Danskernes opsparinger bugner, men vi skal kun gemme det nødvendige, mener ekspert

Danskernes penge på bankbogen er gået fra 114.000 kroner i 2008 til 152.000 kroner i 2018.

Den gennemsnitlige dansker er 41,5 år, hedder Nielsen til efternavn og har en indkomst før skat på 320.040 kroner.

Samtidig har den gennemsnitlige dansker – fra spæd til pensionist – 152.000 kroner stående på kontoen, viser de nyeste tal fra Nationalbanken, som TV 2 har fået. Det er en stigning på omkring 4000 kroner siden september 2017.

Det viser, at danskerne er mere rettidige og forsigtige i disse år, end vi var før finanskrisen, hvor flere lånte penge til forbrugsgoder som nyt køkken og store biler. Det mener forretningsdirektør i Jyske Bank Hanne Møller:

- Trenden hos virksomhederne har været, at likviditet er vigtigt, og det har spredt sig. Vi oplever, at kunderne er blevet mere fornuftige omkring, hvad de bruger deres penge til. Og det at få sparet op i stedet for at tage forbrugslån, siger hun.

Vi bruger mindre, end vi tjener

Opgørelsen fra Nationalbanken viser, at danskernes penge på bankbogen er gået fra en sum på 114.000 kroner i 2008 til cirka 152.000 kroner i september 2018.

Samlet er danskerne måske blevet mere forsigtige

Tore Stramer, privatøkonom, Nykredit

Det underbygges af internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, som Danmarks Statistik tidligere har set på. Her fremgår det, at danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til placeringen og brugen af vores penge. Her mener danskerne i langt højere grad, at det er fornuftigt at spare op.

- Kunderne tager de langsigtede briller på. Nogle fik en hård medfart, da de troede, at boligerne og friværdien blev ved med at stige, og den risiko vil vi og kunderne ikke tage længere, siger Hanne Møller.

Den betragtning har de også hos Danske Bank, fortæller privatøkonom Louise Aggerstrøm:

- Vi bruger langt mindre af de penge, vi tjener. Det kan man tydeligt se på forbrugskvoten. Det er et helt andet billede end før finanskrisen, hvor vi optog gæld og brugte friværdierne. Det ser vi ikke længere. Når folk bruger penge, er det fordi, de har dem, siger hun.

Det bruger vi pengene på

Man skal dog huske på, at det ikke er alle danskere, der har så stort et indestående, selvom vi befinder os midt i et økonomisk opsving. Men det er der en årsag til, siger privatøkonom i Nykredit Tore Stramer.

- Tallet er meget højt. Men det dækker også over store forskelle i befolkningen. Det er typisk personer med den højeste indkomst, der har det højeste indestående. Formentlig fordi de har et højere forbrug. Men samlet er danskerne måske blevet mere forsigtige, siger han og fremhæver, at der også er store geografiske forskelle.

Nok oplever bankerne, at pengene bliver flere, og at forbrugslånene bliver færre, men det betyder ikke, at vi ikke bruger penge. Vi venter bare på, at de er der, før vi bruger dem, lyder det fra bankerne. Og så bruges de blandt andet på mindre biler og restaurantbesøg, fortæller Louise Aggerstrøm og fremhæver, at man har oplevet en stor stigning i indregistrerede biler i Danmark det seneste år.

- Tallene peger på, at vi i stigende grad prioriterer fornøjelser og sådan noget som at spise ude eller slippe for selv at lave mad. Det bekræfter tal fra restaurationsbranchen også. Og når der åbnes mange nye restauranter, tyder det på, at efterspørgslen er der, siger hun.

Udviklingen skal ses som del af en antiforbrugs- og en antigældsbølge, der har vokset frem siden finanskrisen, lyder det fra direktør i Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen:

- Indtil for ti år siden blev man betragtet som naiv, hvis man ikke udnyttede mulighederne for at tage billige lån i sin friværdi, og det var populært at tale om, hvilke dejlige ting man havde brugt pengene på. I dag betragter mange den slags som overmod og grådighed. Måske endda som en karakterbrist. Det, man til gengæld gerne må bruge penge på – hvis man altså har råd – er at logge ud af arbejdsræset og dyrke andre værdier, især nærhed med familien, siger han til Kristeligt Dagblad.

Vi er forskellige og har forskellige behov. Men der er ikke nogen grund til at være overforsigtig

Louise Aggerstrøm, privatøkonom Danske Bank

Gode råd

I bankerne oplever man, at kunderne har en større forståelse for de udfordringer og konsekvenser, det kan medføre, når konjunkturerne i samfundet ændrer sig.

Og selvom det går godt i Danmark – vi har flere penge mellem hænderne, flere er i job, renteudgifterne er beskedne, og lønningerne stiger hurtigere end priserne – så er der forskel på os:

- Under krisen blev der opbygget nogle store ubalancer. Og de skal betales af, når det vender. Derfor er det selvfølgelig positivt at se, at der spares op, så man er mindre sårbar, hvis det skulle ske igen.

- Vi er forskellige og har forskellige behov. Men der er ikke nogen grund til at være så overforsigtig, at man ender med at tage herfra med en masse penge på kontoen. Man skal tilpasse det, siger Louise Aggerstrøm.

Derfor er det også svært at give et samlet råd til, hvordan man skal behandle sin formue, lyder det fra både Danske Bank og Jyske Bank. Der er forskel på at være ung og ældre, der er et andet sted i livet, uddyber Hanne Møller.

Alligevel har Danske Bank givet tre simple råd:

Tre simple råd til privatøkonomien

Hold overblikket

Nogle sparer meget op til pensionen samtidig med, at de afdrager en stor del på deres lån og har en del penge stående i banken. Det kan være fint, men man kan også ende med at få en ’for stor’ opsparing, som man i sidste ende ikke har brug for. Derfor er det samlede overblik over ens økonomi utrolig vigtigt.

Tag ikke lån helt op til kanten

Pas på med at tage lån helt op til kanten af, hvad du kan sidde for. Man bliver meget sårbar ved konjunktursvingninger, og det kan gøre ens økonomiske råderum mindre, hvilket i sidste ende gør det hårdere at sidde i ejendommen. Og overvej typen af lån.

Hvad er vigtigt for dig

Hvis man tager et stort lån, må man erkende, at der er ting, man formentlig skal undvære. Derfor skal man overveje, om man virkelig kan leve på en sten, og at fornøjelsesting ikke er nødvendigt. Man skal være realistisk, for hos mange betyder selvforkælelse mere, end man tror.