Folkeskolereform har ikke gjort eleverne fagligt dygtigere

Der er ikke kommet mere bevægelse i skolerne, og eleverne er ikke blevet fagligt dygtigere. Nogle skoler har dog opnået gode resultater på ét punkt.

Folkeskolerne er ikke lykkedes med at gennemføre centrale mål af folkeskolereformen. Det viser nye rapporter ifølge Jyllands-Posten. 

En ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet konkluderer, at formålet med at gøre eleverne fagligt dygtigere samt at få mere bevægelse ind i undervisningen, ikke er lykkedes i de danske folkeskoler, efter reformen trådte i kraft i 2014. 

Ifølge undersøgelsen får 9. klasserne ligefrem dårligere karakterer til deres afgangseksamen end før reformen.

Nedenfor ses karaktergennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse fordelt på skoleår.

Heraf fremgår det, at snittet er faldet med 0,1 i forhold til de foregående år, som ellers har ligget stabilt, siden reformen trådte i kraft i 2014.

square to 16x9

Rapporterne viser også, at færre lærere i dag tilrettelægger undervisningen til den enkelte elevs behov. Samtidigt viser eleverne ingen faglige fremskridt i nationale test.

Nogle skoler har opnået gode resultater

Dog er der på nogle skoler gode resultater, når det gælder samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket også var ét af reformens mål.

Undersøgelsen viser desuden, at forældre og elever overordnet er glade for folkeskolen.

Tilbagegang i motion og bevægelse

Et af de centrale elementer i folkeskolereformen var at indføre længere skoledage med mere varieret undervisning og bevægelse til eleverne. Men ifølge den nye undersøgelse er der efter år med fremgang i brugen af motion og bevægelse nu sket et fald.

Især for de mellemste og ældste elever viser svar fra lærerne på spørgsmålet om, hvor ofte de inddrager motion og bevægelse i undervisningen, at tallet er faldende efter år med fremgang.

Grafikken nedenfor viser, hvor mange procent af de adspurgte lærere der har svaret, at de inddrager motion og bevægelse mellem to og fire gange om ugen, ifølge undersøgelsen fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik for nationale måltal.

Fra en fremgang fra 27 til 38 procent fra 2014 til 2015 for mellemtrinsklasserne (4.-7. klasse), er tallet i 2018 faldet til 32 procent.

Og for udskolingsklasserne (7.-9. klasse) steg motion- og bevægelsestallet fra fra 11 procent i 2014 til 28 procent i 2015 - men i år er tallet efterhånden faldet til 20 procent. 

square to 16x9
square to 16x9
square to 16x9

Syv tiltag fra regeringen

Selvom det var planen, at den omdiskuterede folkeskolereform først skulle evalueres næste år, valgte regeringen tilbage i september at fremlægge syv tiltag, som skal ændre folkeskolereformen yderligere.

Udspillet byder blandt andet på kortere skoledage, mindre understøttende undervisning og pausetid samt mere naturvidenskab på skemaet.

Politikerne mødes i eftermiddag i Finansministeriet for at forhandle om justeringer af folkeskolereformen, herunder udspillet fra regeringen. 

Flere skoler har allerede forkortet skoledagen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at der stadig er plads til forbedringer, når det gælder folkeskolereformen.

- Vi skal foretage nogle justeringer, der kan gøre, at vi faktisk kan nå i mål med det, som vi har sat os for, siger hun til TV 2.

Dertil uddyber undervisningsministeren, at hun blandt andet vil gøre skoledagen en smule kortere - specielt for de yngste. Og så skal der sættes to streger under fagligheden. 

-  Det handler både om den gode undervisning, men også om det gode børneliv, understreger Merete Riisager. 

Ifølge ministeren har mange skoler ude i landet allerede forkortet skoledagene en smule, hvilket viser, at hverdagen i flere folkeskoler allerede fungerer lidt anderledes end den folkeskolereform, som blev udrullet i 2014. 

Samtidig vil undervisningsministeren komme det store vikarantal til livs. 

- Det skal være de samme voksne i løbet af en dag. Der skal stå en dygtig lærer. Det er noget af det helt afgørende for, at børnene trives, men også at de får det faglige niveau, de skal bruge, siger undervisningsministeren.

Pas på med at male fanden på væggen 

Undervisningsordfører for Socialdemokratiet, Annette Lind, advarer mod at male fanden på væggen i forhold til Undervisningsministeriets undersøgelse.

Det var i sin tid Socialdemokratiet, som stod i spidsen for reformen. 

- Der er gode resultater også. Det er blandt andet høj trivsel af eleverne i skolen. Man er glad for lærerne. Og flere lærere synes, at den varierede undervisning er god. Men man skal heller ikke lukke øjnene, siger Annette Lind til TV 2.

Hun påpeger, at reformen blev indført, fordi for få elever kunne regne, læse og skrive godt nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse. 

I den forbindelse holder hun fast i troen på den varierede undervisning, hvilket hun også vil tage med til forhandlingerne.

- Det er vigtigt for os, at vi har de ressourcer, der er til overs, hvis vi gør skoledagen en smule kortere i undervisningen og til pædagogiske tiltag, der kan gøre, at eleverne bliver fagligt dygtigere, lyder det fra Annette Lind.

Hun mener ikke, at der er brug for en ny reform. 

- Der er brug for, at vi underbygger og understøtter langt mere, end vi gør i dag. Det er alle vi partier på Christiansborg enige om. Vi skal putte fagligheden ind i den varierede undervisning. Det tror jeg, vi kan, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører.