De er en trussel mod dyrelivet - men minister nægter at lade lokale fjerne dem

Stillehavsøsters udkonkurrerer hjemlige dyrearter og er derfor uønsket. Men bestanden vokser hurtigt.

Det er 12 år siden, Ole Daugaard fra Rømø første gang bad om at få lov til at bundfiske efter de invasive stillehavsøsters i Vadehavet. Og siden dengang har han forsøgt flere gange.

Men hver gang har myndighederne afvist ham. Vadehavet er fredet, og Fiskeristyrelsen ønsker ikke erhvervsfiskeri her.

Stillehavsøsters er en invasiv – og altså uønsket – art i Danmark, blandt andet fordi de kan udkonkurrere andre og hjemlige arter.

- Det, jeg mangler i det her, er, at nogen tør tage et ansvar og sige "okay, vi har en invasiv art, og den skal vi have gjort noget ved for at bekæmpe," siger Ole Daugaard, der tidligere har været direktør i det lukkede Seafood Rømø.

- Den er så invasiv og breder sig mere og mere, og derfor skal der i mine øjne gives lov til at fiske derude, siger han.

Ole Daugaard mener, at erhvervsfiskeri i Vadehavet vil kunne dæmme op for udbredelsen af stillehavsøsters. Ifølge ham kan de sælges til eksempelvis danske og udenlandske restauranter og skabe arbejdspladser på Rømø.

Bestanden vokser hurtigt

Miljø- og Fødevarestyrelsen vurderer, at der i Vadehavet ligger 3300 ton stillehavsøsters, og at der formentlig ikke er en måde, man kan bekæmpe arten på, uden det går ud over det øvrige dyreliv.

Men stillehavsøsters er i sig selv også et problem for dyrelivet. Eksempelvis kan man længere ude i Vadehavet se enorme banker, hvor blåmuslingerne før befandt sig. Nu ligger stillehavsøstersne der, og det er problematisk for edderfugle, strandskader og sølvmåger, som ikke kan spise stillehavsøsters, fordi skallerne er for hårde, for tykke og for store.

Ifølge DTU Aqua vokser bestanden i Vadehavet hurtigt lige nu.

- Den er en trussel mod det hjemmehørende dyreliv som eksempelvis muslinger og østers, men også den fauna og flora, som hører til. Dermed går det også videre op i fødesystemet til eksempelvis de fugle, som lever af muslingerne, siger Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua.

Ingen hjælp fra ministeren lige nu

Udover en række isvintre vil også fiskeri kunne begrænse bestanden af stillehavsøsters, vurderer Miljø- og Fødevarestyrelsen. Men man vil ikke kunne udrydde arten helt, fordi larverne spredes med havstrømme. Så derfor vurderer Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua også, at fiskeri kunne være en løsning på den voksende bestand.

- Jeg tror ikke, man kommer udenom en eller anden form for dét, vi kalder mekanisk optagning, altså en eller anden form for fiskeri, siger han.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) åbnede i oktober op for, at der i fremtiden igen kan fiskes efter muslinger i Vadehavet – blandt andet for også at komme af med stillehavsøsters.

Men hun er i dag stadig ikke klar til at imødegå Ole Daugaards ønske om erhvervsfiskeri i Vadehavet.

- Fordi bekymringen er, hvad betyder fiskeriet for forholdende i Vadehavet. På den anden side kan vi se, at de her østers faktisk kan gøre rigtig stor skade på vadehavet, siger Eva Kjer Hansen. 

Invasive arter, der truer den danske natur

Den brune rotte

Den brune rotte Foto: Miljøstyrelsen
Den brune rotte er ikke ligefrem ny i Danmark. Den menes at stamme fra Kina og blev introduceret til Europa i middelalderen. Den brune rotte er dog den mest invasive art i Danmark og volder mange kvaler. Den er altædende og har udryddet flere havlevende fuglebestande, den forårsager økonomiske skader i vores kloak- og elnet, og den bærer på en række smitsomme sygdomme.

Mårhunden

Mårhund Foto: Flemming Højer / Scanpix
Mårhunden er på størrelse med en ræv, og det er netop også rævens domæne, mårhunden er ved at overtage. Den er blevet observeret på flere lokaliteter i Jylland og Fyn siden 1995 og findes nu i hele Jylland. Modsat ræven går mårhunden i søer og rørskov og menes derfor også at kunne udrydde lokale populationer af padder og fuglearter, som ellers har søgt tilflugt for naturlige fjender her. 

Vaskebjørnen

Vaskebjørn Foto: Miljøstyrelsen
Vaskebjørnen er relativ sjælden i Danmark. Siden 2007 er den kun observeret på syv lokaliteter i den danske natur. Begynder vaskebjørnen for alvor at formere sig herhjemme, kan det dog påvirke populationer af fugle og padder, mens andre rovdyr kan blive udkonkurreret. Samtidig er vaskebjørnen kendt for at bære på flere patogener, der kan forårsage sygdom hos mennesker. 

Den sortmundede kutling

Sortmundede kutling. Foto: Henrik Carl / Henrik Carl
Den sortmundede kutling er allerede en stor plage for danske fiskere. Især omkring Bornholm, Lolland Falster og Møn fylder arten mange ruser op. Da den sortmundede kutling spiser rejer, skrubber og ål, ventes den især at have stor negativ indflydelse på disse arter. 

Stillehavsøsters

Stillehavsøsters Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Stillehavsøsters er en populær spise herhjemme. Derfor er store mængder af arten importeret til Danmark fra England, Nederlandene og Frankrig og udsat i blandt andet Lillebælt og Horsens Fjord. Der er dog stor risiko for, at den udkonkurrerer europæiske østers og blåmuslinger, da den vokser hurtigere, gyder flere æg og ikke har nogle naturlige fjender. 

Den japanske pileurt

Japansk pileurt Foto: Naturstyrelsen
Den japanske pileurt kom til Danmark omkring 1844, hvor den blev brugt til havebrug. Siden da har den spredt sig til naturen. På et enkelt år kan den sætte op til syv meter lange rodudløb. På den måde skaber den store barrierer for dyr i landskabet. Samtidig er planten kendt for at ødelægge bygningsfundamenter, da jordstænglerne er i stand til at trænge igennem både murværk, beton og asfalt. I 2014 anslog Dansk Økonomisk Råd, at pileurten koster Danmark omkring 80 millioner kroner at bekæmpe årligt. 

Rynket rose

Rynket rose Foto: Jytte Bak / Privatfoto
De fleste er nok stødt på rynket rose langs de danske kyster. Rynket rose kom til Danmark fra Asien i 1800-tallet og har været brugt til kystsikring og læhegn siden da. Men arten vokser hurtigt og tæt og skygger for andre planter, så de dør. Derudover ødelægger den naturlige yngleområder for flere fuglearter. Planten er så udbredt i Danmark, at det ikke længere er muligt at udrydde den.

Nilgåsen

Nilgås Foto: Miljøstyrelsen
Nilgåsen kom fra Ægypten til Europa i 1800-tallet, hvor den blev brugt som prydsfugl i parker og haver. Selvom den ikke ødelægger vores økosystemer eller har store økonomiske konsekvenser, er arten en stor trussel for andre fuglearter. Nilgåsen er dominerende og udviser aggresiv adfærd, som gør det svært for ænder og blishøns at etablere sig i samme områder.