Advarede forgæves regeringen for 14 år siden - nu mister statskassen halvanden milliard om året

16x9
Ole Kjær var direktør i Skat frem til 2009 og advarede regeringen mod at lempe revisionspligten. Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Efter virksomheder fik lov at droppe revisoren, betaler de 1,5 mia. kr. mindre i skat, end de burde. Ministeriet sagde, at det ikke ville ske.

Staten mister rekordmange milliarder kroner på virksomheders skattebetaling.

En ny undersøgelse forklarer specifikt, hvorfor staten mister 1,5 af de mange milliarder. Det er en direkte konsekvens af, at virksomheder ikke længere skal have en revisor.

- Helt konkret betyder det, at man har lavet en omfordeling af 1,5 milliarder kroner fra skatteborgerne til de virksomheder, som unddrager skat. Det tvivler jeg på var intentionen, siger Claus Holm, der er professor i revision på Aarhus Universitet.

- De kræfter, som har forsøgt at advare de ledende politikere, er ikke blevet hørt. Vi blev kørt over af Erhvervsstyrelsen

Ole Kjær, tidligere direktør i Skat

Flere regeringer har gennemført ændringerne på trods af advarsler om, at manglende skattebetaling kunne blive konsekvensen, hvis man tillod virksomheder ikke længere at bruge revisor.

Senere fredag oversender erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ministeriets evaluering af revisionspligten til folketinget og indleder forhandlinger med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om en ændring af revisionspligten.

- Vi blev kørt over af Erhvervsstyrelsen

Loven for revision er blevet ændret flere gange siden 2004, hvor Fogh-regeringen første gang fremlagde planer om at lempe revisionspligten. Formålet har været at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Allerede inden den første lempelse advarede den daværende direktør for Skat mod, at det ville gå ud over statskassen:

- Man er gået for vidt, men de kræfter, som gennem tiden har forsøgt at advare de ledende politikere, er ikke blevet hørt. Vi blev kørt over af Erhvervsstyrelsen, siger Ole Kjær, der var direktør for Skat i 2004.

Fogh-regeringen med erhvervsminister Bendt Bendtsen var den første til at lempe revisionspligten.
Fogh-regeringen med erhvervsminister Bendt Bendtsen var den første til at lempe revisionspligten. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Danmark

Den nye undersøgelse er lavet på vegne af foreningen FSR - Danske Revisorer. Foreningen selv har en interesse i, at revisionspligten strammes, men professor i revision Claus Holm har læst undersøgelsen og vurderer, at den er troværdig og metodisk korrekt.

Det samme vil han ikke sige om regeringens tidligere evaluering af revisionspligten.

Eksperter: Undersøgelser var politiske

Den nye undersøgelse, som skønner, at statskassen hvert år mister 1,5 milliarder kroner, står i kontrast til Erhvervsministeriets tidligere undersøgelser.

Undersøgelserne, som Erhvervsministeriets embedsmænd har stået for, viste, at der ikke ville være negative konsekvenser for Skat, hvis man droppede revisionspligten for en række virksomheder.

Både professor i revision Claus Holm og tidligere direktør i Skat Ole Kjær mener, at ministeriets tidligere undersøgelser har været politisk styrede.

- Man har lavet rapporten, så den fremstår, som om den er udarbejdet på et objektivt grundlag, men det er den ikke. Den har haft et klart mål, siger Ole Kjær.

Skatteminister vil stramme revisionspligten

I august sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han mente, at man skal stramme revisionspligten igen.

Det skete, efter at TV 2 af flere omgange har afdækket de problemer, som lempelserne har medført for Skattestyrelsen. Blandt andet er det blevet markant nemmere for direktører at skjule, når de ulovligt hiver penge ud af firmaet til sig selv.

Tom Vile Jensen er erhvervspolitisk direktør i FSR - Danske Revisorer, som har fået lavet den nye undersøgelse. Han håber, at politikerne vil ændre de tidligere lempelser.

- Det skaber en unfair konkurrence, når de virksomheder, der ikke overholder reglerne, kan slippe billigere i skat. De 1,5 milliarder kroner mangler jo også i kassen. De kunne være brugt på at sænke afgifter eller investere i uddannelse, siger Tom Vile Jensen.

Ikke et oplyst valg

Erhvervsministeren har tidligere oplyst, at virksomhederne også sparer 1,5 milliarder kroner i administrative byrder om året, fordi de ikke behøver at betale for en revisor. Så det er vel også godt for virksomhederne?

- Problemet er, at politikerne ikke er blevet oplyst om, at det ville koste statskassen penge. Hvis politikerne som i Sverige var blevet oplyst om, at det kunne risikere at koste et større milliardbeløb, så ville det jo ikke være et problem, siger Tom Vile Jensen.

Lempelser i revisionspligten

Lempelser af revisionspligten

Folketinget har tre gange lempet revisionspligten. Lidt forsimplet har lempelserne set sådan ud:

I 2006 fik virksomheder med en omsætning op til 3 mio. kr. og maksimum 12 ansatte lov til at fravælge revision.

I 2011 fik virksomheder med en omsætning op til 8 mio. kr. og maksimum 12 ansatte lov til at fravælge revision (dog ikke holding-virksomheder).

I 2013 fik holding-virksomheder med en omsætning op til 8 mio. kr. og maksimum 12 ansatte også lov til at fravælge revision.

