Familie flyttede til Flensborg, da datter blev udvist: - Det er surrealistisk

Integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder, at reglerne skal forblive, som de er, men erkender, at vejledningen kan blive bedre.

Heini Bøgelund Andersen og familien rykkede 20. august til Flensborg i Tyskland, fordi hans thailandske steddatter Aphinya Pechmuang ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark.

Ligesom mindst 34 andre danske familier så Heini Bøgelund Andersen ingen anden udvej end at flytte væk fra Danmark på grund af de nuværende regler om familiesammenføring.

Siden 2004 har man integrationsvurderet alle børn mellem 8 og 14 år, der kommer til Danmark. Vurderingen er, at jo før et barn kommer til landet, jo bedre er muligheden for integration. Derfor vil man fra politisk side sørge for, at forældrene tager deres børn med til Danmark så hurtigt som muligt.

Ikke integrerbar

Fordi Heini Bøgelund Andersen og hans kone ventede fem år, før de hentede Aphinya til Danmark, blev det vurderet, at den 13-årige pige ikke kunne integreres i Danmark.

- Jeg synes, at det er surrealistisk, at man skal igennem det her. I min verden hænger det ikke sammen, at man skal rejse en tur til Flensborg for at nå en EU-ret, som en tysker har. En tysker eller en polak kan rejse til Danmark med sin thailandske kone og bosætte sig i fem år. Den ret har jeg ikke, siger Heini Bøgelund Andersen.

Ved at flytte til Tyskland eller et andet EU-land kan for eksempel manden, hvis han er dansk statsborger, benytte sig af reglerne om unionsborgerskab.

Når han har boet i et andet EU-land i cirka tre til seks måneder, har han aktiveret sit unionsborgerskab. Det betyder, at han frit kan bosætte sig, hvor han ønsker inden for EU’s grænser sammen med sin familie. Altså kan familien herefter flytte til Danmark.

Inger Støjberg: Reglerne skal forblive, som de er

Integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder, at reglerne skal forblive, som de er, men er åben for at kigge på vurderingen af de børn, der rammes af lovgivningen.

- Jeg tror godt, at vi kan være bedre til at vejlede forældrene om, at de skal sørge for at få deres børn med med det samme i stedet for at lade dem blive i hjemlandet i en række år, siger hun.

I den tyske by Flensborg bor en række danske familier, fordi de har fået afslag på familiesammenføring i Danmark. Video: Redaktionen

Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, mener også, at reglerne er gode nok, som de er. Han erkender dog, at de i nogle tilfælde kan ramme skævt.

- Derfor vil vi gerne åbne op for, at der kommer en dispensationsmulighed, hvor ministeren i ganske få tilfælde sammen med udlændinge-  og integrationsudvalget kan dispensere fra de generelle regler, så man i højere grad har mulighed for at foretage en politisk og moralsk vurdering. Det kan være tre til fire sager, det drejer sig om årligt, siger han.

Lovgivning ikke tydelig nok

Lars Kyhnau Hansen, der er formand Ægteskab Uden Grænser, vurderer, at der hvert år er mellem 200 og 300 danskere, der kommer tilbage til Danmark og får familiesammenføring efter reglerne om unionsborgerskab.

Han mener ikke, at lovgivningen er tydelig nok, som den er i dag.

- Der er mange af de familier, der er kommet i klemme, som ville have gjort det anderledes, hvis de havde vidst, at loven er, som den er, siger han.

Andreas Steenberg, der er udlændingeordfører hos Det Radikal Venstre, mener, at det bør være en rettighed for en dansk statsborger at kunne opnå familiesammenføring.

- Jeg synes, det begynder at blive lidt til grin, for Inger Støjberg siger, at det er okay, at barnet kommer, hvis det kommer med det samme. Men så åbenbart lige pludselig i løbet af et halvt år eller otte måneder, så kan det barn ikke integreres. Det giver ikke nogen mening. Hvis børnene må komme med det samme, må de vel også komme inden for de første to år, siger han.