undersøgelse, inden den blev offentliggjort.

- Problematisk hvis ministerium bevidst overhørte kritik

Da man begyndte at undersøge revisionspligten i starten af året, gjorde daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen(K) meget ud af, at understrege, at man ville inddrage "eksterne eksperter".

Thomas Riise Johansen blev udpeget som eneste uafhængig ekspert i følgegruppen. Gruppen læste den del af evalueringen, som handlede om skat, et stykke tid inden, den blev offentliggjort. Thomas Riise Johansen skrev til ministeriet, at undersøgelsen var så problematisk, at den ikke kunne bruges til noget.

Daværende Erhvervsminister Brian Mikkelsen(K) understregede i et TV 2 interview i januar , at undersøgelsen af revisionspligten skulle inddrage
Daværende Erhvervsminister Brian Mikkelsen(K) understregede i et TV 2 interview i januar , at undersøgelsen af revisionspligten skulle inddrage "eksterne eksperter". Foto: TV 2 / TV 2

Ministeriet svarede aldrig. Men for to uger siden udgav de undersøgelsen:

- Det er selvfølgelig problematisk, når jeg mener, at jeg har en væsentlig pointe i forhold til undersøgelsen, hvis de så bevidst overhører den. Hvis det altså er det, som er sket, siger Thomas Riise Johansen.

Erhvervsministeriet oplyser, at man modtog kritikken fra Thomas Riise Johansen og sendte den videre til embedsmændene, der havde lavet undersøgelsen. De mente ikke, at kritikken gav anledning til at ændre konklusionerne.

På Christiansborg frygter man, at ministeriet har skåret fakta til, så det passer til den ønskede politik.

- Det er rigtig skidt

Lige nu foregår der politiske forhandlinger om fremtidens revisionspligt på baggrund af rapporten, men flere partier uden for regeringen stoler ikke længere på konklusionerne.

- Det er rigtigt skidt, når den professor, man selv har udpeget, kommer med en ret klar advarsel, og at man så så alligevel går ud og konkluderer det. Det handler nok mest af alt om, at det ikke passer ind i det politiske projekt, man har, siger skatteordfører fra Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær.

- Talfuskeri på højt plan

Jesper Petersen fra Socialdemokratiet er enig.

- Man kan jo ikke andet end at få den tanke, at konklusionerne passer dårligt i ministerens kram, og så fremlægger man dem på den måde, man selv har lyst til og ignorerer kritikken fra de personer, man selv har udpeget til at forestå processen.

- Det er selvfølgelig problematisk, når jeg mener, at jeg har en væsentlig pointe i forhold til undersøgelsen, hvis de så bevidst overhører den. Hvis det altså er det, som er sket

Thomas Riise Johansen, professor i revision på CBS

Sammen med Rune Lund fra Enhedslisten vil de nu bede Erhvervsministeren svare på kritikken i et samråd.

- Det er i hvert fald talfuskeri på et højt plan, hvis det ikke er decideret manipulation, siger Rune Lund.

Erhvervsministeriet er flere gange blevet kritiseret for at tilpasse fakta om revisionspligten, så det politisk er nemmere at få ting igennem.

Tilbageholdt væsentlig information for folketinget

TV 2 har tidligere fortalt, hvordan Erhvervsministeriet igennem 14 år - ifølge eksperter - har lavet politiske fortolkninger af data, tilbageholdt væsentlig information for Folketinget og overhørt alvorlige advarsler. Men det resultat, at lempelser af revisionspligten udadtil er præsenteret som uproblematiske i forhold til virksomheders skattebetaling.

Ideen med denne evaluering var netop, at det nu skulle være anderledes, fortæller en ekspert.

Denne gang skulle det gøres ordentligt

Professor i revision ved Aarhus Universitet Claus Holm undrer sig over, at man endnu engang har lavet en undersøgelse, hvor konklusionen ikke holder:

- Jeg er overrasket over, at man melder ud, at man denne gang vil forholde sig ordentligt til problemet, og så samtidig laver en undersøgelse, hvor konklusionen er misvisende, siger Claus Holm.

Han er en af de andre eksperter, som ikke mener, at man kan bruge rapporten fra Erhvervsministeriet til at konkludere, at revisionspligt ikke gør en forskel på skattebetalingen.

- Et spørgsmål om proportionalitet

Problemet med undersøgelsen fra Erhvervsministeriet er, at den sammenligner to grupper virksomheder - henholdsvis med og uden revision - som ikke kan sammenlignes, ifølge eksperterne.

- Hvis jeg havde fået denne undersøgelse af en kandidatstuderende, havde jeg sendt den tilbage, siger lektor i revision fra CBS Jeppe Christoffersen.

Ifølge ham svarer det til, hvis restauranter selv kunne vælge, om de skulle have kontrolbesøg af fødevaremyndighederne. Store restauranter ville tilvælge kontrollen, fordi det kunne betale sig. Mindre pizzeriaer ville fravælge kontrollen.

Hvis man så sammenlignede kontrollerede og ukontrollerede restauranter, ville der være flere, der blev syge af mad fra de kontrollerede restauranter, fordi de har flere kunder.

- Det er i hvert fald talfuskeri på et højt plan, hvis det ikke er decideret manipulation

Rune Lund, skatteordfører Enhedslisten

- Men det er jo ikke fair at sige, at restauranter, der bliver kontrolleret af fødevaremyndighederne, generelt har dårligere mad. Det er formodentlig et spørgsmål om størrelse og proportionalitet, forklarer Jeppe Christoffersen.

Revision har forebyggende effekt

TV 2 har også talt med lektor i revision på Syddansk Universitet Bent Warming-Rasmussen

- Ud fra mit kendskab til rapporten kan jeg erklære mig enig i med mine kollegers udtalelser, siger Bent Warming-Rasmussen.

Han har forsket i de psykologiske effekter af revision.

- Psykologiske undersøgelser af menneskelig adfærd viser, at alene forestillingen om, at ens handlinger bliver kontrolleret effektivt, modvirker tilbøjeligheden til at ’snyde’. En uafhængig revisors revision har derfor en forebyggende funktion i forhold til uregelmæssigheder, fortæller han.

Vender tilbage med svar

Erhvervsminister Rasmus Jarlov fortæller til TV 2, at han ikke har hørt om kritikken fra følgegruppen før onsdag. Han understreger, at han ikke selv har været med i udarbejdelsen af rapporten, så han kan ikke svare direkte på kritikken.

- Jeg har ikke draget den konklusion. Jeg har ikke skrevet et ord i rapporten, men vi stiller selvfølgelig gerne de folk til rådighed fra Skat og Erhvervsstyrelsen, som har skrevet rapporten og kan svare på den faglige kritik, siger Rasmus Jarlov.

Han afviser, at der skulle være nogen som helst politisk agenda i udarbejdelsen af rapporten.

- Fuldstændig neutral vurdering af data

- Jeg betragter både Skat og Erhvervsstyrelsen som uafhængige. Jeg har ikke nogen grund til at mistænke, at de skulle ønske, at trække konklusionerne i en bestemt retning. De har efter min opfattelse lavet en fuldstændig neutral vurdering af de data, der har været til rådighed, siger Rasmus Jarlov

- Gør det ikke indtryk på dig, når fire forskellige universitetseksperter vurderer, at der ikke er videnskabelig belæg for den konklusion, du har gentaget flere gange, de sidste par uger?

- Faglig kritik er altid velkommen, men jeg har behov for at høre, hvad Erhvervsstyrelsen og Skats siger, inden jeg kan svare. Det synes jeg er fair nok, siger Rasmus Jarlov til TV 2.

TV 2 opdaterer artiklen, når der forelægger et svar på den faglige kritik.

11.43: TV 2 har præciseret, at Erhvervsministeriet modtog kritikken fra Thomas Riise Johansen og at myndighederne ikke mente, at kritikken gav anledning til at ændre konklusionerne i undersøgelsen inden den blev publiceret.

Lempelser i revisionspligten
2004
Første advarsel
Fogh-regeringen annoncerer med erhvervsminister Bendt Bendtsen i spidsen de første ideer om at lempe revisionspligten. Daværende øverste direktør for Skat, Ole Kjær, siger i Jyllands-Posten, at det ville være en dårlig idé, fordi det ville gå ud over skattebetalingen.
2005
Kritik af den første rapport
Erhvervsministeriet udgiver en rapport, som konkluderer, at det ikke vil få særlige konsekvenser for virksomheders skattebetaling, hvis man lemper revisionspligten.
På baggrund af rapporten vedtager Folketinget lempelsen af revisionspligten.
I dag siger daværende direktør i Skat, Ole Kjær, om rapporten:
- Man har lavet rapporten, så den fremstår, som om den er udarbejdet på et objektivt grundlag, men det er den ikke. Den har haft et klart mål.
2006
Fik aldrig lovede medarbejdere
Lempelsen af revisionspligten træder i kraft. Som en del af aftalen skulle der ansættes 45 ekstra skatterevisorer for at ”sikre en betryggende skattekontrol”.
Da daværende direktør i Skat, Ole Kjær, skulle have sit budget for 2007 godkendt, får han at vide, at de 45 nye stillinger er sparet væk sammen med en masse andre stillinger i Skat.
 
- Det var begyndelsen på de problemer i Skat, som vi kender i dag, siger Ole Kjær i dag.
2010
Rapport er "tendentiøs"
Erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsætter et nyt forslag om yderligere at lempe revisionspligten. I lovforslaget står, at det ingen økonomiske konsekvenser vil få for skattebetalingen.
Den konklusion bygger på en rapport fra Erhvervsministeriet, som evaluerer lempelsen af revisionspligten i 2006.
I 2010 advarede lektor og ph.d. i revision Lars Kiertzner om, at evalueringen var ”tendentiøs”, og der var behov for ”mere pålidelige og transparente data og analysemetoder”.
Lovforslaget bliver vedtaget på trods af det.
 
I dag siger professor i revision Claus Holm ved Aarhus universitet om undersøgelsen, der dannede grundlag for lovforslaget:
- Jeg er enig med Lars Kiertzners kommentarer. Det ser ud til, at man har fortolket undersøgelser, i forhold til det man ville have igennem politisk.
2012
Folketinget fik aldrig advarsel
S-R-SF-regeringen med Erhvervsminister Ole Sohn vil lempe revisionspligten yderligere. Inden der bliver formuleret et egentligt lovforslag, skriver Skatteministeriet en advarsel til Erhvervsministeriet.
 
I notatet står blandt andet:
Skatteministeriet nærer væsentlige betænkeligheder ved forslaget.” og ”Det vil føre til en væsentlig svækkelse af regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområdet med stigende skattegab til følge.”
 
På trods af den advarsel skriver Erhvervsministeriet i lovforslaget, at det ingen økonomiske konsekvenser vil få for det offentlige. Lovforslaget bliver vedtaget.
Rigsrevisionen er nu i gang med at undersøge, om Folketinget har fået de korrekte oplysninger i det forløb.
 
Erhvervsministeriet svarer selv, at grunden til at advarslen ikke blev videreformidlet var, at man imødegik Skatteministeriets betænkeligheder, inden lovforslaget blev fremlagt. Den væsentligste ændring var, at man skrev ind i aftalen, at lempelsen skulle evalueres i 2016, så man kunne tage stilling til konsekvenserne af den. Det blev den ikke.
2014
Folketinget ser aldrig analyse
S-R-SF-regeringen sætter gang i en ny undersøgelse af revisionspligten med henblik på at se, om den skal lempes yderligere.
 
På et tidspunkt mellem juni 2015 og november 2016 beslutter den nye V-regering, at man ikke vil lempe revisionspligten yderligere, og man færdiggør derfor ikke undersøgelsen, oplyser Erhvervsministeriet.
Derfor har de også gentagne gange afslået aktindsigt i undersøgelsen.
 
TV 2 fik via en anden kilde indblik i resultaterne fra undersøgelsen, inden arbejdet sluttede. Her står tydeligt, at der er en sammenhæng mellem virksomheder uden revisor og virksomheder, som snyder i skat:
 
”Analysen tegner det generelle billede, at selskaber uden vilje til at følge skattereglerne er signifikant overrepræsenteret blandt selskaber uden reviderede årsregnskaber”
 
De resultater bliver aldrig delt med Folketinget eller offentligheden.
2018
Ny undersøgelse bliver sat igang
Først i starten af 2018, da der er fokus på lempelserne af revisionspligten i pressen, bliver Erhvervsministeriet opmærksomme på, at man ikke har gennemført den evaluering af revisionspligten i 2016, som blev lovet i lovforslaget fra 2012. Der var tale om en uheldig forglemmelse, oplyser Erhvervsstyrelsen.
 
Erhvervsminister Brian Mikkelsen oplyser, at man nu vil lave den lovede evaluering og inddrage ”eksterne eksperter”.
 
I december publicerer den nye Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, evalueringen, som konkluderer, at der ikke er forskel på skattebetalingen hos virksomheder, der er revideret, og virksomheder som ikke er revideret.