Børn og unge mistrives – og man bør sætte ind langt tidligere, lyder rådet

Tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden.

- Jeg har det ad helvede til og tænker kun på at cutte og selvmord. Jeg sover næsten ikke om natten. Hver aften ligger jeg og tænker hvert eneste ord, jeg har sagt i løbet af dagen, igennem, og jeg synes, at det hele er forkert. Sover maksimum to timer. 

Sætningen er fra en 14-årig pige i en samtale hos Børnetelefonen. Og hun er ikke den eneste. Tværtimod.

For telefonen ringer ofte. Mange børn og unge har nemlig ondt i sindet og fortæller, at de er ensomme og udbrændte. Så meget, at hver fjerde samtale i 2017 handlede om psykisk mistrivsel som angst, ensomhed og selvmordstanker, lyder det i en pressemeddelelse fra Børns Vilkår, der administrerer telefonen.

Og det er bekymrende, lyder det fra Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

- Vi er ramt af en bølge, hvor børn er blevet mere og mere utrygge over de seneste ti år, og det er vi nødt til at gøre noget ved.

- Det er et stort og vigtigt samfundsansvar at sætte ind over for problemet. Vi ved ikke, hvad den stigende psykiske mistrivsel skyldes, men vi ved faktisk en hel del om, hvilke risikofaktorer der er – og dermed kan vi forebygge bedre, siger Rasmus Kjeldahl på dagen, hvor Børns Vilkår netop har fremlagt et politisk udspil, hvori de opfordrer til at sætte ind langt tidligere.

Tre gange så mange får diagnoser

Psykisk mistrivsel er det enkeltstående tema, der fylder mest på Børnetelefonen.

Det resulterede i 12.205 samtaler i 2017 - eller godt hver fjerde samtale. For fem år siden var antallet 5305. 

Og selvom fokus på hjælpen fra eksempelvis Børnetelefonen også har været større de seneste år, underbygges stigningen af, at tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden. Det viste en undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i starten af året, hvor tallet var vokset fra 2354 til 7189 .

- Samtalerne på Børnetelefonen afspejler en udvikling, der også ses andre steder, så det er ikke den øgede opmærksomhed, der er hele forklaringen, siger Malene Angelo, der er børnepsykolog hos Børns Vilkår.

12-årig pige til Børnetelefonen
Jeg er bange for at vokse op. Jeg savner rigtig meget at være otte år, hvor man kan gøre nogle sjove og dumme ting, som ikke ødelægger ens liv. Det får mig bare til at græde – græde over, at ingen forstår mig. Hvorfor er jeg så bange?

Af den årsag lyder det i det politiske udspil fra Børns Vilkår, at man bør sætte ind på flere områder. Og langt tidligere. Det bør nemlig ikke kun handle om de øgede forventninger til at præstere i skolen og se godt ud på Snapchat og Instagram. Der er behov for en national strategi, der kan sikre tryghed hos børnene helt ned i vuggestuer og børnehaver:

- Vi bør i høj grad rette blikket mod den tidligere indsats. Om så det er i vuggestuen eller daginstitutionen. Og så bør vi hjælpe de familier, der har problemer med at skabe tillid til voksne. Fra forskningen ved vi, at den tidlige barndom er fuldstændig afgørende i forhold til at trives og udvikle sig senere hen, siger Rasmus Kjeldahl.

Minister: Op til kommunerne

I udspillet lyder det blandt andet, at sundhedsplejersker skal bruge standardiserede metoder over hele landet, personalet i vuggestuer og dagplejer skal opkvalificeres, og børn med problemer med inklusion og omsorgssvigt skal hjælpes med tilrettelagte planer.

Det forslag bakkes op af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL):

-  Vi er rigtig glade for det her politiske udspil. Vi taler rigtig meget om skolebørnene, men de 0-6 årige glemmer vi ofte, siger formand i BUPL, Elisa Rimpler:

Forslaget fra Børns Vilkår bakkes op af BUPL. Video: Kasper B. Andreasen

- Vi har brug for, at politikerne har fokus på, at børnene har behov for andet end bare at blive passet. Der er behov for gode pædagogiske miljøer. Og der er behov for minimumsnormeringer samt mål for, hvor høj andelen af uddannede pædagoger skal være, siger hun og slår fast, at det kun er hver anden, der i dag er en uddannet pædagog, hvorfor BUPL gerne så mere efteruddannelse og flere pædagoger.

10-årig pige til Børnetelefonen
Jeg er en pige på 10 år. Jeg føler ikke, at jeg passer ind i min klasse. Jeg har flere gange søgt hjælp hos mine lærere og forældre, men det hjælper ikke. To dage efter sker det samme, og jeg sidder på bænken alene i frikvarteret. Det har varet i 1-2 år. Vil I ikke hjælpe mig?

