Det er på høje tid at handle, siger Løkke før dansk klima-topmøde

P4G-organisationen skal tjene som fødselshjælper for nye, grønne løsninger. Se hvordan du kan gøre en forskel for miljøet sidst i artiklen.

Fredag har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnet det store P4G-klimatopmøde i København, der har som mål, at private firmaer, ngo'er og offentlige institutioner sammen skal finde løsninger på verdens klimaudfordringer.

Filosofien bag regeringens to dage lange klimatopmøde er at danne nye partnerskaber for grøn vækst, der skal realisere FN's verdensmål om bæredygtighed og klimaaftalen fra Paris.

Prisen er så høj, at den hverken kan betales af skatteydere eller firmaer. Det sker kun i et samarbejde

Lars Løkke Rasmussen, statsminister

Derfor er i alt 500 gæster inviteret til konferencen, der blandt andet tæller stats- og regeringschefer fra Sydkorea, Vietnam, Etiopien og Holland samt en halv snes ministre, virksomheder, udviklingsbanker og ngo'er.

Og det er på høje tid at handle - for der er blevet snakket længe nok, mener Lars Løkke.

- Vi har ikke brug for flere ord. Vi har brug for handling, siger Lars Løkke Rasmussen og uddyber:

- Vi skal ikke gøre, som vi plejer. Vi har brug for utraditionelle løsninger. Vi har ikke brugt for halvhjertede forpligtelser, vi har brug for store ambitioner.

Afstemning

- Hvis vi skal nå de bæredygtighedsmål, som vi besluttede i FN for tre år siden, og som handler om, hvilken jord vi vil have i 2030, så skal der ske noget. Prisen er så høj, at den hverken kan betales af skatteydere eller firmaer. Det sker kun i et samarbejde, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede P4G-topmødet sidste år i New York.

P4G er en forkortelse for Partnering for Green Growth and the Global Goals (Partnerskaber om Grøn Vækst og FN's Verdensmål red.), og regeringen har afsat 225 millioner kroner over fem år til P4G-initiativet, der gerne skal vokse og brede sig.

I en såkaldt partnerskabsfond kan firmaer søge støtte op til en million dollar til projekter. Der er indtil videre kommet over 450 ansøgninger.

Der er flere ting, som du i det daglige selv kan gøre, som gavner miljøet og klimaet. TV 2 giver dig her et oversigt over de store og små ting, der gør en forskel i hverdagen.

Dine indkøb

Frugt pakket i plastik eller løs frugt i poser fra supermarkedet er nogle af de ting, du af hensyn til klimaet og miljøet kan overveje, når du handler ind.
Frugt pakket i plastik eller løs frugt i poser fra supermarkedet er nogle af de ting, du af hensyn til klimaet og miljøet kan overveje, når du handler ind. Foto: Sisse Stroyer / Scanpix Denmark

Madvarer i plastik

Når du handler kan du undgå madvarer - hovedsageligt frugt og grønt - der er pakket i plastik på forhånd, som for eksempel de tre økologiske limefrugter i foliebakken med plastik over, som det fremgår på billedet.

Vælg i stedet det løse frugt - og lad være med efterfølgende at putte løse madvarer ned i de små plastikposer, der hænger til formålet i alle supermarkeder.

Medbring eventuelt selv en kurv eller et net, som du kan have i indkøbskurven eller -vognen.

Spis efter årstiderne

Jo mere lokalt man spiser (og i øvrigt køber), desto bedre er det for miljøet. Hvis du vil gavne klimaet, kan du derfor i højere grad begynde at spise efter årstiderne, som for eksempel primært at spise jordbær i juni og juli, hvor de danske jordbær er modne i stedet for i december at spise jordbær, der er blevet transporteret fra Spanien. 

Bøfferne og mælkeprodukterne

Danskernes forbrug af kød fra køer er en af de virkelig store syndere i det samlede klimaregnskab. Det skyldes, at drøvtyggere - og det gælder derfor også lam - udleder metangas, når de bøvser og prutter. 

Du kan derfor droppe bøffen og i stedet spise kylling, fisk eller svinekød. Eller du kan erstatte kødet med nogle af de mange andre alternativer, der nu findes i butikkerne som for eksempel plantefars, falafel med mere.    

