Mens klodens befolkning vokser: - Snart vil samfund kæmpe med for få fødsler

I Niger får hver kvinde i gennemsnit 7,1 barn. På Cypern er tallet 1. Nyt studie viser, at mange lande ikke kan reproducere sig selv.

I Danmark har det længe været kendt, at danske kvinder føder for få børn til, at befolkningen på sigt kan reproducere sig selv, hvis man kigger udelukkende på fødselstallet.

Men nu viser et studie fra det anerkendte tidsskrift The Lancet, at det samme er tilfældet i halvdelen af verdens lande. Og det kommer bag på nogen af verdens førende eksperter på området, skriver det britiske medie BBC.

Det kommer bag på mig, at det kommer bag på dem, for det burde det ikke

Niels Erik Skakkebæk

- Vi har nu nået dette skel, hvor halvdelen af landene har fertilitetsrater under niveauet for reproduktion, så hvis der ikke sker noget, vil disse landes befolkningstal falde. Det er en bemærkelsesværdig overgang. Det er en overraskelse selv for mennesker som jeg, siger professor Christopher Murray, der er direktør for Institut for Sundhedsmålinger og Evaluering ved Washington Universitet, til BBC.

Dansk ekspert: Bør ikke komme bag på nogen

Den danske professor Niels Erik Skakkebæk fra afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet er også overrasket – men over noget helt andet.

- Det kommer bag på mig, at det kommer bag på dem, for det burde det ikke – den tendens har vi kunnet se på tallene i mange år, siger professoren til TV 2.

Han fremhæver, at studiet i The Lancet fejler på et afgørende område: årsagen til, at fødselsraten i halvdelen af klodens lande er for lav til reproduktion. For det handler om mere end økonomi og sociale forhold, siger han:

- Det er, som om studiet bygger udelukkende på kvindens vilje og lyst til at få børn og intet andet. Artiklen kommer slet ikke ind på ufrugtbarhed og biologien bag det at få børn. Jeg har faktisk netop her til morgen fået videresendt et opråb fra verdens førende spermatologer, der udtrykker bekymring over, at sædkvaliteten hos mænd er meget lav i forhold til tidligere.

Niels Erik Skakkebæk har selv i 2016 publiceret en artikel i et af de førende tidsskrifter i USA ved navn Physiological Review, hvor han blandt andet har sat mænds faldende sædkvalitet i forbindelse med den lave fødselsrate i flere lande.

Den globale befolkning stiger i antal

I 1950 fik kvinder i gennemsnit 4,7 børn globalt set, mens tallet sidste år var 2,4. Befolkningstallet stiger verden over, men langsommere end tidligere.

Studiet viser dog store forskelle. For mens fødselsraten i Niger i det vestlige Afrika er 7,1, får cypriotiske kvinder i gennemsnit kun ét barn.

I Danmark har eksperter i mange år advaret mod den lave danske fødselsrate, der i 2017 var på 1,7. Det skyldes, at en nation reproducerer sig selv ved en fødselsrate på 2,1 – og dermed falder befolkningstallet i Danmark, hvis man udelukkende ser på antallet af børn, der bliver født.

Men det danske tal ligger faktisk i den høje ende i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med - nemlig 0,1 procentpoint over den gennemsnitlige fødselsrate i Vesteuropa på 1,6.

Mens eksempelvis de svenske, engelske og franske kvinder i gennemsnit føder 1,8 børn, føder eksempelvis de finske, østrigske, græske, tyske og spanske kvinder færre børn end de danske. Udover Cypern, som allerede er nævnt, skraber de italienske kvinder bunden i det vestlige Europa med en gennemsnitlig fødselsrate på 1,3.

Færre børn i Danmark uden kunstig befrugtning

På trods af at fødselsraten i de fleste økonomisk udviklede lande - herunder det meste af Europa, USA, Sydkorea og Australien - er lav, vil det ifølge den amerikanske professor Christopher Murray ikke betyde, at befolkningstallet i disse lande vil falde lige med det samme.

Det skyldes ifølge ham, at størrelsen på en befolkning er en kombination af fødselsrater, dødsfald og migration.

- Men vi vil snart nå til et punkt, hvor samfundene kæmper med en faldende befolkning, siger han ifølge BBC og fremhæver, at den globale fødselsrate vil falde, i takt med at flere lande udvikler sig økonomisk.

Niels Erik Skakkebæk fremhæver imidlertid, at der er en lang række andre faktorer, der gør sig gældende, end blot økonomisk udvikling.

- Det spiller en rolle, om mænd og kvinder er blevet og bliver mere ufrugtbare, siger han og fortsætter:

- Sociale faktorer, brugen af beskyttelse, om man har råd til beskyttelse, sædkvalitet, og om man har råd til fertilitetsbehandling spiller naturligvis også ind. I Danmark har vi en meget høj rate af kunstig befrugtning – hvis ikke det var tilfældet, ville den gennemsnitlige danske fødselsrate også være lavere end 1,7, siger professoren.

En anden dansk professor på Rigshospitalet, Søren Ziebe, satte tidligere i år fokus på kvinders alder og faldende fertilitet. Niels Erik Skakkebæk understreger, at kvinderne i 1901 var lige så gamle, da de fik deres første barn, som det er tilfældet i dag, men dengang fik den gennemsnitlige kvinde over fire børn.

- Så ændringer i de fødendes alder kan næppe være den helt afgørende faktor for, at der er så få fødsler i dag, siger Niels Erik Skakkebæk.

Den gennemsnitlige nybagte mor var i 2017 30,8 år, mens den gennemsnitlige nybagte far var 33,3, viser iser tal fra Danmarks Statistik.

Er der tale om det første barn, var mor i snit 29,2 år og far 31,2.