Isen på Grønland smelter i hidtil uset tempo: - Det sprænger skalaen

16x9
I dag smelter isen 50 procent hurtigere end før industrialiseringen. Foto: Clement Sabourin / Scanpix Denmark

De seneste to årtier er smeltningen af isen i Grønland accelereret til et "hidtil" uset tempo ifølge forsker.

Endnu en dugfrisk rapport tegner et dystert billede af de globale klimaforandringer.

Seneste advarsel handler om isen i Grønland, der smelter i et tempo, der er "uset" i de seneste mange hundrede - formentlig endda flere tusinde - år. 

Det skriver CNN.

- Smeltning er uden fortilfælde

Rapporten blev offentliggjort torsdag i tidsskriftet Nature.

Her fremgår det, at smeltningen er accelereret markant i de seneste to årtier. Smelteraten havde ellers indtil da været stabil siden starten af industrialiseringen.

I dag smelter isen således 50 procent hurtigere end før industrialiseringen og 33 procent hurtigere end i det 20. århundrede.

- Smeltningen, som finder sted i Grønland i dag, er uden fortilfælde, og den sprænger skalaen, når man ser på det i historisk perspektiv, siger Sarah Das, der er forsker ved Woods Hole Oceanographic Institution og medforfatter til rapporten.

Smeltet is fra Grønland er en af de primære årsager til stigende vandstande i verden. Forskere forudser, at stigende vandstand vil resultere i massive oversvømmelser af kystbyer.

Otte ud af de ti største byer i verden ligger ved en kyst. Samtidig lever mellem 40 og 50 procent af hele verdens befolkning i kystområder, der vil være sårbare for stigende vandstande. Skulle al indlandsisen på Grønland smelte, har man tidligere regnet ud, at verdenshavene vil stige med seks-syv meter.

Frustrerede forskere

Forskere, der ikke har deltaget i arbejdet med den nye rapport om Grønlandsisen, kalder den et "massivt" og "utroligt vigtigt" videnskabeligt stykke arbejde.

Men selvom vi ved, at mennesket er skyld i klimaforandringerne, så bliver der gjort for lidt for at stoppe dem. Og det frustrerer forskere.

- Vi tager ikke rigtig det her alvorligt lige nu. Klimaet bliver ved med at advare os om, hvor skidt det står til, alt imens spørgsmålet om, hvorvidt vi har tænkt os at reagere på advarslen, forbliver ubesvaret, siger klimaforsker Luke Trussel fra Rowan University til Videnskab.dk.

Endnu en dyster rapport

Rapporten i Nature er blot den seneste af en række klima-kritiske evalueringer fra FN.

I oktober fremlagde FN en klimarapport, der konkluderede, at verden blot har lidt mere end et årti til at afværge en global klimakatastrofe. Det fik dengang følgende kommentar med på vejen fra energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V):

- Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau. Det er bydende nødvendigt, at vi gør mere for at forbedre klimaet. Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden.

Den to måneder gamle rapport anbefalede hurtige, omfattende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader i år 2100 - målt i forhold til før industrialiseringen. Konklusioner, som den nye rapport igen aktualiserer.

Plusgrader midt om vinteren

I år har der været flere usædvanlige vejrfænomener.

Midt under den arktiske vinter, hvor temperaturen normalt er minus 20 grader, og havisen vokser støt, indtraf et sjældent vejrfænomen: Varme vinde sydfra betød, at der i februar pludselig var ti dage med plusgrader.

- Den stærke og varme vind blæste isen væk fra land, så der blev dannet en åbning med klart vand mellem kysten og havisen. Senere, da kulden vendte tilbage, blev der igen dannet is her, men den var tyndere end før, forklarer Rasmus Tage Tonboe, der er ekspert i is på Danmark Meteorologiske Institut (DMI), til TV 2.

17 graders varme

3. august gentog fænomenet sig med temperaturer helt op til 17 plusgrader og en stærk varm vind sydfra. I forvejen er det helt normalt, at isen smelter delvist i løbet af sommeren, men den stærke varme betød, at den tynde is langt kysten forsvandt helt.

Isen er nu blæst længere væk fra kysten, end man nogensinde har oplevet siden 70’erne, hvor man begyndte at overvåge området med satellitbilleder.

Og det kan sætte gang i en spiraleffekt, siger den danske professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, der leder det norske center for klimaforskning, Nansen-centret i Bergen:

- Isen skal nok fryse igen i løbet af vinteren. Men problemet er, at når isen har været brudt, så oplagres der solvarme i vandmassen. Det skaber det problem, at havvandet fryser senere på efteråret. Når genfrysningen sker senere, så dannes der mindre is i løbet af vinteren, og islaget bliver ikke så udbygget. Det kan blive en spiraleffekt, der bliver værre år for år, forklarer han.