Samme problematik gælder også for mejeriprodukter - andre alternativer til mælk kunne for eksempel være soyamælk eller rismælk en gang om ugen.

Planlæg dine indkøb

Kun 80 til 90 procent af købte madvarer bliver spist - resten bliver smidt i skraldespanden. Du kan derfor med fordel for din pengepung og for miljøet lave en ugentlig madplan med indkøbsliste, så du kun handler det ind, som du skal  bruge. På den måde ved du også, hvad aftensmaden står på om onsdagen, og du kan tage madvarerne ud af fryseren om tirsdagen og lægge dem til optøning i køleskabet, som giver en energibesparelse.

Forbrugerrådet Tænk har desuden udviklet en app, som kan hjælpe dig med at undgå madspild.

Kemikalierne

Det er svært for den enkelte forbruger at gennemskue, om der er kemikalier i for eksempel plejeprodukter. Men Forbrugerrådet Tænk har udviklet en app, der kan hjælpe dig på vej til at gennemskue, hvordan du undgår kemikalierne - til gavn for både dig selv og miljøet.

Plastikposerne

Du ved det godt. Plastikposer er hverken godt for miljøet eller klimaet, så medbring dine egne net, når du handler ind, eller genbrug de plastikposer, som du allerede har liggende mange af i skuffen derhjemme.

Men hvis du glemmer begge dele, er det faktisk bedre for miljøet og klimaet, hvis du i butikken køber en plastikpose (som du efterfølgende selvfølgelig bruger flere gange) end et net.

Derudover kan du sige nej tak til de små plastikposer, som man ofte per automatik tager imod fra for eksempel apoteket og Matas - og dit nyindkøbte tøj kan godt ligge i et net i stedet for plastikposen, som du får udleveret i tøjbutikken.

Vatpinde, vådservietter, plastlåg

Du tænker ikke over det i den travle hverdag, men prøv at lægge mærke til, hvor meget plastik du daglig er i kontakt med: Pinden på vatpinden, i vådservietterne, i børnenes tandpasta, din bodyscrub, låget på mælken. 

Det kan kan være umuligt at gennemskue, hvad der indeholder plastik, men betegnelsen polyethylen og polyproylen indikerer, at der er plastik i produktet. Ellers kan denne app hjælpe dig på vej, da du kan skanne dine indkøb direkte i supermarkedet.

Når du først begynder at lægge mærke til det, ser du, at der er alternativer til plastik: Mælk uden plastikskruelåg, vatpinde med træpind og vaskeklude i stedet for vådservietter, selv om de i en travl småbørnsfamilie er voldsomt praktiske.  

Og så kan du overveje at bruge din genanvendelige kaffekop med plastiklåget på dit arbejde hele dagen eller begynde at bruge en rigtig kop. For selv om det måske er et bionedbrydeligt bæger, så er det stadig bedre for miljøet at bruge en kop, der kan vaskes igen og igen og igen. 

Dit viskestykke eller din karklud

Når du skal tørre bordet af efter aftensmaden eller tørre glas og tallerkener af efter opvasken, så brug organisk bomuld og køb ikke de billige, pastelfarvede engangskarklude, fordi de indeholder mikroplast. Når du vasker dem i vaskemaskinen, ryger plastikken direkte i kloakken og videre ud i havet.

Din madindpakning

Du har sikkert en eller flere ruller plastikposer, husholdningsfilm og stanniol liggende i din køkkenskuffe, men spring dem over, når du pakker madpakke eller skal gemme resterne fra aftensmaden. Det kræver meget energi at producere for eksempel aluminium til stanniol, som mange danskere bruger til at pakke madpakken ind i. 

Vil du hjælpe miljøet, kan du i stedet pakke maden i papir i en madkasse, plastikbøtter eller eksempelvis i et syltetøjsglas. 

I dagligdagen

De fleste ved det. Plastikflasker er ikke godt for miljøet.
De fleste ved det. Plastikflasker er ikke godt for miljøet. Foto: Shutterstock

Vandflasken

Når du skal bruge en dunk til træning, eller ungerne skal have vand til madpakken med på farten, så sørg for at have en drikkedunk af glas (du kan for eksempel genbruge glasflasken fra saft, passata eller andet fra din husholdning), aluminium eller plastik, som er beregnet til at kunne bruges flere gange, og som kan vaskes igen og igen.