Magtkamp

Revisionspligten er blevet lempet tre gange. På intet tidspunkt er politikerne blevet oplyst om, at det kunne få konsekvenser for skatteindbetalingen. Tværtimod.

I 2012 sendte Skatteministeriet en klokkeklar advarsel til Erhvervsministeriet om, at det kunne koste statskassen dyrt, hvis man lavede en ny lempelse af revisionspligten.

Det ser ud til, at man har fortolket undersøgelser, i forhold til det man ville have igennem politisk

Claus Holm, professor i revision ved Aarhus Universitet

Som TV 2 kunne fortælle i foråret, skrev Erhvervsministeriet alligevel i lovforslaget, at det ingen negative økonomiske konsekvenser ville få for det offentlige.

- Det er en magtkamp mellem Erhvervsministeriet og Skatteministeriet, som sidstnævnte tabte stort, fortalte tidligere kontorchef i Skat Michael Bjørn Hansen til TV 2 i foråret.

Ifølge TV 2s kilder har der været et lignende forløb i forbindelse med de tidligere lempelser af revisionspligten.

- Vi lå i indbyrdes krig

I 2004 satte Fogh-regeringen med vicestatsminister og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen sig for at nedsætte erhvervslivets administrative byrder med 25 procent. En lempelse af revisionspligten var en vigtig brik.

Ole Kjær, som på det tidspunkt var øverste direktør i Skat, advarede i Jyllands-Posten om, at det ville gå ud over skattekontrollen. Men året efter skrev Erhvervsministeriet i en undersøgelse, at ”en afskaffelse af revisionspligten synes derfor kun i begrænset omfang at kunne få betydning for kvaliteten af selvangivelserne”.

- Det var begyndelsen på de problemer i Skat, som vi kender i dag

Ole Kjær, tidligere direktør i Skat

I dag giver Ole Kjær ikke meget for den undersøgelse. Han påpeger, at det er Erhvervsministeriets embedsmænd, som har skrevet konklusionerne, uden at andre interessenter som eksempelvis Skat fik mulighed for at komme med mindretalsudtalelser, som det normalt var fremgangsmåden.

- Vi lå i indbyrdes krig med Erhvervsstyrelsen dengang. Vi var bekymrede over flere tiltag, men Skatteministeriet var et juniorministerium, og Bendt Bendtsen var vicestatsminister, så der var ikke noget at gøre, siger Ole Kjær.

”En betryggende skattekontrol”

En del af forslaget om at lempe revisionspligten dengang var også, at Skat skulle have 45 nye skatterevisorer for ”at sikre en betryggende skattekontrol”, som Bendt Bendtsen udtrykte det i et svar til Folketinget.

Lovforslaget blev vedtaget og trådte i kraft i 2006, men da Ole Kjær skulle have sit budget med de 45 ekstra skatterevisorer godkendt samme år, var der alligevel ikke råd til dem.

Ole Kjær, dengang han stadig var direktør i Skat og advarede om regeringens lempelse af revisionspligten.
Ole Kjær, dengang han stadig var direktør i Skat og advarede om regeringens lempelse af revisionspligten. Foto: Jan Jørgensen / Scanpix Danmark

De ekstra skatterevisorer nåede aldrig at blive ansat, før stillingerne blev nedlagt sammen med en række andre stillinger i Skat.

- Det var begyndelsen på de problemer i Skat, som vi kender i dag, siger Ole Kjær.

Erhvervsministeriet kunne dog ikke se problemerne.

”Tendentiøs” evaluering

I 2009 stod ministeriet bag en evaluering af tiltaget i 2006 og konkluderede, at lempelsen af revisionspligten stort set ingen negative konsekvenser havde haft.

På baggrund af den evaluering var den nye erhvervsminister Brian Mikkelsen i 2010 klar med et nyt lovforslag om at lempe revisionspligten yderligere.

I lovforslaget skrev ministeriet, at det ingen negative konsekvenser ville få for det offentlige. Lektor og ph.d. i revision Lars Kiertzner advarede om, at evalueringen var ”tendentiøs”, og at der var behov for ”mere pålidelige og transparente data og analysemetoder”.

Lempelsen blev vedtaget alligevel. Professor i revision Claus Holm har i dag kigget på grundlaget for lovforslaget dengang:

- Jeg er enig med Lars Kiertzners kommentarer. Det ser ud til, at man har fortolket undersøgelser, i forhold til det man ville have igennem politisk, siger Claus Holm.

- Vi har et solidt fagligt grundlag

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har annonceret, at han fredag vil sende en ny evaluering af revisionspligten til Folketinget. FSR - Danske Revisorer håber, at den nye evaluering er bedre end de tidligere:

- Vi kan i hvert fald sige, at ministeriet har regnet godt og grundigt forkert de sidste 10-12 år. Det gør os skeptiske, men vi håber, at Erhvervsministeriet denne gang vil komme med en reel vurdering af, hvad konsekvenserne er for statskassen, siger erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen.

I en skriftlig kommentar skriver Rasmus Jarlov, at den nye evaluering er lavet i samarbejde med Skatteforvaltningen og professor Thomas Riise fra CBS.

- Med rapporten i hånden mener jeg, at vi har et solidt fagligt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for revisionspligt, skriver Rasmus Jarlov, der ikke forholder sig til kritikken af tidligere evalueringer fra Erhvervsministeriet.