DSB-ansatte skal betale bod for arbejdsnedlæggelse

Tre gange i november har lokofører nedlagt arbejdet uretmæssigt, har Arbejdsretten vurderet torsdag.

DSB-ansatte skal betale bod for tre arbejdsnedlæggelser i november, der af Arbejdsretten bliver betegnet som systematiske. Det bekræfter DSB. 

Ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn er der tale om 70 kroner per time efter skat for faglærte og 65 kroner per time efter skat for ufaglærte. Bøden betales for de timer, arbejdet blev nedlagt 28. november. 

I de to første tilfælde, arbejdsnedlæggelserne 5. november og 21. november, lyder boden på 40 kroner per time efter skat for faglærte, og 35 kroner per time efter skat for ufaglærte. 

- Med Arbejdsrettens forhøjede bod forsøger de at dæmme op for uretmæssig arbejdsnedlæggelse, siger Ole Krohn. 

Han understreger, at trods afgørelsen er medarbejderne nu så frustrererede, at det er uvist, om det vil lykkes at stoppe flere arbejdsnedlæggelser.  

- Det, der dog er lykkedes, er, at DSB har formået at bevise, at der var tale om systematisk nedlæggelse af arbejdet, siger Ole Krohn. 

Tre arbejdsnedlæggelser i november

5. november holdt S-togene i København stille, fordi lokoførerne var til fagligt møde. Det var det første tilfælde af uretmæssige arbejdsnedlæggelser, som Arbejdsretten har vurderet ulovlig. 

Den anden gang var onsdag 21. november. Her var det regional-, intercity- og intercitylyntogforbindelser, der var påvirket.

Og den seneste og tredje gang var onsdag, hvor forbindelser i hele landet blev plaget af forsinkelser og aflysninger. 

DSB tilfredse med afgørelsen

I en pressemeddelelse giver administrerende direktør i DSB Flemming Jensen udtryk for, at man i DSB er tilfreds med Arbejdsrettens afgørelse. Han mener, det sender et klart signal. 

- Jeg håber, at der nu bliver skabt ro, så vi kan komme videre i forhandlingerne om nye lokalaftaler med Dansk Jernbaneforbund efter den proces, vi i fællesskab har aftalt, udtaler Flemming Jensen. 

Hos Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokoførerne, er der ikke mange kommentarer, andet end at man vil tage dommen til efterretning. De vil hverken afvise eller bekræfte, om der kommer flere arbejdsnedlæggelser i fremtiden. 

- Vi opfordrer fortsat vores medlemmer til at passe deres arbejde, som de skal, siger kommunikationschef Simon Bauer til TV 2. 

Konflikt går ud over kunderne

Baggrunden for striden mellem DSB og lokoførerne og togførerne handler om overgangen fra en overenskomstaftale til en anden. I 2017 meldte DSB sig ind i Dansk Industri og sløjfede dermed de lokale aftaler med staten, som medarbejderne havde.  

Det er forhandlingerne om fremtidens arbejdsforhold, der nu har lagt kimen til mistilliden mellem medarbejdere og arbejdsgivere.

Og det kan meget vel være en konflikt, der strækker sig ind i næste måned, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universtiet Henning Jørgensen. 

- Det værste, der kan ske, er, at konflikten kører i længere tid, og lokoførerne bliver ved med at nedlægge arbejdet. Det går ud over infrastrukturen, og i sidste ende tredjeparten, som er kunderne, der har betalt for en billet, men ikke kan komme frem og tilbage, siger han. 

Q&A: Hvordan er konflikten i DSB kørt så meget af sporet?

Hvad skændes lokoførene og DSB om?

Striden handler om arbejdstider og arbejdsforhold.
I udgangen af 2017 meldte DSB sig ind i Dansk Industri, hvilket sendte 7400 medarbejdere fra en offentlig overenskomst til en privat.
Det er de nye overenskomstforhandlinger, der frustrerer lokoførerne.
Blandt andet ser DSB gerne, at de som arbejdsgivere fremover skal lægge medarbejdernes arbejdsskemaer. En opgave, som indtil nu har ligget ved lokoførernes 99 tillidsmænd, der nu, ifølge DSB, skal skæres til 29.
Derudover er der punkter som løn, arbejdstid og ferie, der er oppe til forhandling.

Hvorfor er sagen endt i Arbejdsretten?

Lokoførernes gamle overenskomst bestod af såkaldte lokale aftaler.
Det betyder, at hverken arbejdsgiver eller arbejdstager har adgang til de konfliktværktøjer, som man ser blive taget i brug ved overenskomst-forhandlinger: Strejke og lockout. 
I stedet skal parterne sætte sig ned og blive enige i en forhandling. Og hvis man ikke kan finde en løsning på fredelig vis, så skal der være nogen til at mægle og træffe en afgørelse.
Derfor forhandles der nu i Arbejdsretten

Hvordan går det så med forhandlingerne?

Ikke særlig godt.
Det er faktisk gået helt galt, vurderer forklarer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. 
- Indtil videre har de bare optrappet konflikten. DSB har inddraget medarbejdernes mulighed for at være på arbejdspladsen ved at tage deres adgangskort. Og gentagne gange har lokoførerne lavet systematiske nedlæggelser af arbejdet, hvad de ikke må, siger han. 
Henning Jørgensen mener, at begge parter har været med til at gøre problemet større. 

Hvad er det værste, der kan ske?

Juletrafikken er i fare.
Tre gange i november har lokoførerne nedlagt arbejdet, og selvom Arbejdsretten har vurderet, at det var både uretmæssigt og systematisk, er der lige nu ikke andet end bøder, der forhindrer, at det sker igen. 
Selvom lokoførerne kommer til at lide tab, og det kan være ret alvorlige tab, siger professor Henning Jørgensen, så kan det være lige meget, hvis ikke parterne finder en løsning. Og lige nu ser det ikke så lyst ud, vurderer han:
- Jeg forventer ikke, at man finder hinanden lige med det samme. Så det er aldeles sandsynligt, at vi ser flere arbejdsnedlæggelser i den nære fremtid.