Den røde danske malkeko er tæt på at uddø

Når gamle arter er væk, mister vi chancen for at fremavle nye arter, der kan klare fremtidens klima og miljø.

De gamle danske husdyr som den røde malkeko og bacongrisen, der indtil for få årtier siden var en hjørnesten i dansk landbrug, er i alvorlig fare for helt at uddø.

Trods 30 års statsligt bevaringsarbejde er mange af de gamle husdyrracer udryddelsestruede. Antallet af dyr ligger milevidt under det mål, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anbefaler.

- Det, der er tilbage af de gamle husdyrracer, ser sløjt ud, hvis man ikke nu gør en aktiv indsats. Især når vi snakker de store dyr som grise og køer. Der er simpelthen for få især handyr.

- Desuden er der brug for flere avlere, for mange af dem er oppe i årene, siger lektor Bernt Guldbrandtsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet,

Særligt bacongris og rød malkeko i fare

Særligt skidt ser det ud for blandt andet det danske landracesvin, som er den traditionelle danske bacongris, og den danske ko af Rød Dansk Malkerace.

Den røde ko græssede der i 1950'erne omkring en million af på de danske marker. Nu er der anslået højst et par hundrede tilbage. Ifølge foreningen Gamle Danske Husdyrracer blev den fra omkring 1970 stærkt opblandet med amerikansk og canadisk brunkvæg, og i dag er der kun cirka 150 rene dyr tilbage.

Ifølge samme forening står det endnu være til for landracesvinet. Her skriver foreningen, at der i dag er færre end 50 rene dyr tilbage. Derudover findes der sæd fra enkelte orner i en dybfryser.

- Det understreger tilbagegangen blandt de gamle husdyr, at selv den mest bevaringsværdige race måske er nede på en femtedel af FAO's anbefaling på minimum 1000 dyr til en levedygtig population, siger Bernt Guldbrandtsen fra Aarhus Universitet.

Når forskerne råber vagt i gevær, så er det ikke kun på grund af det kulturhistoriske tab af de oprindelige danske husdyrarter.

- Den fremtidige avl er især vigtig. Når racer uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø, siger han.

Kræver politisk opmærksomhed

Den politiske opmærksomhed er dog vigende.

På finansloven for 2018 er afsat 6,7 millioner kroner til bevaringsarbejdet med husdyr og planter. For 2019 er rammen skåret ned med en tredjedel til 4,2 millioner kroner.

På en konference onsdag sætter Økologisk Landsforening spot på fremtidens bevaringsarbejde.

- Vi er ved at smide uerstattelige ressourcer væk. Populationerne af de gamle husdyrracer er kritisk lave og faldende. Derfor er det vigtigt, at vi får lavet en bedre organisering af bevaringsarbejdet end hidtil, siger Bent Rasmussen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening.