Cyberangreb og Rusland er største trusler mod Danmark

I ny trusselsvurdering er sprogbrugen skærpet over for Rusland, der udgør en væsentlig sikkerhedspolitisk udfordring.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) løftede tirsdag sløret for, hvordan trusselbilledet mod Danmark ser ud anno 2018.

Ifølge FE's årlige risikovurdering er det fortsat cyberkriminalitet og Rusland, som udgør den største trussel sammen med terrorisme.

- Vi ser i disse år et trusselsbillede, der er globalt, og det bliver stadig mere komplekst, og på en række områder er det ganske alvorligt. Samtidig er trusselsbilledet påvirket af en hastigt accelererende teknologisk udvikling, siger FE-chef Lars Findsen.

Han fortæller, at efterretningstjenesten i årets trusselsvurdering har skærpet sprogbrugen over for Rusland, der giver udfordringer i forhold til både Østersøen og påvirkning af eksempelvis valg i andre lande.

- Rusland anvender påvirkningskampagner til at udøve indflydelse på interne politiske forhold i vestlige lande, og det vil udgøre en stigende trussel, også mod Danmark, siger Lars Findsen.

Øget risiko for spændinger

Hvad angår Østersø-regionen er situationen fortsat plaget af spændingerne mellem NATO og Rusland, men FE vurderer det usandsynligt, at Rusland med overlæg vil tage militære initiativer, der medfører høj risiko for en direkte militær konflikt.

- Men det er vigtigt at understrege, at Rusland fortsat vil være en væsentlig sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark, siger efterretningschefen.

FE hæfter sig desuden ved, at Arktis har stor betydning for Rusland, og at denne betydning kun vil blive øget. Den militære opbygning i Arktis og et stigende militært fokus i regionen og de tilstødende områder medfører derfor øget risiko for spændinger, lyder vurderingen.

Truslen mod Vesten fra islamistisk terrorisme er fortsat alvorlig, og terrorgrupper som Islamisk Stat og al-Qaeda har fortsat vision om at udføre angreb, vurderer FE.

Forsvaret fik tilført milliarder i forlig

NATO har længe haft blikket rettet mod Rusland, hvis aggressive sikkerhedspolitik vækker bekymring. Det gælder både besættelsen af Krim-halvøen, krigen i det østlige Ukraine og det formodede, russiske hackerangreb under det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Derfor har det internationale forsvarssamarbejde gennem længere tid efterspurgt en oprustning fra blandt andre Danmark, hvilket også blev imødekommet i forsvarsforliget, der blev indgået i starten af året, og som tilførte 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.

Forliget afsatte 1,4 milliarder kroner til cyberområdet - blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed.

Med forliget blev der også afsat midler til at oprette en brigade på 4000 soldater. Brigaden skal først og fremmest bruges til at ruste Danmark mod truslen fra Rusland, lød det dengang.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslog i den forbindelse, at truslen fra Rusland er både "reel og tiltagende".

- Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv, sagde statsministeren.