Kommune deler boligområde op, så den ene del kan komme på ghettolisten

Borgmesteren mener ikke, at en placering på ghettolisten vil føre til stigmatisering af borgerne i området.

I Helsingør Kommune har borgmester Benedikte Kiær (K) i nogle måneder arbejdet for at få delt et boligområde op, så den ene del kan komme på ghettolisten.

Og arbejdet har båret frugt. En afgørelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet deler nu området Helsingør Syd op.

Det vil konkret betyde, at området Nøjsomhed/Sydvej forventes at blive et ghettoområde, mens området Vapnagaard ikke vil opfylde kriterierne. 

Et område trak de andre ned

I afgørelsen fra ministeriet fremgår det også, at opdelingen af området vil være gældende, når regeringen offentliggør den nye ghettoliste 1. december.

Benedikte Kiær fortæller til TV 2, at begrundelsen for indgrebet er, at hele området Helsingør Syd har været på listen over udsatte boligområder, hvilket er trinnet under regeringens såkaldte ghettoliste.

Men det skyldes ifølge borgmesteren, at boligblokkene Nøjsomhed lever op til flere kriterier på ghettolisten og dermed har hevet resten af de fem områder i Helsingør Syd ned. Ved at dele områderne op vil de fem øvrige steder ikke være på listen over udsatte boligområder længere.

Og det betyder ifølge Benedikte Kiær, at kommunen kun skal gribe ind over for de omtrent 1100 borgere i Nøjsomhed i stedet for alle 6000 borgere i hele Helsingør Syd.

- Vi vil ikke have en ghetto. Vi har allerede en ghetto. Og nu skal den bare hedde det, som den er, siger Benedikte Kiær til TV 2.

Ikke bekymret for stigmatisering

I Boliggården, som bestyrer flere almene boliger i Helsingør Syd, er man enig i borgmesterens indsats.

- Jeg er af den opfattelse, at når vi nu skal tage hånd om problemerne, så kan vi lige så godt sætte ind der, hvor problemerne er. Og det er i Nøjsomhed, siger Boliggårdens direktør, Lars Gruby, til TV 2.

Problemerne er ifølge ham, at 58 procent af beboerne i Nøjsomhed har anden etnisk baggrund, og at en stor del ikke er i arbejde. Ved at området kommer på ghettolisten, mener han, at det vil blive nemmere at gøre en målrettet indsats.

Når der er tale om, at 58 procent af beboerne er af anden etnisk baggrund og ikke er i arbejde, er det så ikke yderligere stigmatiserende for dem, at de nu skal bo i en ghetto?

- Jo, jeg er fuldstændig enig i, at det er stigmatiserende, men omvendt har man tidligere kunnet dukke sig lidt. Når først man er på den her liste, så har kommunen også nogle forpligtelser. Og kommunen har tænkt sig at gå fuldt ind i det her og har et ønske om at gøre noget ved det, siger Lars Gruby.

Benedikte Kiær, som i øjeblikket er på barselsorlov, frygter heller ikke, at stigmatisering bliver et problem.

- Det har i forvejen været sådan, at mange har - uden at Nøjsomhed står på listen - følt, at det har været en ghetto. Og så har de sat Vapnagaard i samme kategori. Nu bliver en spade kaldt for en spade. Og Vapnagaard er ikke et udsat boligområde længere, siger hun.

Ghettoer i Danmark