En genbrugelig drikkedunk er bedre for miljøet end vandflaskerne, vi køber i supermarkeder, kiosker med mere - faktisk er disse vandflasker ikke beregnet til genbrug, og der frigives skadelige tilsætningsstoffer og kemikalier ved gentagen brug, sollys og varme.

I det store klimaregnskab nytter det dog heller ikke noget at købe en billig plastik drikkedunk. Rådet lyder at købe en dyrere en af slagsen og i et design, du synes er flot, for så vil du for eksempel ikke glemme den næste gang, du er i træningscenteret eller til fodbold - og på den måde være tvunget til at gå ud og købe en ny, for så er miljøet og klimaet lige vidt.

Vælg vandhanen

De fleste kender det. Man er på farten, bliver tørstig og går ind i det nærmeste supermarked eller kiosk og køber en flaske vand. Det gør danskerne i så stor stil, at der årligt bliver købt 100 millioner flasker vand i de danske butikker - og det går selvsagt ud over miljøet.

Det gode råd her er selvfølgelig at gøre det til en vane at huske at tage sin egen drikkedunk med og få fyldt den op på caféer, restauranter, toiletter med mere. Via denne app kan man se, hvor den kan fyldes op - både herhjemme og i udlandet.

Frossen mad

Tag de frosne grøntsager eller den frosne kylling til aftensmaden ud af fryseren aftenen før, og tø det op i køleskabet, der på den måde bruger mindre energi.

Låg på gryden

Hvis du bruger låg til for eksempel at varme vandet til at pastaen op, går der kortere tid, før vandet koger, og du bruger derfor mindre energi. Samtidig kan du tænke over, hvor meget vand du hælder i gryden - behøver der være vand til kanten for at koge et æg?

Du sparer også energi, hvis du ikke sætter en lille gryde på den store kogeplade. 

Dit bad

Tag brusebad i stedet for karbad - og hvis du ikke har et badekar og allerede tager brusebad, så sluk for vandet, mens du vasker hår og sæber dig ind.

Køreturene

Du ved det godt - miljøet har ikke godt af det, da en varm motor ved de lange ture bruger mindre benzin. Og så er det sundere at cykle eller gå.

Udluftning

I stedet for at lade et vindue stå åbent i tyve minutter, når du lufter ud, så er det bedst at lade flere vinduer stå på vid gab i nogle få minutter. På den måde lader du ikke varmen slippe ud over en længere periode.             

Din ferie

Passagerflyet er stadig en af de helt store klima- og miljøsyndere.
Passagerflyet er stadig en af de helt store klima- og miljøsyndere. Foto: Scanpix / Scanpix

Flyrejsen

Passagerflyet har længe været udråbt som den hele store miljøsynder - og det gælder stadig. Overvej derfor, om du i løbet af året kan tage færre rejser med fly og for eksempel i stedet erstatte de mange ferier med én lang, når du rejser via luften.

Medbring en drikkedunk 

Læs hvorfor under afsnittet om "din dagligdag."

Ved hjælp af denne app kan de se, hvor i udlandet din drikkedunk kan genfyldes.

Medbring en genbrugskop

Medbring din egen genbrugskop på ferien - og en, der er designet til genbrug, og som både kan bruges til kold og varm væske. Den kan også bruges på flyet til din ferie og på den måde reducerer du automatisk plastikforbruget.

Regntøj

Det er så smart - man kan til ingen penge købe en plastikregnjakke på destinationen (og for den sags skyld til koncerten med mere) for at få plads til andet i kufferten. Men det er knap så godt for miljøet og klimaet (eller din pengepung), så tag en paraply eller en regnjakke med hjemmefra og undgå engangsforbruget.

Indkøbsnet

I udlandet får man udleveret plastikposer til sine indkøb gratis, men selv om du er i udlandet, miljøforurener plastik stadig. Derfor: Pak din eget indkøbsnet med i kufferten - og læs under afsnittet "din dagligdag", hvorfor det er en god ide.

Høretelefonerne

Pak din egne høretelefoner med i håndbagagen til flyveturen, for mange af dem, man kan købe om bord på flyet, eller som gratis bliver delt ud, bliver ikke genbrugt. Flere flyselskaber beder nu om, at passagererne benytter en flyadapter, hvis man bruger sine egne høretelefoner, fordi lyden ellers bliver forstyrret for de øvrige passagerer. Så husk også en flyadapter, der er et dobbelt minijack.  

