En advarsel fra rabbineren var med til at redde flere tusinde danske jøder

16x9
Her ses en kutter, som en fisker i oktober 1943 sejlede jøder til Sverige med. Foto: Arne Magnussen / Scanpix Danmark (arkiv)

I år er det 75 år siden, at over 7000 danske jøder blev reddet og bragt til Sverige.

Mælkedrengen fløjtede stadig sine ubekymrede toner ud i Københavns gader den 29. september 1943.

Det stod i skærende kontrast til den uro, der ulmede i rabbiner Marcus Melchiors krop. På sin cykel kørte han denne morgen ad Sankt Peder Stræde mod synagogen i Krystalgade. Med sig bar han det ildevarslende budskab, at alle jøder i Danmark skulle forberede sig på at flygte.

Alt håb var nu ude, så han undrede sig:

- At der altså endnu var mennesker, der havde lyst til at fløjte, at der endnu var mennesker, der var ubekymrede. Noget man, i den sindstilstand jeg selv var i, simpelthen ikke kunne begribe.

Advarslerne spredte sig 

I rabbiner Marcus Melchiors erindring om den 29. september, som kan læses i Københavns Stadsarkiv, beskriver han selv, at han indtil den dag havde forsøgt at dulme sin indre uro.

Op til den dag havde han forsøgt at berolige jøderne i København, men nu var "alt håb ude". Melchiors søn har siden beskrevet, at det var via politiske kanaler i Socialdemokratiet, at Marcus Melchior blev advaret om, at den tyske besættelsesmagt planlagde en jøderazzia.

Torsdag markeres det, at det nu er 75 år siden, at mange danske jøder blev reddet i oktober 1943. Ifølge beretninger fra dengang var det blandt andet den tidlige advarsel fra rabbiner Marcus Melchior, der gjorde det muligt for de mange jøder at flygte til Sverige. 

Som Københavns Stadsarkiv beskriver, rejste advarslerne nemlig hurtigt fra mund til mund. De nåede hurtigt så bredt ud, at de danske jøder forberedte flugten videre til Sverige. 

Rabbiner Marcus Melchior blev advaret af de højtstående socialdemokrater Hans Hedtoft og H.C. Hansen. Han døde i 1969.
Rabbiner Marcus Melchior blev advaret af de højtstående socialdemokrater Hans Hedtoft og H.C. Hansen. Han døde i 1969. Foto: Vitus Nielsen / Scanpix Denmark (arkiv)

Advarslerne kom også fra uventet kant. 

Den nyuddannede maskinarbejder Simon Kurland fremstillede telefonapparater i virksomheden Standard Electric. Ved en drejebænk tæt på hans arbejdede en erklæret nazist, der normalt aldrig talte med Simon Kurland, beskriver han:

- Vi vekslede normalt aldrig et ord med hinanden, men lige netop denne dag kom han hen til mig og sagde: "Jeg ved, at du er jøde, og du ved, at jeg er nazist. Men jeg har ikke noget imod dig, det er de andre, jeg ikke kan lide!".

Denne formulering var mange af Simon Kurlands jødiske venner også blevet præsenteret for, skriver han. Nazisten fortsatte:

- "Jeg henvender mig til dig, fordi jeg er bekendt med, at tyskerne har fortøjet to store fragtskibe i Frihavnen, som er beregnet til at fragte alle jøder bort fra Danmark. Jeg vil anbefale dig at tage hjem og advare din familie, og at I flygter, hvorhen I kan."

Mange flygtede til søs

Langt størstedelen af de danske jøder overlevede forfølgelserne under 2. verdenskrig ved at flygte til Sverige i oktober 1943. I alt lykkedes det for over 7000 personer at komme over Øresund på den ene eller anden måde. Oftest ved at betale fiskere og mellemmænd for at blive fragtet til søs.

En af dem, der hørte om rabbinerens advarsel, var Ida Henschel, som med sin mand flygtede til Sverige i begyndelsen af oktober. 

I alt var de ti personer, som forsøgte at komme med en fiskerbåd til Sverige fra Dragør. Den første aften lykkedes det dog ikke, da fiskeren ikke var mødt op. 

- Den næste aften gentog vi så turen ud til broen. Vi stoppede forfærdede op, for der stod to mænd og holdt vagt ved broen. Heldigvis var det danske frihedskæmpere og ikke tyskere. De holdt vagt for at hjælpe os, og denne gang lykkedes det, lyder beretningen fra Ida Henschel, som også kan læses i Københavns Stadsarkiv. 

Fanget på kirkeloftet

Det er dog ikke alle, der kom i sikkerhed.

Omtrent 500 jøder blev i forbindelse med jøderazziaerne taget til fange og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt, som ligger i det, vi i dag kalder Tjekkiet.

Nogle af dem blev anholdt i et kirkeloft i Gilleleje, hvor de ventede på at komme med et skib til Sverige. Det tyske politi foretog natten mellem 6. og 7. oktober en razzia og sendte dem alle til Theresienstadt.

Torsdag besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen også loftet i Gilleleje sammen med Israels præsident, Reuven Rivlin. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger kirkeloftet i Gilleleje sammen med Israels præsident, Reuven Rivlin.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger kirkeloftet i Gilleleje sammen med Israels præsident, Reuven Rivlin. Foto: TV 2 / TV 2

Her lagde de også en krans til minde om begivenhederne for 75 år siden.

Den uhumske og barske dagligdag for fangerne i Theresienstadt er siden blevet beskrevet af blandt andre historikeren Hans Sode-Madsen, der i sin artikel om de danske jøder i lejren skriver:

- Den efterfølgende hverdag havde ingen af danskerne haft tilstrækkelig fantasi til at forestille sig. Uforberedt mødte de elendige boligforhold på overfyldte, uopvarmede lofter, lus, lopper og væggelus, uhumske hygiejniske forhold og en daglig angst for fremtiden. 

Omtrent 100 jøder døde i Theresienstadt eller under flugten.