FN-direktør advarer mod udryddelse af dyr: - Vi kan blive de første til at fortælle om vores egen undergang

16x9
Berberaber fotograferet i nærheden af den marokkanske by Azrou. Arten her er forsvundet fra store egne af Nordafrika. Foto: Fadel Senna / Scanpix Denmark

Ifølge forskerne vil Afrika i 2050 have mistet halvdelen af alle pattedyr og fuglearter.

Det er ikke dommedag nu. Men det kan være lige om lidt, hvis ikke vi begynder at tage vare på miljøet og naturen.

Sådan lyder det fra Pasca Palmer, FN's direktør for biologisk mangfoldighed.

Dyrene dør og uddør, populært sagt, som fluer rundt omkring os.

- Antallet er foruroligende, siger hun til avisen The Guardian.

Denne gang er det ikke en meteor, der slår ihjel

Årsagen er, at jordkloden i dag er befolket af 7,6 milliarder mennesker. Vi spiser, drikker og fylder i en grad, så der bliver mindre og mindre plads til de dyr, der har været her, længe før vi selv kravlede ned fra træerne.

- I værste fald kan vi blive de første til at fortælle om vores egen undergang, det er den stille dræber, siger Pasca Palmer.

Det sorte næsehorn er blandt de mest kendte på listen over truede dyrearter grundet jagten på dets horn, som asiatiske mænd mener er et afrodisium.
Det sorte næsehorn er blandt de mest kendte på listen over truede dyrearter grundet jagten på dets horn, som asiatiske mænd mener er et afrodisium. Foto: Prakash Mathema / Ritzau Scanpix

Det lyder vildt. Men det er sket før, fortæller Hans Henrik Bruun, der er lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet, til TV 2.

- Vi har oplevet en masseuddøen på jordkloden før. For 65 millioner år siden var det dinosaurerne, der forsvandt som følge af et meteornedslag. Men denne gang er det altså en art, der slår ihjel, og ikke et fænomen fra verdensrummet, der står for udryddelsen, siger han.

Senere på måneden skal FN's 196 medlemslande mødes i den egyptiske by Sharm el Sheikh for at diskutere tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Altså at der bliver færre dyre- og fiskearter i takt med, at vi bliver flere mennesker, som skal brødfødes. 

Ifølge forskerne vil Afrika i 2050 have mistet haldelen af alle pattedyr og fuglearter. Asien vil have rovfisket deres farvande tynde for fisk, og der vil mangle planter og skov til at absorbere vores udledning af kulilte, så den onde cirkel bliver decideret destruktiv.

Høns og kyllinger er blandt de husdyr, mennesket i høj grad har udbredt over store dele af jordkloden.
Høns og kyllinger er blandt de husdyr, mennesket i høj grad har udbredt over store dele af jordkloden. Foto: Philippe Huguen / Scanpix Denmark

En menneskelig sejr

Hans Henrik Bruun er tilbøjelig til at give Pasca Palmer ret i hendes dystre forudsigelser. Men det også en slags sejr for menneskeracen, påpeger han.

- Det går jo overordnet set ret godt for homo sapiens. Vi har glemt, at vi er så stærke, at vi kan udrydde andre arter.

Overordnet set er mennesket en fænomenal succeshistorie, mener han. Et stærkt, intelligent og tilpasningsdygtigt væsen, der har bredt sig over det meste af jordkloden i en mangedobling af antallet af individer.

- Men som Pippi Langstrømpe siger det et sted: Når man er meget stærk, skal man også være meget sød, siger Hans Henrik Bruun og peger på, at vi i Danmark er "smaddergode" til at udnytte naturgrundlaget effektivt og ud i alle hjørner.

- På den måde er vi gode til at sørge for os selv og vores egen materielle velstand.

Den danske forsker peger på internationale undersøgelser, som viser, at antallet af tamme pattedyr - altså dem vi spiser og vores husdyr - udgør 96 procent af klodens samlede biomasse. For fuglenes vedkommende er 70 procent (mest kyllinger, red.) i den tamme og spisevenlige afdeling.

- Det vidner jo om, at vi faktisk ikke har ret mange vilde dyr tilbage i verden. De fleste dyr er køer, grise og får. Og når det kommer til planterne, erstatter vi også skove med jordområder, hvor vi kan dyrke soja, majs og korn og den slags.

Pas på med dommedagsklokker

Ifølge Hans Henrik Bruun er menneskeracen dog ikke tæt på at kunne skrive sin egen nekrolog, fordi truede dyrearter forsvinder for bestandigt i de kommende år.

- Man skal passe på med dommedagsklokkerne her. Alle de arter, der kommer til at uddø, er sjældne, og vi vil ikke kunne mærke det på det, man kunne kalde vores materielle velfærd.

- Omvendt vil det jo være et tab, hvis regnskove forsvinder eller koralrev forgår. Det er klart, at hvis økosystemer kollapser, vil det også betyde et stort tab af arter, og på den måde er mennesket jo ikke nogle søde "naboer". Men det er ikke dyrenes forsvinden, som får os til at forsvinde, siger Hans Henrik Bruun, som mener, at mere etik i fødevareindustrien kan bane vejen for en mere hensynsfuld udnyttelse af naturen.

For otte år siden afgav FN's medlemslande i AICHI 11 protokollen et løfte om at halvere udryddelsen af dyrearter og sikre havene mod overfiskning.

Samtidig ville man øge mængden af natur fra 10 til 17 procent af jordens overflade inden 2020, men flere store og økonomisk fremgangsrige nationer som eksempelvis Brasilien og Kina har ikke været i stand til at indfri løfterne.