I dag skal den døde sejhval dissekeres

16x9
Hvalen har i en uge været et tilløbsstykke i Hobro, og tirsdag går eksperter i gang med at dissekere den for blandt andet at undersøge, hvorfor hvalen døde. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

De første timer skal bruges på at skære igennem hvalens spæklag og muskellag, forventer konservatoren, der skal føre kniven.

Arbejdet med at finde ud af, hvorfor den ti meter lange sejlhval svømmede rundt i Mariager Fjord og i sidste uge døde der, begynder tirsdag. Et hold af konservatorer, dyrlæger og andre fagpersoner vil på havnen i Hobro skære den op, partere den, skelettere den og tage prøver for at finde ud af så meget som muligt om dyret.

Manden, der skal føre kniven og komme igennem sejhvalens tykke spæklag, er Abdi Hedayat. Han er konservator hos Statens Naturhistoriske Museum, og når en hval strander eller dør i Danmark, er det ham, der bliver tilkaldt. Hvorfor sejhvalen endte inde i Mariager Fjord og havnebassinet i Hobro er noget af det, han ser frem til at få klarlagt.

- Når hvaler begynder at have divergerende adfærd, er der et eller andet galt. Når en sejhval begynder at opføre sig mærkelig i en havn, ved man, at der er noget galt, og at den er døende. Og når den så er død, er det spændende at finde ud af, hvad der var galt med den, siger Abdi Hedayat.

- Det er et pattedyr, der skal trække vejret med lunger ligesom os. Og de skal aktivt holde sig i overfladen for at kunne trække vejret. Hvis den har været syg og svag, og hvis den har vidst, at den ikke har haft kræfter til at holde sig flydende, har den kunnet svømme ind, hvor der er lavt vand, og hvor den bare har kunnet ligge på bunden og trække vejret. Det gjorde finhvalen, der strandede i Vejle Fjord for snart ti år siden, siger Abdi Hedayat.

Konservator Abdi Hedayats værktøjskasse, som han har med til Hobro.
Konservator Abdi Hedayats værktøjskasse, som han har med til Hobro. Foto: Abdi Hedayat

Et hjerte på størrelse med en eller to vandmeloner

Han har parteret og skeletteret mange forskellige dyr, men hvaler er altid i en særlig kategori, fordi ”de anatomisk er bygget på en helt anden måde,” siger han. Og så er der størrelsen:

- Selv et lille marsvin er stor i forhold til, hvis jeg skal arbejde med en almindelig ræv, siger han.

En sejhval bliver mellem 12 og 16 meter lang, og de største af dem kan veje op til 30 tons. Så stor og tung er den i Hobro dog ikke, og dens størrelse og sejhed er eksempelvis ikke noget i forhold til de kaskelothvaler, Abdi Hedayat har arbejdet med. Når han skærer i sådan nogle, brækker hans knive, og så har dyrene en tendens til at eksplodere – hvilket var tilfældet for fire år siden på Henne Strand, da han stak hul på en strandet og død kaskelothval, hvis blod sprøjtede ud over Abdi Hedayat.

Han forventer, at de første timer på havnen i Hobro skal bruges på at nå igennem sejhvalens spæklag og muskellag, inden han når til dens organer.

- Det er noget helt andet end almindelige pattedyr. Når vi kommer ind til organerne, skal vi have dem enkeltvis og hele, så man kan få dem undersøgt. Jeg vil tro, at bare hjertet er på størrelse med en eller to vandmeloner. Det er nogle store dimensioner. Det er ikke bare en odder, siger Abdi Hedayat.

Sejhvalen er blevet vurderet til at være ti meter lang, selvom Abdi Hedayat ikke synes, den ser så lang ud på de billeder, han indtil nu har set af den. Han vil gætte på syv meter.

- Men syv meter er stadig et stort dyr. Det er tre biler parkeret ved siden af hinanden, siger han.

Stanken breder sig

Sidst en sejhval blev set i dansk farvand var i 1980, da sådan en strandede på Nordals. Og inden da havde man ikke haft besøg af en sejhval siden 1950’erne. Derfor er det også vigtigt, at dem, der skal have prøver af den, får det. Ifølge Abdi Hedayat skal de ”have maks ud af sejhvalen.”

Arbejdet på havnen i Hobro forventes at vare, indtil det bliver mørkt tirsdag. Naturstyrelsen har besluttet, at dissektionen skal foregå, så man kan komme forbi og se det.

Fordi det ikke er længe siden, at den døde, forventer Abdi Hedayat ikke, at den lugter værre end en kasse fisk fra fiskehandleren. Men når han først skærer hul på den, begynder stanken at brede sig.

- Og sådan er det bare, når man har med døde dyr at gøre. Os, der arbejder med det, har vænnet os til det og er næsten blevet afhængige af det på en eller anden måde. Kommer man forbi på havnen sidst i processen, lugter det. Og man kommer til at kunne lugte det i hele Hobro. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Abdi Hedayat.

Når mørket er faldet på, skal skelettet pakkes ind i en af de varebiler, Statens Naturhistoriske Museum er kørt til Hobro i, før det fragtes til museet i København. Her skal skelettet ligge i vand i et par uger, så de sidste rester af kød kan rådne væk. Og det skulle også lugte.

Den døde sejhval ligger her til skue på kajen i Hobro Havn.
Den døde sejhval ligger her til skue på kajen i Hobro Havn. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix