Ægtepar får grusgrav som nabo - nu kan huset ikke sælges

Drømmehuset blev et mareridt, da et ægtepar fra Midtjylland fik en grusgrav til nabo.

Ægteparret Uffe Bentzen og Karin Holm fra Hampen ved Silkeborg er endt i en rigtig ubehagelig situation.

For fem år siden blev nabogrunden udpeget til grusgrav, og lige siden har støjende maskiner og tung trafik med lastbiler været en stor del af hverdagen i den tidligere så fredelige landidyl.

De næste 40 år vil deres ejendom blive omringet af grusgraven.

Ægteparret kan ikke få erstatning, og deres hus er usælgeligt på grund af den ucharmerende nabo. Så reelt har de nu intet andet valg end at blive boende.

Det er 12 år siden, at de fandt drømmehuset i Hampen.

- Fra dag ét, når jeg har gået herude, har jeg følt, at jeg var kommet hjem. Det er den fornemmelse, vi havde af at være kommet herud, siger Karin Holm til TV 2.

- Vi har mistet vores tro på fremtiden

I dag, 12 år senere, er følelsen en noget anden.

- Jamen, det er jo skuldrene op om ørerne, siger Karin Holm.

- Vi har mistet vores tro på fremtiden. Vi tænker kun på, hvad vi skal gøre, hvad der skal ske. Vi føler os magtesløse, lyder det samstemmende fra Uffe Bentzen.

Ægteparret ved ikke, hvor de skal henvende sig, og hvem der kan hjælpe dem.

Stavnsbundet i inferno

Regionerne står for at give tilladelser til at lave grusgrave, og i Region Midtjylland har Else Kayser, der er medlem af Regionsrådet for Enhedslisten, taget sagen op:

- Ejendommen er usælgelig, og dermed er de stavnsbundet til at være i det her inferno.

Det er Udvalget for Regional Udvikling, der tager sig af de råstoffer, der hentes op i grusgravene.

Bør regionen ikke tage hensyn til, om folk risikerer at blive stavnsbundet, før I giver tilladelse til grusgravning?

- Jo, og det gør vi så langt hen ad vejen, som vi overhovedet kan, men samtidig har regionen ansvaret for, at der er de nødvendige råstofmængder til rådighed, siger Jørgen Nørby, der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland.

Hensynet til naboer er glemt i loven

Else Kayser mener, at hensynet til naboer er glemt i råstofloven.

- Det her skal jo tænkes ind i råstofplanlægningen, så man faktisk får indtænkt de menneskelige hensyn, siger hun.

Loven giver i dag hverken mulighed for ekspropriation eller erstatning, som det for eksempel er tilfældet med vindmøller.

Det mener Jørgen Nørby fra Udvalget for Regional Udvikling, at der bør ændres på:

- Det synes jeg, man bør tage op, så man ligestiller råstofgravning med vindmøllerne.

Vil ikke klynke

Parterne håber under alle omstændigheder på en løsning.

- Jeg er ked af at klynke, for det er der mange mennesker, der er gode til, siger Uffe Bentzen fra Hampen.

- Men jeg må nok indrømme, at jeg står i en situation, hvor jeg er lige på kanten til at begynde at klynke over det.

Parret gav for 12 år siden 1,7 millioner kroner for huset, som altså nu er praktisk talt usælgeligt.