Putin har frit spil i Ukraine, mener Claus Hjort Frederiksen

Der står ingen NATO-hær klar til at stoppe Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis han ønsker at invadere Ukraine, siger forsvarsministeren.

Hvis russiske tropper forsøger at trænge ind i enten Estland, Letland eller Litauen, vil de blive mødt af en hær af NATO-soldater. 

Vælger præsident Vladimir Putin derimod at krydse grænsen til Ukraine, står der ingen fælles hær klar til at slå ham tilbage. 

Ukraine står nemlig udenfor det militære forsvarssamarbejde. Og selvom EU godt kan fordømme Ruslands handlinger og udstede økonomiske sanktioner, har Putin reelt set frit spil i nabolandet. Det fortæller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han onsdag gæster talkshowet 'Lippert' på TV 2 News

- Vi har svært ved at sige helt klart til Rusland, at grænsen går her. Ukraine er ikke medlem af NATO, og det ville være svært og medføre årelange diskussioner, hvis vi skulle beslutte, hvorvidt vi ville sætte ind eller ej. Derfor går vi sanktionsvejen, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Sanktionerne ændrer måske ikke det store på Putins adfærd, men det gør helt klart ondt på ham. Jeg kan ikke se, at der er andre veje, fortsætter han.

Invasion spænder ben for Ukraines optagelse i NATO

Konflikten mellem Ukraine og Rusland begyndte i 2014, hvor Rusland annekterede halvøen Krim. Søndag blussede konflikten op på ny, da den russiske kystvagt åbnede ild og beslaglagde tre ukrainske fartøjer i Kertj-strædet mellem Krim-halvøen og Rusland. 

Ved at være til stede på Krim stiller Rusland sig i vejen for det vigtigste optagelseskriterium for Ukraine i både NATO og EU

Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister

Siden 2014 har EU indført flere sanktioner mod russiske politikere, virksomheder og militærfolk. EU har også begrænset handelsaftalerne med Rusland i energi- og forsvarssektorerne.

Alligevel fortsætter konflikten, som på nuværende tidspunkt har kostet 11.000 mennesker livet. 

- Konflikten kommer i høj grad danskerene ved. Rusland krænker Ukraines suverænitet og selvbestemmelse, og det går imod vores demokratiske fællesskab. Så vi bliver nødt til at sætte ind. Vi kan ikke have et Rusland, der forsøger at skabe et nyt Sovjetunionen, siger Claus Hjort Frederiksen, som understreger, at Ruslands mål netop er at holde Ukraine udenfor fællesskaber som NATO og EU:

- Ved at være til stede på Krim stiller Rusland sig i vejen for det vigtigste optagelseskriterium for Ukraine i både NATO og EU. Hvis du som land ikke har fuld kontrol over dit territorium, kan du ikke optages. Vi optager ikke lande, der har krig, siger han og påpeger, at det for eksempel også gælder Georgien, som i 2008 blev invaderet af russisk militær. 

Forsvarsforbeholdet skal ophæves

Hvad betyder forsvarsforbeholdet?

Danmark deltager ikke i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder. Vi deltager dog i civile operationer. 

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.

Siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trådte i kraft, har Danmark aktiveret forbeholdet op mod 30 gange. 

Kilde: EU-Oplysningen

Selv har Claus Hjort Frederiksen ikke en løsning på, hvordan Vesten kommer Rusland til livs. Men han tror fortsat på, at et fælles Europa står stærkere i en militær konflikt. 

Derfor har han også ved flere lejligheder udtrykt ønske om at få ophævet forsvarsforbeholdet, så Danmark i højere grad kan tage del i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og deltage i EU's militære operationer. Et ønske, som bakkes op af regeringen. 

- Det er en kendsgerning, at vi har brug for at styrke det europæiske ben i NATO. Og det er vi godt i gang med. Alle lande har hævet forsvarsudgifterne siden 2014. Men vi skal også styrke europæernes indsats, siger forsvarsministeren. 

Han betragter dog fortsat NATO som en vigtig hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik. 

- Men EU kan noget andet end NATO. NATO er gode til krig og til at bekæmpe oprør og terror. Men når vi når til den anden side af medaljen og skal genopbygge retssamfund og sikre et uddannet politikorps og militær, så kan vi bruge EU. 

Ønsker ikke en folkeafstemning

Hvis forsvarsforbeholdet skal ophæves, kræver det en folkeafstemning. Men den ligger endnu langt ude i fremtiden, mener Claus Hjort Frederiksen.

I første omgang ønsker han blot en debat: 

- Jeg har et håb om - og det er muligt, at det er naivt - at vi først og fremmest kan få en debat om fordele og ulemper, siger han og bedyrer, at han har svært ved at se ulemperne.

- Jeg appellerer til, at også vi tager vores ansvar i en europæisk sammenhæng. Jo bedre EU er militært, jo stærkere er NATO også. 

Udover forsvarsforbeholdet har Danmark et forbehold mod indførelse af euroen og et retsforbehold, som blev indført under Maastrichttraktaten i 1993. 

Afstemning