Og spørger man ministeren på området, deler hun Børns Vilkårs advarsel. Men det er op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de prioriterer deres område, lyder det fra Børne- og socialminister Mai Mercado (K):

Ministeren bakker op om Børns Vilkår, men siger, at det er op til kommunerne at fordele midlerne.

- Børn bliver ikke født som seksårige. Og derfor er det vigtigt med et stærkt fokus på børnenes første 1000 dage, siger hun:

Og derfor skal opfordringen lyde, at kommunerne investerer, men det er ikke op til politikerne på Christiansborg at bestemme, hvad normeringerne skal være i de enkelte institutioner. Det har vi slet ikke blik for. Det ved man ude i kommunerne, siger hun:

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, støtter også Børns Vilkårs udspil, men mener, at regeringen bør løsne lidt op:

- Tallene er alarmerende, og vi har set dem i en årrække. Derfor skal vi have styrket sundhedsplejerskens værktøjskasse, så forældrene får støtte til at være forældre, og vi vil have flere pædagoger omkring sårbare børn.

- Men det er tudetosset, at regeringen holder kommunernes økonomi i så stramt et greb, at den tidlige indsats kommer under pres. Og derfor skal jeg og vi som politikere have nogle penge med, siger hun og understreger, at Socialdemokratiet vil lægge op til dialog med kommunerne, hvis de skulle komme til magten.

Ministeren afviser jerngrebet:

- Fra Christiansborg er der kommet penge i flere omgange. Så hvis der er blevet sparet, er det, fordi man internt i kommunerne har gjort det, siger Mai Mercado.

Fundamentet hos de voksne skal være på plads

Fra forskning ved man, at børns mistrivsel ofte bunder i, at de voksne omkring dem har svært ved at skabe relationer, og at børnene har svært ved at skabe relationer til andre børn.

Derfor er der ting, der skal være på plads omkring børnene, for at de får en god start, siger Ole Henrik Hansen, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet:

- Voksne skal være interesserede, og uddannelse hjælper. Så ikke sagt, at det her kun handler om tilbuddene i dagtilbuddene. Det handler i høj grad om forældre, og det handler om det, der sker, inden børnene starter i vuggestue. Og så skal man i høj grad overveje, om barnet er klar til at starte i institution, siger han.

Dreng til Børnetelefonen
”(…) Jeg græder næsten altid inde i mig selv, og jeg er kun en skal af mig selv. Jeg ved, at mange fra min klasse og sådan synes, at jeg er en "fed person" og er den populære i klassen. Ved godt, det lyder pralende, undskyld for det. Men jeg er slet ikke som nogen tror, jeg er. Jeg er den her dreng, som ikke har lyst til andet end at hoppe ud foran et tog eller hænge mig selv. Jeg kan ikke tage mere.. Kh. Drengen som græder sig selv i søvn

Det kan være svært at spotte psykisk mistrivsel hos børn. Der er nogle ting, man kan holde øje med, lyder det fra Børns Vilkår:

- Hos de helt små kan det være, at børnene ikke søger kontakten, og det er svært at få en ’dialog’ med dem. De er passive og svære at få ind i en rytme. De lidt større børn kan klage over fysiske ting som hovedpine og ondt i maven. De kan også reagere med tristhed og isolere sig eller omvendt – at de er opfarende og aggressive, siger Malene Angelo.

- Mistrivslen kan først og fremmest skyldes, at forældrene har svært ved at læse børnene og give dem den omsorg og kontakt, de har brug for. Det kan skyldes, at de voksne selv er i krise eller har udfordringer.

Seks tegn på psykisk mistrivsel

Tristhed, irritation og vrede

Nogle børn kan virke triste, irriterede eller vredere end de plejer.

Klager over ondt i maven eller hovedet

Det er typisk, at børn, der ikke trives psykisk, får fysiske symptomer. Nogle vil eksempelvis klage over hovedpine eller ondt i maven.

Trækker sig fra kontakt og samvær

Det kan være et tegn, hvis barnet trækker sig fra samvær med venner og familie, aktiviteter og kontakt med andre. Det kan også være et tegn, hvis barnet kommer i mange konflikter med andre børn.

Kan ikke finde ro og tryghed hos voksne

Nogle børn vil søge efter voksenkontakt og voksne omkring dem, men alligevel have svært ved at finde ro.

Problemer med at spise eller sove

Det kan vise sig ved, at børnene får problemer med at spise eller sove.

Virker uroligt/rastløst eller passivt og energiforladt

Nogle børn kommer til at føle sig rastløse og urolige, når de psykisk ikke har det godt. Nogle børn vil omvendt virke passive og energiforladte.