Pakkeudlevering fra PostNord brød ned

16x9
It-bøvl skaber problemer på posthusene tirsdag eftermiddag. Foto: Scanpix

En it-fejl gjorde det umuligt for PostNord-leverandører af pakker i hele landet at udlevere pakker.

Man kom til at gå forgæves, hvis man tirsdag mellem 16 og 22 satte kursen mod et posthus for at afhente en pakke. I hvert fald hvis den var leveret med PostNord.

Bøvl med it-systemet betød nemlig, at de steder, der udleverer PostNord-pakker, ikke var i stand til at scanne og dermed identificere pakkerne.

Det oplyste PostNord på Facebook.

Fejlen berørte ifølge Ritzau lidt over 1000 udleveringssteder i landet. 

UPDATE KL. 22.10 Der kan igen hentes pakker fra vores posthuse, så vi er klar, når dørene åbner i morgen tidlig. Vi er...

Posted by PostNord i Danmark on Tuesday, October 9, 2018

Fejlen skyldtes et strømafbrud i et datacenter i Valby, lyder det tirsdag aften. Den er nu udbedret, og kunder kan igen hente deres pakker. Det er endnu ikke klarlagt, hvad fejlen skyldes, men PostNord forsikrer på Facebook deres kunder om, at de arbejder på højtryk for at få problemet løst. 

PostNord forventer ikke, at tirsdagens afbrydelse vil give systemet efterveer onsdag. Her skulle alt forløbe, helt som det plejer.

Postvirksomheden kalder tirsdagens hændelse for "meget usædvanlig". På Facebook undskyldte PostNord tidligere tirsdag over for sine kunder.

- Vi er meget kede af, at vores kunder i øjeblikket går forgæves for at hente deres pakker, skrev PostNord.

På trods af strømafbrydelsen har det hele dagen været muligt at afsende pakker, og sådan er det fortsat.