Danskerne vil gøre mere for miljøet - her kan du gøre en forskel

16x9
Kun syv procent af danskerne vil flyve mindre, viser undersøgelse - selv om det er et af de steder, hvor der kan gøres mest for at begrænse sit klimaindtryk. Foto: Ernst Van Norde / Scanpix Danmark

Mange vil gerne sortere mere affald, men det har kun en lille effekt på klimaet. Flyrejser har derimod stor betydning.

De færreste er i tvivl om, at det ikke går den rigtige vej med klimaet, og det bliver dagligt diskuteret, hvad der kan gøres.

Noget der også har givet den enkelte dansker lyst til at ændre vaner og handle til fordel for klimaet. Men trods velviljen er det langt de færreste, der vil skære ned på poster som fly og bil, viser en ny megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

Et kerneeksempel på, at der er milevidt fra holdning til handling, fortæller Eva Steensig, der er sociolog og forbrugerekspert.

- Det er ikke, fordi vi er onde, men vi fik det ikke lige gjort. Så var der lige billige billetter til London, siger hun.

Få de gode råd til, hvordan du kan gøre noget godt for klimaet nederst i artiklen.

Ifølge Eva Steensig er vi dog blevet mere klimabevidste langt hen ad vejen, men velviljen falder drastisk, så snart det begynder at påvirke levestandarden.

- Vi kan godt samle lidt skrald og lukke for vandhanen, når vi børster tænder, men ved nogle af de vigtige dele af den moderne livsførelse begynder det at gøre nas, siger hun.

Megafonmålingen viser, at næsten halvdelen af de adspurgte gerne vil sortere mere affald, og 32 procent vil smide mindre mad ud. Mens henholdsvis otte og syv procent vil køre mindre i bil og flyve.

- Vi vil gerne købe lidt aflad ved at sortere noget mere affald. Men vi er endnu ikke indstillet på, at det kan gå ud over levestandarden. Det er noget, der flytter sig, men ikke så hurtigt, siger sociologen.

Som det ser ud nu, stemmer danskernes indsats nemlig ikke helt overens med, hvor de virkelig kan gøre en forskel, lyder det fra klimatænketanken Concito.

Her rangerer man affaldsortering og det at spare på vand og strøm som det, der har mindst effekt på klimaet. Mens fly, mindre kød og energibevidsthed rangeres som de tre ting, der har størst effekt.

Som eksempel udleder man CO2 svarende til et års forbrug af strøm på en flyvtur til Spanien. Og en tur frem og tilbage fra Thailand svarer til at køre 33.000 kilometer i bil - eller mere end otte års strømforbrug. Det viste Concitos beregninger for udledning af drivhusgasser tidligere på året.

I den forbindelse estimerede professor Stefan Gössling fra Lunds Universitet, at flytrafik står for cirka otte procent af den menneskeskabte globale opvarmning - og det er, selvom det ifølge professoren faktisk kun er cirka tre procent af verdens befolkning, der flyver ud over sit eget lands grænser årligt.

For at at danskerne begynder at tage nogle større skridt, der netop kan gøre en forskel, så peger Eva Steensig især på to ting, der skal ændres:

- Retorikken omkring klimaforandringer er meget dommedagsagtig. Det kan godt få en til at føle sig lidt magtesløs som lille borger. Vi skal i stedet føle, at vi kan ændre noget, siger hun.

Den anden ting er, at der skal være en konsekvens.

- Vi skal også se noget pisk og gulerod, så den klimavenlige adfærd bliver stimuleret, og der strammes omkring adfærd, der er dårlig for klimaet, siger hun.

Vil du gerne hjælpe klimaet i det daglige, kan du finde inspiration nedenfor:

Dine indkøb

Madvarer i plastik

Spis efter årstiderne

Bøfferne og mælkeprodukterne

Planlæg dine indkøb

Kemikalierne

Plastikposerne

Vatpinde, vådservietter, plastlåg

Dit viskestykke eller din karklud

Din madindpakning

I dagligdagen

Vandflasken

Vælg vandhanen

Frossen mad

Låg på gryden

Dit bad

Køreturene

Udluftning

Din ferie

Flyrejsen

Medbring en drikkedunk 

Medbring en genbrugskop

Regntøj

Indkøbsnet

Høretelefonerne

Barbermaskinen

Dit tøj

Luft tøjet

Fyld vaskemaskinen

Flydende vaskemiddel

Lave temperaturer

Lange vaskeprogrammer

Centrifuge 

Undgå syntetiske stoffer

Brug dit tørrestativ

Dine vaner

Kvalitet i stedet for kvantitet

Reparer ødelagte ting

Flere oplevelser

Genbrug