Planter på havbunden giver håb for de danske fjorde: - Det kan næsten ikke overvurderes, hvor vigtigt det vil være

Biologer håber, at ålegræs kan blive et vigtigt våben i både klimakampen og miljøkampen. Men det kræver en hjælpende hånd til naturen.

Ålegræs er i mange år blevet brugt som indikator for, hvordan vandkvaliteten er i de danske fjorde og farvande. Så god en indikator, at EU har accepteret udbredelsen af ålegræs som den bedste biologiske målestok for, hvor sundt vandmiljøet i de danske fjorde er.

I de seneste år har budskabet fra ålegræsset på havbunden været klart: Vandmiljøet er blevet ringere, og ålegræsset selv er forsvundet fra store områder i de danske fjorde og kystområder.

Men nu har danske forskere haft succes med at hjælpe ålegræsset tilbage til områder, hvorfra det er forsvundet. Det er lykkedes for biologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet at genplante et område yderst i Horsens Fjord, hvor ålegræsset har fået godt fat igen.

- Hvis vi kan få det til at virke, sådan som det er sket i Horsens Fjord, så bliver de flotte bede, vi har anlagt derude, frøproducerende, og frøene spreder sig. Nogle af dem vil slå an og blive til nye, små planter, der kan skabe nye, små ålegræsbede. Så har man jo en selvforstærkende effekt med en forbedring af miljøtilstanden, siger lektor Mogens Flindt fra Syddansk Universitet, der er projektleder på ålegræsplantningen.

Lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet
Lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet Foto: TV 2

En fodboldbane af ålegræs

Sidste sommer plantede biologerne 17.000 ålegræsskud på et fodboldbane stort stykke af fjordbunden, og i år kan de se, at planterne har sat sideskud så ivrigt, at antallet af skud nu er 23 gange højere end sidste år. Det tyder på, at ålegræsset har fået fat igen.

- Det kan næsten ikke overvurderes, hvor vigtigt det vil være. Det vil give den struktur, som dyrene har manglet. Noget, de kan gemme sig i. Noget, de kan vokse op i. De små fisk har brug for et sted at være i fred for de store fisk. Hvis vi kunne komme tilbage til, hvordan det var for 100 år siden, så vil det være helt fantastisk, siger naturvejleder Thorke Østergaard fra Horsens kommune.

Det er ikke kun vigtigt af hensyn til dyrelivet, at ålegræsset trives på havbunden. De store ålegræsbede fungerer nemlig som naturens eget renseanlæg, der binder store mængder kvælstof og fosfor. Og ikke nok med det. Ålegræsset binder også store mængder CO2 og hjælper dermed også klimaet.

Thorke Østergaard, naturvejleder i Horsens Kommune
Thorke Østergaard, naturvejleder i Horsens Kommune Foto: TV 2

- Når ålegræs vokser i løbet af vækstsæsonen, så optager det rigtig mange næringsstoffer, både kvælstof og fosfor. Når det bliver optaget i ålegræsset, så er det ikke tilgængeligt for skidtalger, der laver iltsvind og giver dårlig miljøtilstand derude. Vi kalder ålegræsset for ’det levende filter’ fordi det er så dygtigt til at optage næringsstoffer og immobilisere dem, så de ikke er tilgængelige for andre, siger Mogens Flindt fra Syddansk Universitet.

Større vanddybder

Ålegræs er presset af udledninger af kvælstof, der får algevæksten i fjorde og kystområder til at vokse. Øget algevækst giver grumset vand, og det er dræbende for ålegræsset, der vokser på havbunden, men kræver rigeligt med sollys for at vokse. 

Jo renere og klarere vand, jo større vanddybder kan ålegræsset vokse på. I dag vokser ålegræs typisk ned til fem-seks meters dybde på åbent vand og ned til tre meters dybde i fjordene.

Ålegræs på bunden af Horsens Fjord i sommeren 2018.
Ålegræs på bunden af Horsens Fjord i sommeren 2018. Foto: Thor Lange / SDU