Dine black friday-indkøb koster på klimakontoen - men nogle mere end andre

Danskerne shopper klimatunge varer på black friday.

Igen i år ventes danskernes shopping i løbet af black friday at slå alle rekorder.

Det koster på klimakontoen.

- Sådan en forbrugsdag som i dag er et tydeligt billede på, at vi har gang i et forbrugscirkus, som Jorden ikke kan holde til, forklarer Jannick Schmidt, der forsker i miljøvurdering på Aalborg Universitet.

Tøj, elektronik og hvidevarer

Under sidste års black friday var det især tøj og elektronik, der fyldte i indkøbskurvene. Det fremgår af en rundspørge, som Norstat har foretaget for Dansk Erhverv.

Netop den slags varer ligger i den tungere ende af udledningsskalaen.

Køber man for eksempel en bærbar computer, svarer udledningen ifølge en svensk undersøgelse til 210 kilo CO2.

I CO2-regnskabet svarer det nogenlunde til, at man kører 2100 kilometer på landevejene i en nyere, benzinøkonomisk bil.

Det kunne eksempelvis være en køretur til Barcelona.

Det betyder dog ikke, at black friday-gængerne skal have dårligere samvittighed end alle andre.

- Når vi forbruger en masse, er det jo, fordi vi tjener en masse penge. Hvis de ikke går til det ene, går de til noget andet. En stor shoppedag betyder bare, at folk køber noget på dén dag fremfor på en anden dag, siger Jannick Schmidt og oplister en række varer, som har et endnu mørkere CO2-aftryk for hver krone end black friday-favoritterne - for eksempel rødt kød og flybilletter.

- For miljøet er det bedre at købe tøj end at købe mad. Det kan du selvfølgelig ikke leve af, men hvis alle pengene, som spares på forbruget, går til rødt kød, vil det føre til et meget højere CO2-aftryk, siger han.

Danskerne vil gerne skrue ned

En dugfrisk måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken viser, at der blandt danskerne er bred vilje til at skrue ned for udledningen.

Her svarer 49 procent, at de inden for det seneste år er blevet mere indstillet på at begrænse deres CO2-udslip. Når det kommer til handling, er der dog stor forskel på, hvor danskerne er parate til at ændre vaner.

Jannick Schmidt peger i retning af, at vi skal foretage gennemgribende ændringer af vores vaner, hvis det skal have en mærkbar effekt på klimaet.

Ser man på den globale udledning, er det faktisk verdens rigeste lande, som står for den største udledning af drivhusgasser.

square to 16x9

- Vi er for rige, og vi bruger alle de penge, vi har. Men det vil selvfølgelig hjælpe at bruge pengene på noget, der forurener mindre. Det kunne være sportsaktiviteter, velvære og kulturelle aktiviteter, siger han.

Boykot smitter

Selvom der er andre varer, som udleder mere CO2 end powershopping af tøj og telefoner, kan det give god mening at lade kortet blive i lommen, hvis man vil spare klimaet for CO2.

Det mener Jesper Ryberg, som er professor i etik på Roskilde Universitet og har beskæftiget sig med barrierer for den enkelte borgers handling i forhold til klimaproblemet:

- Hvis folk boykotter dagen, breder opmærksomheden sig. Så det er ikke nødvendigvis det, at man undlader at købe et par sko, der har en effekt - socialt vil det have den effekt, at den øgede opmærksomhed kan få folk til at boykotte. Og der kan der være en lidt længeresigtet, afsmittende effekt, siger han.

Fredag kom Klimarådet med dets årlige status på Danmarks grønne omstilling. Her blev det konstateret, at der skal sættes tempo på omstillingen, hvis ambitionen om ikke at udlede CO2 efter 2050 skal overholdes.