De upopulære mårhunde har taget svømmeturen til Fyn

Myndighederne har ikke haft held til at stoppe mårhundens udbredelse i Danmark. Nu breder bestanden sig fra Jylland.

De upopulære mårhunde er nu med sikkerhed nået til Fyn.

Den invasive dyreart har allerede etableret sig i Jylland, og nu er den set to gange på Fyn i løbet af få dage - senest søndag, hvor en mårhund blev skudt på i Tåsinge.

Vildtkonsulent Lars Bruun fra Naturstyrelsen kalder det "en foruroligende sensation", at mårhunden nu tilsyneladende er på vej til at etablere sig på Fyn.

- Et kvalificeret gæt er, at et eller flere individer har svømmet over fra Sønderjylland til Vestfyn. De er meget mobile i vandet, og det er ikke noget problem for dem at svømme over til Vestfyn og derfra komme videre herned, fortæller han.

Fakta: Mårhunden

Mårhunden hører hjemme i Østasien og kaldes også Østasiatisk Vandræv.

Den er af hundefamilien og på størrelse med en ræv, men af udseende ligner den mest en grævling eller en vaskebjørn.

Den jager om natten og er nærmest altædende. Den spiser fugle, fugleunger og æg, fisk, padder, insekter og ådsler.

Den er en meget dygtig svømmer. En mårhund er set krydse Ringkøbing Fjord, en svømmetur på 10 kilometer.

Den blev første gang set i den danske natur i Vejle i 1990.

Kilde: Miljøstyrelsen

Dygtige svømmere

Og det er netop mårhundens evner til at bevæge sig i vandet, der gør dem til en trussel mod dyrelivet i de danske vådområder, især vandfugle som ænder, gæs og vadefugle.

- De er et problem, fordi de i modsætning til vores andre rovdyr – bortset fra odderen – er mobile i vand. Så de vådområder, sumpe og rørskove, der har været et fristed for mange af fuglene, er ikke længere et fristed, når mårhunden kommer til. Den bevæger sig gerne i disse områder og kan svømme mange kilometer over vand, så den kan komme ind på ynglepladser, hvor der hidtil har været fred for rovdyr, fortæller vildtkonsulent Lars Bruun.

Vildtkonsulent Lars Bruun, Naturstyrelsen
Vildtkonsulent Lars Bruun, Naturstyrelsen Foto: TV 2

Sat ud i Sovjet

Historien om mårhunden er historien om et altædende og tilpasningsdygtigt dyr, der har bredt sig eksplosivt i Europa.

Mårhunden er oprindeligt fra Østasien, men mellem 1929 og 1955 udsatte det daværende Sovjetstyre 9000 mårhunde i det vestlige Sovjetunionen, fordi de var værdifulde pelsdyr, der kunne jages. Fra Sovjetunionen bredte mårhunden sig hastigt vestpå gennem Europa. Finland slås i dag med en bestand på mere end én million mårhunde, og i 1980 blev den første vilde mårhund set i Danmark.

Fakta: Judasdyr

De såkaldte Judasdyr er indfangede mårhunde, der bruges til at opspore andre mårhunde, som så kan skydes.

Judasdyr indfanges, steriliseres og forsynes med et halsbånd med en GPS. Derefter bliver de sat på fri fod igen.

Ved at følge dyrets bevægelser på GPS kan man se, hvor og hvornår den møder en potentiel mage, fordi bevægelsesmønstret ændrer sig.

Den potentielle mage kan så opspores og aflives, mens Judasdyret kan fortsætte sin søgen efter andre artsfæller.

Der lever i dag cirka 20 mårhunde som Judasdyr i Danmark.

Kilde: Miljøstyrelsen

Siden har bestanden etableret sig i Jylland, hvor det vurderes, at der nu lever et par tusinde eksemplarer i det fri. På trods af, at både myndighederne og jægerne gør, hvad de kan for at holde bestanden nede.

63 skudt i Varde

I sommer fortalte TV 2s region TV Syd, at ti jagtforeninger i Varde kommune var gået sammen om at nedskyde mårhunde. I løbet af blot to en halv måned lykkedes det at skyde 63 mårhunde alene på Vardeegnen.

- Det er skræmmende mange. Det er mange flere, end vi regnede med, sagde formanden for Mårhundegruppen Varde Øst, Jakob Arnbjerg, dengang til TV Syd.

Masser af unger

En af grundene til, at myndighederne tager truslen fra mårhundene så alvorligt, er netop, at de formerer sig så hurtigt. Et par får i gennemsnit 11 unger, og disse unger er allerede året efter parate til selv at parre sig og få unger.

- Vi har oplevet i Jylland, at bestanden pludseligt er boomet. De er dygtige til at yngle og får otte, ti eller helt op til 18 hvalpe per kuld, så det går stærkt med at få en bestand op. Dertil kommer, at der kan leve rigtig mange af dem på et bestemt område. Vi kan få en tættere bestand af dem, end vi har af vores hjemmehørende rovdyr, og det betyder et højere tryk på byttedyrene, siger Lars Bruun.

Mårhund.
Mårhund. Foto: Naturstyrelsen.