DR-besparelser betyder kortere radioaviser

16x9
Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Danmarks Radios spareøvelse betyder, at alle radioaviser i fremtiden skal være ens, og flere af udgaverne kortes kraftigt.

Middagsradioavisen fortsætter i sin nuværende længde på 15 minutter, men fra den 1. januar varer en radioavis på Danmarks Radio ellers maksimalt fem minutter.

Dertil kommer, at alle radioaviser bliver nøjagtigt ens, uanset om de sendes på P1, P4 eller på en af DR’s digitale kanaler. 

Sådan har DR valgt at udmønte en del af de besparelser, et politisk flertal har vedtaget. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det dybe spadestik spares væk

For P1-lytterne betyder det, at de ikke mere har mulighed for at lytte til en morgenradioavis, der går et spadestik dybere.

I øjeblikket varer radioaviserne på P1 klokken 6, 7, 8 og 9 om morgenen mellem syv og ni minutter, lige­som også udsendelserneklokken 16, 17,18 og 24 i dag varer mere end de fem minutter, de kommer til i fremtiden. 

- Der vil sandsynligvis være det samme antal historier, der skal fortælles. De færre minutter kommer derfor til at betyde mindre albuerum til baggrund og perspektivering og til at arbejde med selve fortælleformen, siger ­Michael Olesen, der er tillidsmand for journalisterne på Radioavisen.

Mandskabsmæssigt bliver redaktionen bag Radioavisen skåret med 5 medarbejdere fra 20 til 15, og ifølge Michael Olesen går øvelsen nu på at undgå en større forringelse af kvaliteten -selvom Radioavisen samlet set kommer til at sende langt over en time mindre om ugen.

- Det bliver svært at tilfredsstille alle. En P1-lytter vil nok finde en P4-radioavis lidt for smart og kæk, mens en typisk P4-lytter vil vurdere en P1 radioavis som tør og kedelig, siger han.

Radioavis for mange slags lyttere

Thomas Falbe, der er nyhedschef i DR, siger til netavisen Mediawatch, at P1 Radioavisen i øjeblikket ”nærmest egenhændigt er prioriteret ud fra væsentlighed, mens P4 har lagt mere vægt på relevans og forståelighed”, og at målet nu er at ”merge (sammenkoble, red.)” disse egenskaber i den ny radioavis.

Ejvind Hansen, chefforsker i journalistisk filosofi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, mener, det er et forståeligt valg, DR har truffet:

- Men det bliver svært at lave nyheder, der er lige væsentlige for alle. Man gør et forsøg på at udsondre en lytter, der hedder ’danskeren’ eller ’borgeren’, men vi danskere er vidt forskellige, siger han.

De fleste af de arbejdende journalister er flasket op med, at ”væsentlighed” er et kriterie for, hvad der skal skrives eller sendes, ligesom ”relevans”.

Men i dag er begreberne for mange danskere vokset sammen, mener Ejvind Hansen.

- I gamle dage havde DR et lidt støvet image, fordi man tillod sig at have en mening om, hvad folk skulle vide noget om. Men det samfundsvæsentlighedsbegreb, den opdragende rolle, vil man ikke længere acceptere. Væsentlighed er, at journalisterne ikke kun dækker de historier, der er interesse for, men også det, de mener, der bør være interesse for. Men i dag ser de fleste af os væsentlighed som det, der er væsentligt for os selv.