Krohn efter lokomotivførernes dom: - Juletrafikken er stadig i fare

Selvom lokomotivførere er blevet dømt til at betale bod, er der stadig risiko for, at de nedlægger arbejdet op mod jul, vurderer Ole Krohn.

DSB fik torsdag medhold i Arbejdsretten.

Der var nemlig både systematisk og overenskomststridigt, at lokomotiv- og togførere tre gange i november nedlagde arbejdet på grund af uenigheder i overenskomstforhandlingerne med DSB.

Dermed er lokomotiv- og togførerne blevet dømt til at skulle betale en del af deres timeløn i de tidsrum, togene stod stille. Det bekræfter DSB torsdag i en pressemeddelelse.

Men det er altså mere end tvivlsomt, om sanktionerne mod togførerne kan dæmme op for arbejdsnedlæggelser i den nærmeste fremtid, mener Ole Krohn, der er finanskommentator på TV 2. 

- Det er ganske få mennesker, der kan lamme denne trafik over hele landet, og vi ser altså også en dyb uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, hvordan man skal komme videre her, siger han og fortsætter:

- Der er fortsat forhandlinger, men overhovedet ikke noget gennembrud. Så juletrafikken er i fare, så længe problemet ikke er løst.

Blandt de travleste tider på året

Det kan blive en rigtig ærgerlig oplevelse for tusindvis af danskere at stå med en ugyldig togbillet i dagene op til jul. I 2015 rejste 154.000 danskere med tog over Storebælt.

Der er så travlt, at DSB tidligere har haft såkaldte julepatruljer ud på stationerne for at guide juleforvirrede kunder til de rigtige kupéer.

Men lige netop julens travlhed kan vise sig at blive et ømt punkt, som lokomotiv- og togførerne kan udnytte til at lægge pres på arbejdsgiverne, vurderer Ole Krohn. 

- Der ligger en fristende juletrafik, hvor man kan tage ganske, ganske få loko- eller togførere ud og ramme hele systemet, siger han.

Ved nogle af den forgangne måneds arbejdsnedlæggelser har der ikke været meget mere end 20-25 lokoførere, der har forladt arbejdet, forklarer Ole Krohn videre. 

- Du kan se de store konsekvenser. Så kan man ikke sige, at juletrafikken er fredet. Den er stadig i fare. 

En strid om arbejdstider

Baggrunden for striden mellem DSB og lokoførerne og togførerne handler om overgangen fra en overenskomstaftale til en anden. 

I 2017 meldte DSB sig ind i Dansk Industri og sløjfede dermed de lokale aftaler med staten, som medarbejderne havde.  

Det er forhandlingerne om fremtidens arbejdsforhold, der nu har lagt kimen af mistillid mellem medarbejdere og arbejdsgivere.

Udover bod-straffen til loko- og togførerne er Dansk Jernbaneforbund blevet pålagt at modarbejde eventuelle fremtidige arbejdsnedlæggelser. 

Til TV 2 siger kommunikationschef i Dansk Jernbaneforbund, Simon Bauer, at man tager dommen til efterretning. 

Q&A: Hvordan er konflikten i DSB kørt så meget af sporet?

Hvad skændes lokoførene og DSB om?

Striden handler om arbejdstider og arbejdsforhold.
I udgangen af 2017 meldte DSB sig ind i Dansk Industri, hvilket sendte 7400 medarbejdere fra en offentlig overenskomst til en privat.
Det er de nye overenskomstforhandlinger, der frustrerer lokoførerne.
Blandt andet ser DSB gerne, at de som arbejdsgivere fremover skal lægge medarbejdernes arbejdsskemaer. En opgave, som indtil nu har ligget ved lokoførernes 99 tillidsmænd, der nu, ifølge DSB, skal skæres til 29.
Derudover er der punkter som løn, arbejdstid og ferie, der er oppe til forhandling.

Hvorfor er sagen endt i Arbejdsretten?

Lokoførernes gamle overenskomst bestod af såkaldte lokale aftaler.
Det betyder, at hverken arbejdsgiver eller arbejdstager har adgang til de konfliktværktøjer, som man ser blive taget i brug ved overenskomst-forhandlinger: Strejke og lockout. 
I stedet skal parterne sætte sig ned og blive enige i en forhandling. Og hvis man ikke kan finde en løsning på fredelig vis, så skal der være nogen til at mægle og træffe en afgørelse.
Derfor forhandles der nu i Arbejdsretten

Hvordan går det så med forhandlingerne?

Ikke særlig godt.
Det er faktisk gået helt galt, vurderer forklarer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. 
- Indtil videre har de bare optrappet konflikten. DSB har inddraget medarbejdernes mulighed for at være på arbejdspladsen ved at tage deres adgangskort. Og gentagne gange har lokoførerne lavet systematiske nedlæggelser af arbejdet, hvad de ikke må, siger han. 
Henning Jørgensen mener, at begge parter har været med til at gøre problemet større. 

Hvad er det værste, der kan ske?

Juletrafikken er i fare.
Tre gange i november har lokoførerne nedlagt arbejdet, og selvom Arbejdsretten har vurderet, at det var både uretmæssigt og systematisk, er der lige nu ikke andet end bøder, der forhindrer, at det sker igen. 
Selvom lokoførerne kommer til at lide tab, og det kan være ret alvorlige tab, siger professor Henning Jørgensen, så kan det være lige meget, hvis ikke parterne finder en løsning. Og lige nu ser det ikke så lyst ud, vurderer han:
- Jeg forventer ikke, at man finder hinanden lige med det samme. Så det er aldeles sandsynligt, at vi ser flere arbejdsnedlæggelser i den nære fremtid.