28-årig lever på lånt tid med nye lunger: - Jeg skal ikke sætte børn i verden, for at de mister deres far

At modtage et nyt organ redder liv. Men det nye liv kommer med en række begrænsninger. Det oplever 28-årige Michael Olesen på egen krop.

Michael Olesen er født med cystisk fibrose. En sjælden sygdom, som hvert år rammer cirka 15 danske børn. Sygdommen gør, at slimet i lungerne bliver meget sejt, og man danner derfor grobund for bakterier og hyppige lungeinfektioner.

Som barn kunne Michael ikke løbe, spille bold eller være aktiv på sammen måde som andre børn, for han kunne ikke trække vejret ordentligt.

I en alder af 19 år blev hans lunger så dårlige, at han måtte i respirator, og pludselig befandt han sig på den aktive venteliste for nye lunger.

En liste, han overlevede at stå på. For mens ti danskere døde i 2010, da de ventede på nye lunger, overlevede Michael Olesen.

Michael Olesen var heldig.16. september 2010 døde en mand et sted i Skandinavien, som forinden havde besluttet sig for at donere sine organer. Derfor blev Michael ringet op midt om natten, og med fuld udrykning blev han kørt fra Horsens til Rigshospitalet for at få et par nye lunger og et nyt liv.

Nye lunger er ofte et kortlivet alternativ til en sikker død

- Den gennemsnitlige levetid efter en transplantation er kun fem til syv år. Eller sagt på en anden måde: Efter den tid er halvdelen af patienterne døde. Men der findes heldigvis også nogen, der lever meget længere med transplanterede lunger. Den længst levende lever på 26. år med transplanterede lunger, siger Michael Perch, der er overlæge i hjertecenteret på Rigshospitalets sektion for lungetransplantationer.

Når man får et nyt organ, registrerer kroppens immunforsvar, at der er kommet noget fremmed ind og forsøger at afstøde det. Ligesom når man får en splint i fingeren. Kampen mellem kroppen og det fremmede organ betyder, at organet kan blive dårligere, når det er transplanteret, end da det sad i det oprindelige menneske.

Michael kunne endelig trække vejret selv

Michael Olesen vidste godt, at han ikke ville overleve, hvis ikke han fik nye lunger. De nye lunger har indtil videre givet ham otte år mere at leve i. Otte år, hvor hans liv har mindet om de fleste andres. Han har kunnet dyrke sport og trække vejret dybt. Helt ned i lungerne. Og så har han kunnet grine.

- Jeg skulle lære at grine igen. Der var pludselig meget luft, og jeg hostede ikke længere. I starten var mit grin helt ukontrolleret, siger en smilende Michael.

Men Michael mærker efterhånden, at de nye lunger er ved at blive dårligere. Han har på ottende år med de nye lunger levet et år længere end den gennemsnitlige levetid. Men hvad så nu?

Michael Olesen har levet otte år med nye lunger.
Michael Olesen har levet otte år med nye lunger. Foto: TV 2 ECHO

Kun få får muligheden for en re-transplantation

- Der er selvfølgelig etiske overvejelser, når det kommer til, hvem der får nye organer to gange. Når der er folk, der dør på listen, mens de venter på at få nye lunger i første omgang, skal man så give folk, der allerede har fået lunger én gang, en retransplantation? I Danmark gør vi det, men vi gør det kun på meget få udvalgte. Som regel unge mennesker, der har meget gode chancer for at overleve, forklarer overlæge Michael Perch.

- Vi har en forpligtelse til, at de organer, der bruges til retransplantationer, bruges på fornuftig vis. Det skal helst være en succeshistorie og ikke et håbløst projekt. Det er ikke derfor, folk donerer organer, tilføjer han.

- Nu har jeg fået min chance

I Michael Olesens tilfælde kan det være hans cystiske fibrose, der også går ind og påvirker de nye lunger, og som nu er medskyldig i, at de bliver dårligere og dårligere. Han tænker derfor over, at han måske ikke er her lige så længe som andre på hans alder.

- Jeg skal ikke sætte børn i verden for, at de så mister deres far. Og jeg skal ikke gifte mig for at gøre min kone til enke. På den måde har jeg ikke nogen fremtidsplaner, siger han.

- Jeg har været taknemmelig for de sidste otte år. Det har først været her, jeg har fået lov til at leve det liv, jeg gerne ville. Nu har jeg fået min chance og mine ekstra år. Nu er det en andens tur. Der er andre folk på ventelisten, der fortjener en chance.

Ifølge nye tal fra Dansk Center for Organdonation har hver tredje dansker ikke taget stilling til, om de vil donere deres organer, når de dør. Det er særligt de unge mellem 18-29 år, som ikke taler med familien om organdonation.  

Organdonation bliver hyppigt diskuteret i Folketinget. Senest blev det ved Folketingets åbning foreslået, at børn og unge ned til 15-års alderen skal kunne tilmelde sig donorregisteret. I dag skal man være 18. Forslaget ventes fremsat i Folketinget i begyndelsen af november.