Barbermaskinen

Tag din egen barbermaskine eller skraber med, og undgå på den måde engangsskraberne, der hovedsageligt er lavet af plastik. Hvis du bruger engangsskrabere, så brug dem flere gange.

Dit tøj

Brug flydende vaskemiddel i stedet for vaskepulver.
Brug flydende vaskemiddel i stedet for vaskepulver. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Danmark

Luft tøjet

Når man kun har haft sit tøj på én enkelt gang, er det oftest ikke beskidt - alligevel vasker mange deres bukser, når de kun har været på én dag. Hvis der ikke er pletter på tøjet, eller det er beskidt, så er det både bedre for miljøet og tøjet at nøjes med at lufte det.

Fyld vaskemaskinen

Vask ikke kun én bluse i vaskemaskinen, fordi du skal have den på i morgen, men vent til du kan fylde en hel maskine med for eksempel sort tøj. Samme princip gælder i øvrigt for opvaskemaskinen.

Flydende vaskemiddel

Brug flydende vaskemiddel i stedet for vaskepulver, fordi skrubbefunktionen i vaskepulver resulterer i, at mikroplast, der er i polyester og elastan, skylles ud af tøjet, ned i kloakken og videre ud i havet.

Lave temperaturer

Vask dit tøj ved en lav temperatur - både af hensyn til at spare på energien, og fordi nogle tøjmaterialer bliver skadet ved en høj temperatur, hvilket frigør mikroplast i tøjet.

Lange vaskeprogrammer

Undgå de lange vaskeprogrammer, da der ved de lange programmer i højere grad skabes friktion mellem vasketøjet - og det bevirker, at mere mikroplast i tøjet bliver frigjort

Centrifuge 

Centrifuger dit tøj ved en lavere hastighed, da høj hastighed forårsager øget friktion af tøjet, og derved er der risiko for, at mere mikroplast frigøres fra tøjet.

Undgå syntetiske stoffer

Undgå at købe syntetiske stoffer som polyester eller elastan og gå i stedet efter uld, bomuld, linned, silke og kashmir og andre naturlige materialer.   

Brug dit tørrestativ

Det er voldsomt praktisk, men du kan selv se på filteret i din tørretumbler, hvor meget tøjfnuller én tørring i tumbleren efterlader. Hæng derfor tøjet ud i stedet for at bruge din tørretumbler, når det er muligt - tøjet lugter bedre, holder længere, og så har miljøet bedre af det.

Dine vaner

Måske andre kan bruge dét, som du ikke længere vil have?
Måske andre kan bruge dét, som du ikke længere vil have? Foto: niels ahlmann olesen / niels ahlmann olesen

Kvalitet i stedet for kvantitet

Vi lever i et forbrugssamfund, og mange har en tendens til at købe billigere ting for at have råd til flere sko, tøj, møbler med mere. Men når noget er billigere, bliver det også ofte skiftet hurtigere ud, og det koster i det samlede miljøregnskab. 

Problemet er det hurtige forbrug, så derfor er det en god ide for miljøet at have sine ting til at holde i længere tid og generelt begrænse "brug og smid væk"-kulturen.

Det leder videre til næste punkt:

Reparer ødelagte ting

Hvis noget går i stykker, så prøv om du ikke kan reparere det i stedet for straks at smide det ud og købe noget nyt. Og hvis det virkelig ikke kan lade sig gøre at reparere det, så overvej om du kan kan købe en ny brugt.

Flere oplevelser

En oplevelse kan være en lige så god gave end en ny bluse, nye sko eller nye glas. Og oplevelser som en koncert eller besøg på restaurant er langt bedre at give i gave for miljøet. 

Genbrug

Mange danskere er blevet meget bedre til det - at købe genbrug og at give sine ting videre eller sælge til genbrug til glæde for andre. Det har selvsagt flere fordele, både for din pengepung og miljøet.

Når du smider noget til genbrug på genbrugspladsen, vil materialet blive genanvendt til noget nyt - men det kræver vand- og energiressourcer, så overvej om ikke andre kan få glæde af dét, du ikke længere vil have.

***

Kilder: Miljø og Sundhed, Elsparefonden, Plastic Change, Forbrugerrådet Tænk, tænketanken Concito.