Danske Bank-whistleblower: - Jeg modtog 150.000 kroner for at tie stille

16x9
Danske Banks midlertidige direktør, Jesper Nielsen, siger, at whistlebloweren kan fortælle myndighederne, hvad han ved. Foto: Emil Gjerding Nielson / Ritzau Scanpix

Danske Banks midlertidige direktør afviser, at whistlebloweren har fået penge for ikke at fortælle om hvidvasksag.

Howard Wilkinson skrev under på en tavshedsklausul og fik oveni den 150.000 kroner, da han forlod Danske Bank. 

Det fortalte whistlebloweren onsdag, da han talte for Det Særlige Skattesnydsudvalg i Europa-Parlamentet. Her viste han noget af tavshedsklausulen.

Grunden til, at han ikke gav EU-politikerne indsigt i hele aftalen, var, at han ikke havde fået officiel tilladelse fra banken, sagde han.

Ikke noget, der forhindrer ham i at tale med myndigheder

Men tavshedsklausulen har ikke forhindret whistlebloweren i at tale med myndighederne, siger Danske Banks midlertidige direktør, Jesper Nielsen, på dagen, hvor også han skulle tale for Det Særlige Skattesnydsudvalg i Europa-Parlamentet.

- Der er ikke noget, der forhindrer whistlebloweren i overhovedet at tale med myndigheder eller politi i den aftale, der er lavet med ham, siger han.

- Det skal ikke virke, som om vi er i opposition til whistlebloweren eller andre, der har lyst til at hjælpe med at opklare den her sag. Vi skylder i virkeligheden whistlebloweren og andre, der har været involveret i de advarsler, som har ført til, at det er kommet frem, en stor tak.

Onsdag sagde Howard Wilkinsons advokat, Stephen M. Kohn, under høringen i Europa-Parlamentet, at hans klient vil kunne risikere et søgsmål, hvis tavshedsklausulen blev offentliggjort uden Danske Banks godkendelse.

- Danske Bank har ikke kommunikeret til os, at vi må offentliggøre tavshedsklausulen. Når vi får den henvendelse, vil vi offentliggøre den, sagde Stephen M. Kohn.

Whistlebloweren Howard Wilkinson forklarede sig mandag overfor Folketinget og onsdag overfor Europa-Parlamentet.
Whistlebloweren Howard Wilkinson forklarede sig mandag overfor Folketinget og onsdag overfor Europa-Parlamentet. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Modtog 150.000 kroner

Under høringen fortalte Howard Wilkinson, at en højtplaceret chef i Danske Bank fløj fra København til Estland, da han ville forlade banken. Med sig havde chefen en kontrakt, som indeholdt den omtalte tavshedsklausul.

Han forsikrede Howard Wilkinson om, at han nok skulle få styr på transaktionerne, og at han havde nultolerance over for hvidvask. Og så blev whistlebloweren tilbudt 20.000 euro - cirka 150.000 kroner - på stedet for at skrive under på aftalen, fortalte Howard Wilkinson i Europa-Parlamentet.

- Min bekymring var, at banken ikke ville undersøge sagen ordentligt. Men hvis jeg underskrev aftalen, ville jeg få 20.000 euro oveni fratrædelsesgodtgørelsen. Jeg har en familie, så jeg tog pengene, sagde han under høringen.

Men Jesper Nielsen afviser, at Howard Wilkinson skulle have fået penge for ikke at sige noget om hvidvasksagen.

- Vi har ikke fundet frem til noget, der tyder på, at whistlebloweren har fået penge for at lade være med at sige noget til myndighederne eller til politiet, siger Jesper Nielsen.

- Hvis der er nogen, som har givet den indikation til whistlebloweren, er det selvsagt uhørt og utilstedeligt. Hvis det rent faktisk er sket. Det er ikke det, der står i fratrædelsesaftalen, og det er heller ikke det, der står i aftalen med ham om, hvad han må og ikke må.

Må ikke fortælle om andre

Howard Wilkinson var i syv år chef for Danske Markets afdeling i Baltikum.

Danske Bank havde givet ham tilladelse til at tale med Europa-Parlamentet og Folketinget, hvor han var til høring i mandags. Men de øvrige involverede parter i sagen, heriblandt andre banker, har ikke givet ham tilladelse.

Derfor kan han ikke afsløre navne på andre relevante aktører, der er involveret i hvidvasksagen, forklarede han onsdag.