I ti år havde de grusgrav i baghaven - nu nyder de resultatet

Flere husstande vil få en grusgrav som nabo, hvis ikke Danmark skal løbe tør for grus.

Det er husets bedste attraktion. Ægteparret Ruth og Jens Henriksson viser vej op på førstesalen i huset i Årslev syd for Odense. Her kan de kigge ud over den menneskeskabte sø, som er blevet lavet i en gammel grusgrav.

- Vi forestiller os tit, at vi bor ved en kæmpebred sø, siger Ruth Henriksson, mens hun og Jens Henriksson sidder med solen ind i ansigtet og kigger ud gennem vinduet.

Hun fortæller, at de ofte står op og ser på solen om morgenen.

- Og så kommer der pludselig 14 svaner sejlende forbi. Der er virkelig mange gevinster ved det, siger Jens Henriksson.

Baghaven var en grusgrav

I Odense Kommune og i Faaborg-Midtfyn Kommune har man de seneste 25 år arbejdet målrettet med at reetablere de mange grusgrave til søer og rekreativt område.

Det er derfor, at Ruth og Jens Henriksson kan sidde og føle, at de ”ikke kan få nok” af udsigten.

Men sådan var det ikke, da de købte huset. Baghaven var en grusgrav i mange år.

- Vi vidste, at der skulle gå 10-15 år med grusgravning, så huset var billigt til salg, fortæller Ruth Henriksson.

Ifølge John Juul Henriksen, der er sekretariatsleder i Tarup-Davinde I/S, og som står for den daglige drift af området syd for Odense, havde man for 30 år siden en masse huller efter grusgrave. Nu er det Fyns største menneskeskabte søområde.

- Der er omkring 70 nye søer her, siger John Juul Henriksen.

Danmark løber tør for grus

Tirsdag kunne TV 2 ellers fortælle om ægteparret Uffe Bentzen og Karin Holm fra Hampen ved Silkeborg, hvis nabogrund for fem år siden blev udpeget til grusgrav. De føler sig magtesløse med udsigten til at skulle se og høre på grusgraven de næste 40 år, fortalte de. Else Kayser, der er medlem af Regionsrådet for Enhedslisten i Region Midtjylland, har taget sagen op og sagde, at ”ejendommen er usælgelig, og dermed er de stavnsbundet til at være i det her inferno".

Og inden for de kommende årtier vil flere husejere komme til at opleve noget lignende. Danmark er nemlig ved at løbe tør for grus.

Det viser en undersøgelse, som ingeniørvirksomheden Niras har foretaget for Danske Regioner.

Det forventes, at forbruget af grus til veje og byggerier stiger med mere end 50 procent inden for de næste 20 år, og derfor skal regionerne ud at finde nye områder, hvor der kan udvikles grusgrave.

Faren er, at vi kommer til at stå og mangle råstoffer i forhold til mange af de store, kommende byggeprojekter, vi har i Danmark

Heino Knudsen, formand for miljøudvalget, Danske Regioner

Regionerne bestemmer, hvor der skal graves

Ifølge prognoserne vil Region Hovedstaden løbe tør for grus i 2027, Region Sjællands grusgrave er tomme i 2032, Syddanmarks i 2037, Midtjyllands i 2050, og Nordjyllands i 2056.

Det er Danske Regioner, der bestemmer, hvor der skal graves efter grus, og det er Heino Knudsen (S), der er formand for miljøudvalget her.

- Faren er, at vi kommer til at stå og mangle råstoffer i forhold til mange af de store, kommende byggeprojekter, vi har i Danmark. En anden fare er, at råstofpriserne vil stige markant, og vi bliver nødt til at øge importen i meget, meget høj grad. Det vil være skidt for priserne, og det vil i den grad også være skidt for miljøet, siger Heino Knudsen.

Efterlyser en national plan

Ifølge Danske Regioner hentes 80 procent af råstofforbruget fra råstofgrave på land, mens 11 procent kommer fra indvendinger på havet. Resten hentes gennem genbrug og nettoimport.

Per Kalvig, som er leder af Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer, mener, at der skal udvikles en national strategi for placeringen af grusgravene:

Jeg tror, regionerne måske i højere grad skal tale med hinanden. De er fem om det bord, så mon ikke det kan lade sig gøre

Jakob Ellemann-Jensen (V), miljø- og fødevareminister

- Hvis man skal have en langsigtet planlægning, sådan at alle areal-hensyn er taget ind i vurderingen, er man nødt til at have en ny national plan eller national strategi, en råstofstrategi, hvor man får aftalt, hvor vi skal udvikle områderne fremover, siger han.

Heino Knudsen støtter op om en national plan.

- Vi laver nogle rigtig gennemarbejdede råstofplaner. Vi arbejder nu på næste råstofplan, som skal træde i kraft for 2020. Problemet er, at det kun gælder indvendinger på land. Vi har også behov for indvendinger på vand. Og vi har behov for et større fokus på genanvendelse i fremtiden. Og derfor er der behov for en samlet national plan, siger Heino Knudsen.

Men miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke, det er en opgave for regeringen.

- Det er regionerne, der sidder med den her opgave. Jeg tror, regionerne måske i højere grad skal tale med hinanden. De er fem om det bord, så mon ikke det kan lade sig gøre, siger han.