FN slår klima-alarm - dansk minister medgiver, at 'tiden er knap'

Det kræver hidtil usete tiltag at begrænse global opvarmning til 1,5 grader, siger FN's Klimapanel i rapport.

Det er muligt.

Men det kræver hurtige, omfattende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader i år 2100 - målt i forhold til før industrialiseringen.

Sådan lyder det i en ny rapport fra FN's Klimapanel, IPCC, der er offentliggjort natten til mandag.

Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden

Lars Christian Lilleholt, energi- og klimaminister

CO2-udledning skal neutraliseres fra 2050

Ifølge rapporten skal den menneskeskabte CO2-udledning i 2030 være faldet med 45 procent i forhold til 2010-niveauet. Samtidig skal resterende udledning neutraliseres fra 2050, hvis stigningen skal begrænses til 1,5 grader.

Det betyder, at eventuelle udslip af drivhusgasser efter 2050 skal suges ud af luften og pumpes ned i underjordiske lagre for at få CO2-regnskabet til at gå i nul, lyder det.

Effekten af denne teknik er dog i høj grad stadig uprøvet. Den indebærer samtidig betydelige risici for den bæredygtige udvikling, påpeger forskningen ifølge klimapanelet.

Det vil kræve usete forandringer at nå målet

- Det er muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader inden for de kemiske og fysiske love, men det vil kræve hidtil usete forandringer, siger Jim Skea, en af formændene i en arbejdsgruppe under klimapanelet, i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af Hans-Otte Pörtner fra samme klimapanel.

- Enhver ekstra opvarmning har betydning. Især siden en opvarmning på 1,5 grader eller mere øger risikoen for længerevarende og uoprettelige ændringer som tab af økosystemer, siger han.

Allerede nu er temperaturen på kloden steget cirka én grad siden før industrialiseringen omkring år 1850-1900.

Og hvis den globale opvarmning fortsætter som i dag, når klodens temperatur stigningen på 1,5 grader et sted mellem 2030 og 2052, estimerer IPCC.

- Tiden er knap, siger Lars Christian Lilleholt (V). Video: Hans-Henrik Busk Stie

Et dystert billede

- Det er alvorlig læsning, og rapportens konklusioner bekymrer mig meget, siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til TV 2.

Den danske regering er derfor indstillet på at gøre en forskel og vil presse på for en mere ambitiøs klimapolitik - både herhjemme, i EU og globalt.

- Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau, siger Lars Christian Lilleholt og uddyber:

- Det er bydende nødvendigt, at vi gør mere for at forbedre klimaet. Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden, siger energi- og klimaministeren.

Der er brug for umiddelbar handling, og som følge af rapporten fra FN's Klimapanel præsenterer regeringen tirsdag sit længe ventede klimaudspil for 2020-2030. Det skal vise, hvordan Danmark reducerer CO2-udslippet inden for landbrug, transport og bygninger, som ikke er omfattet af EU's kvotesystem.

Ved en skillevej

Den politiske handling fra regeringens side bliver modtaget positivt blandt flere grønne organisationer.

- Vi står over for en skillevej. De næste 10-15 år bliver afgørende, fastslår Jens Mattias Clausen, der er klimarådgiver i Greenpeace.

Han mener samtidig, at der skal mere fart på processen om at udfase de traditionelle biler på de danske veje.

- Regeringen har meldt ud, at vi skal af med benzin- og dieselbiler i 2030, men det skal nok ske i 2025. Og når man snakker om, at vi skal have 100 procent grøn energi i 2050, skal det nok ske i 2040, siger klimarågiveren, der bakkes op af John Nordbo, klimarådgiver i ulandsorganisationen Care.

- Vi skal satse mere på udbygning af vedvarende energi, energibesparelser og hurtigere udfasning af kulkraft i Danmark, siger han.

91 forfattere står bag rapporten

Der ligger et omfattende arbejde bag rapporten. 91 forfattere fra 40 forskellige lande står bag. Desuden har teksten over 6000 videnskabelige referencer.

Rapporten er blevet til efter klimatopmødet i Paris i 2015. Her vedtog verdens lande en målsætning om at lægge låg på opvarmningen ved maksimalt 1,5-2 grader.

Ifølge Jens Hesselbjerg, professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, bidrager rapporten ikke med ny viden. Men den er vigtig, i kraft af at den kommer fra FN's Klimapanel.

- Da det er i regi af IPCC, er det ikke bare enkelte videnskabsmænd, som påpeger problemer. Det får præg af en generel opfattelse og forståelse blandt de lande, der er medlem af IPCC, siger professoren, der dog ikke lægger skjul på, at det bliver svært at holde temperaturen nede:

- Den slår endnu en gang fast, at det er en øvelse, som er meget omfangsrig.

FN's Klimapanel har udgivet en ny rapport om verdens tilstand Video: Hans-Henrik Busk Stie

Kan undgå dommedag

Rapporten har desuden set på, hvordan en temperaturstigning på 1,5 grader påvirker Jorden, sammenlignet med en stigning på to grader.

- Med 1,5 grader er vi længere væk fra de dommedagsscenarier, som vi taler om. Hele sigtet med det her (rapporten fra FN's Klimapanel, red.) er jo at begrænse klimaforandringerne til ikke at være skadelige, siger professor Jens Hesselbjerg til TV 2.

Ifølge rapporten vil vandstanden i havene være cirka ti centimeter højere i år 2100 ved en temperaturstigning på to grader, set i forhold til 1,5 grader.