Nye fortrolige dokumenter afslører Facebooks arbejdsmetoder

16x9
Mark Zuckerbergs interne mails er blevet offentliggjort af det britiske underhus. Foto: Charles Platiau / Ritzau Scanpix

Facebook gav Tinder adgang til venners data. Ekspert anbefaler, at man ikke liker så meget.

Offentliggørelsen af 250 siders fortrolige dokumenter giver nu et indblik i Facebooks metoder. Det er det britiske underhus, der har givet adgang til flere af Mark Zuckerberg og det sociale medies andre chefers interne mails.

Og de afslører blandt andet, hvordan virksomheder er blevet godkendt af Facebook, og hvordan aftaler og handler er blevet indgået mellem dem og det sociale medie.

Eksempelvis Netflix. Ifølge dokumenterne skrev streamingtjenesten til Konstantinos Papamiltiadis, der dengang var Facebooks chef for platforms-samarbejder, i februar 2015:

- Vi vil blive godkendte til at få alle venner – ikke kun forbundne venner, skrev Netflix, hvilket indebærer, at de ville få adgang til oplysninger om brugernes Facebook-venner, selvom de Facebook-venner ikke var Netflix-brugere.

I marts 2015 var det delelejlighedsplatformen Airbnb, der skulle godkendes. Facebook sendte informationer om en API, som er noget software, der kan interagere med andet software. Denne API kunne bruges til at lave en ”social rangliste”.

Der er også datingappen Tinder. I marts 2015 skrev Konstantinos Papamiltidas med Tinder om at lade dating-appen få adgang til Facebook-brugernes venners data. Til gengæld skulle Tinder give Facebook lov til at bruge ordet ”Moments”, som Tinder ejede, til en app.

På første side af de offentliggjorte mails skriver Damian Collins, som er konservativ formand for medieudvalget i det britiske underhus:

- Facebook har tydeligvis indgået aftaler med godkendte virksomheder, som betød, at efter platformen blev ændret i 2014/15, opretholdt fuld adgang til venners data.

Ikke overrasket

Rasmus Helles er ikke overrasket over denne metode. Han er medieforsker ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

- Hvis man har en eller anden form for indsigt i, hvordan man tjener penge på data rundt om i branchen, er det her ikke overraskende. Det er fuldstændig indlysende, at der er foregået alt muligt hos Facebook, som de ikke engang selv har kunnet forsvare, siger han.

- Der er intet ved de firmaer, deres lukkethed, deres enorme vækst og de eksempler, som har været undervejs på forskellige forretningsmodeller, der tilsiger, at de nogensinde for alvor har været interesseret i at udvise nogen form for tilbageholdenhed med data.

Pernille Tranberg, der holder foredrag om datasikkerhed og har grundlagt DataEthics Consulting, er heller ikke overrasket. Skandalerne om Facebook begyndte at rulle, da det sociale medie og analysefirmaet Cambridge Analytica blev afsløret i misbrug af personlig data.

Ifølge Pernille Tranberg har mange andre også benyttet sig af samme metoder som de, der kom frem tilbage i foråret.

- Facebook, Google, Amazon har så meget data til at holde en førerposition. De kan bruge data til at sige, at en virksomhed er up and coming, så den skal vi købe, inden den er for mange penge værd. Det er der nogle, som påstår, siger hun.

Samme konklusion kommer den konservative britiske formand Damian Collins frem til i de offentliggjorde dokumenter.

En telefonbog over hele verden

Siden første kvartal af 2018 har Facebook mistet to millioner aktive brugere fra europæiske lande, mens tallene for amerikanerne og canadierne står stille. Men selvom Facebook måske har toppet, er det stadig verdens største sociale medie. Og både Instagram, Messenger og Whatsapp, som er blandt de fem største i verden, er ejet af Facebook.  

Rasmus Helles beskriver det, som at Facebook har en telefonbog over hele verden, og ”og de kan selv bestemme, hvem de giver adgang til den.”

- Problemet har hele tiden været, at Facebook på deres område er blevet så store, at der ikke er nogle konkurrenter. Og derfor kan de selv bestemme vilkårene. Facebook har en unik position. De har nogle informationsaktiver, som ingen andre har, siger han.

Likes er det, de lever af. Det er det, de kan bruge til at forudsige ting om dig med.

Pernille Tranberg, grundlægger af DataEthics Consulting

Pas på med like-knappen

Og derfor skal man passe på, hvad man foretager sig derinde, lyder rådet fra Pernille Tranberg. Hun mener, man skal betragte Facebook som et offentligt medie, hvor alt, hvad man skriver eller lægger op, skal være noget hele verden i teorien må se.

- Når Facebook siger, at du kan være privat, skal du ikke tro på det. Og det har man aldrig kunnet stole på. Der er ikke noget privat over Facebook. Når man lever af data, er der ikke noget, der er privat, siger Pernille Tranberg.

Helt konkret anbefaler hun at slappe af med tommel op-knappen.

- Man skal eksempelvis lade være med at like alt for meget på Facebook. Likes er det, de lever af. Det er det, de kan bruge til at forudsige ting om dig med. Hvis du har liket 16 forskellige uskyldige brands, kan man eksempelvis bruge det til at finde ud af, hvilken seksualitet du har, hvilken politisk overbevisning du har, og om du er et særligt følsomt menneske. Selvom du ikke viser dine følelser eller liker noget med følelser, er det bare på din adfærd, som er sammenlignet med millioner af andres adfærd, at de ved det om dig, siger hun. 

Kamp om dokumenterne

Facebook kom onsdag hurtig med en reaktion, hvor man blandt andet afviste anklagerne.

- Kendsgerningen er klar: Vi har aldrig solgt folks data, skriver Facebook.

- Vi står ved den ændring, vi lavede i 2015, der stoppede muligheden for at dele venners data med app-udviklerne.

De fortrolige dokumenter, som det britiske underhus nu har offentliggjort, stammer oprindeligt fra en lille appudvikler, der hedder Six4three. Efter Cambridge Analytica-skandalen ændrede Facebook betingelser, og det ødelagde Six4Threes forretningsmodel, lød det fra appudvikleren.

I forbindelse med den sag fik det lille firma udleveret alle dokumenterne, som en domstol i USA forseglede. Men da den konservative formand i underhuset Damian Collins fandt ud af, at Six4Threes grundlægger var i London, hvor de ikke var forseglet, fik han dokumenterne udleveret.

Derfor har offentliggørelsen fået navnet ”Six4three”-dokumenterne.