Var væk fra skolen i et år – næsten ingen ringede og spurgte, hvordan hun havde det

Hvert fjerde barn, som har fået en kræftdiagnose, oplever at blive holdt udenfor eller ignoreret, viser en ny undersøgelse.

Røde ledninger, bippende maskiner og den letgenkendelige lugt af hospital.

Mens alle andre fejrede jul derhjemme med gaver og flæskesteg, lå Bjørk Ellegaard i isolation på Rigshospitalet.

Det er to år siden, hun lå i hospitalssengen, men på sin vis er det et meget godt billede på den tilværelse, hun har haft, siden hun blev syg med leukæmisygdommen AML, der også kaldes blodkræft.

I dag er Bjørk Ellegaard 16 år gammel og kan fortælle om den side af sygdommen, som mange glemmer - nemlig, hvordan den også kan ramme et barn socialt.

- Jeg tænkte nok ikke så meget over det, da jeg var i gang med selve behandlingen, for der handler alt om sygdommen, men i dag kan jeg se, hvor svært det var at holde kontakten til vennerne, siger hun.

Første gang, Bjørk Ellegaard blev syg, var som 10-årig. Her ses hun som 14-årig, hvor hun fik tilbagefald. Billedet er taget nytårsaften 2016.
Første gang, Bjørk Ellegaard blev syg, var som 10-årig. Her ses hun som 14-årig, hvor hun fik tilbagefald. Billedet er taget nytårsaften 2016. Foto: Privatfoto

Første gang, Bjørk Ellegaard blev syg, var som 10-årig, og behandlingen krævede, at hun blev taget ud af skolen. I den tid modtog hun stort set ikke nogen opkald fra vennerne, og da hun vendte tilbage til klassen, blev det tydeligt, at klassekammeraterne var fortsat ud af et spor uden hende, fortæller den 16-årige i 'Go' morgen Danmark'.

- De første to uger efter, at jeg var vendt tilbage, spurgte de meget: "Hvordan går det?", men da det blev normalt igen, og det ikke var så spændende længere, bemærkede jeg det. Det var lidt som en forkølelse, der var væk, for dem, siger hun.

Og da Bjørk Ellegaard skiftede skole og fik et tilbagefald, gentog mønsteret sig.

I et år fik hun kun få opkald eller besøg, mens hun var væk fra skolen på grund af sygdom, lyder det. Hun bebrejder ikke nogen.

- Jeg tror bare, det skyldes, at det er svært, fordi det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, og at de er bange for at gøre noget forkert eller spørge om noget forkert, siger Bjørk Ellegaard.

Se hele indslaget med Bjørk Ellegaard, der fortæller om den tid, hvor hun oplevede, at venner gled væk, på TV 2 PLAY.

Hvert fjerde barn holdes udenfor 

Desværre er den 16-åriges historie ikke enestående.

Hun er et eksempel på, hvor svært det er for mange unge at vende tilbage til fællesskabet efter et hårdt sygdomsforløb.

Sådan lyder det fra Marianne Benzon, der er direktør for Børnecancerfonden.

- Der er rigtig mange, der har haft længevarende sygdomsforløb, som har det rigtig svært, når de skal vende tilbage til deres klasser, siger hun.

I en ny stikprøve, som organisationen har foretaget blandt 72 børn, der enten har eller har haft kræft, svarer hver fjerde, at de har oplevet at blive ignoreret eller holdt udenfor hver dag eller flere gange om ugen.

- Det er jo sådan, at når man får en livstruende sygdom som kræft, så går livet jo videre for de andre i klassen, forklarer Marianne Benzon.

Det var det, Bjørk Ellegaard tror, der skete i hendes tilfælde.

Holdt udenfor

I syvende klasse skiftede Bjørk Ellegaard skole, men 14 dage efter skolestart blev hun syg igen og kunne se, at mønsteret gentog sig.

Da Bjørk Ellegaard blev indlagt for anden gang, var hun lige startet i en ny skole. Hun var indlagt i omkring et år. I den periode fik hun næsten ingen opkald.
Da Bjørk Ellegaard blev indlagt for anden gang, var hun lige startet i en ny skole. Hun var indlagt i omkring et år. I den periode fik hun næsten ingen opkald. Foto: Privatfoto

Hun var væk i et år. I den tid var der stort set ingen, som kontaktede hende for at spørge, hvordan hun havde det.

Da Bjørk Ellegaard vendte tilbage til skolen for at fortsætte i ottende klasse, var det som om, klassekammeraterne var bange for at spørge ind til, hvad der var sket hende, lyder det.

Bjørk Ellegaard følte sig særligt ensom i de situationer, hvor hun oplevede, at hun blev valgt fra. 

- Jeg var på en måde en del af klassen, men jeg var ikke først til at blive inviteret med til fest, biografture eller en tur på gågaden, fortæller hun.

Åbenhed og oplysning er vejen frem

I dag går Bjørk Ellegaard på en efterskole.

Hun mærker stadig sporene efter den isolation, hun var i.

Fordi hun blev trukket væk fra fællesskabet i så lang tid, som hun gjorde, har hun nogle gange vanskeligt ved at afkode det, som andre unge siger og gør -  om de driller eller mobber eller bare er ironiske.

- Og hvis jeg ikke forstår folks svar, eller det de siger, har jeg ikke mod nok til at spørge tilbage, hvad de mener, da jeg er bange for at blive gjort til grin, siger Bjørk Ellegaard.

Men denne gang har den 16-årige selv valgt at tage bladet fra munden for at undgå, at hun bliver isoleret igen.

Bjørk Ellegaard har fortalt hele efterskolen om sin sygdom og har givet dem alle en åben indbydelse til at spørge hende om den, og det har hjulpet meget, lyder det.

Ifølge Marianne Benzon fra Børnecancerfonden er netop åbenhed vejen frem.

Leukæmi hos børn

  • Leukæmi er den hyppigste form for kræft hos børn. Hvert år rammes omkring 45 børn af leukæmi. 
  • Ved leukæmi vokser de ondartede celler 'uhæmmet' i knoglemarven og fortrænger de normale stamceller. Dermed aftager dannelsen af de forskellige blodlegemer, og der kommer symptomer på blodmangel, lavt antal hvide blodlegemer og lavt antal blodplader.
  • Symptomer på leukæmi hos børn er: Træthed, bleghed, nedsat appetit, feber, infektionstendens, blødninger i hud og slimhinder, knoglesmerter.

Nyt projekt bruger ambassadører i klassen

På Rigshospitalet har man et forskningsprojekt, der har fået titlen 'RESPECT', hvor cancerramte børn får hjælp til at følge med i skolen, så de får nemmere ved at komme tilbage efter en ofte lang indlæggelse.

Her giver man undervisning i skoleklassen om kræft, og to skolekammerater udnævnes som ambassadører, der skal hjælpe med at holde kontakten.

Bjørk Ellegaard tror, det ville have hjulpet hende og ikke mindst skolekammeraterne.

- Jeg tror, at det ville have hjulpet at holde kontakten mere. Og så havde de måske ladet være med at behandle mig anderledes og taget mig med i fællesskabet, så jeg ikke følte mig usynlig, siger hun.

Se hele indslaget med Bjørk Ellegaard, der fortæller om den tid, hvor hun oplevede, at venner gled væk, på TV 2 PLAY.