Miljøgift truer spækhuggere på livet

16x9
En spækhugger-hun springer op ad vandet vest for Seattle i Nordamerika. Foto: Elaine Thompson / Ritzau Scanpix

PCB har været forbudt i mangle lande i en årrække, alligevel har stoffet stadig stor indflydelse på dyreliv.

Spækhuggeren er et toprovdyr, der fra sin plads øverst i fødekæden ikke behøver at bekymre sig om risikoen for at blive jaget af andre dyr.

Men denne fornemme placering har også en omkostning. Det viser ny dansk forskning.

For når giftige kemikalier af typen polyklorerede bifenyler (PCB) ledes ud i naturen, bliver de optaget af havets mindste organismer, plankton.

Denne plankton bliver herefter spist af lidt større dyr højere oppe i fødekæden, og denne proces fortsætter helt til toppen, hvor spækhuggeren regerer.

Undervejs i processen er PCB’en imidlertid blevet koncentreret for hvert led i fødekæden.

Dermed bliver spækhuggerens dominans, og den medfølgende ophopning af giftig PCB i dens væv, en trussel mod dens eksistens.

Truer mere end halvdelen af bestanden

Budskabet kommer fra en gruppe forskere på Aarhus Universitet, der har sammenholdt data fra forskellige spækhuggerpopulationer verden over og analyseret koncentrationen af PCB.

 Og konklusionen er forstemmende:

”… vi viser, at PCB-medierede effekter på reproduktion og immunfunktion truer levedygtigheden hos over 50 procent af verdens spækhuggerbestand,” står der i den artikel, som forskerholdet har fået publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, der udkommer fredag.

Forskerne forudsiger videre, at effekten af PCB over de næste 100 år kan være at spækhuggerflokke, der levet nær industrialiserede områder eller som udelukkende lever af andre dyr, der er højt placeret i fødekæden, er i fare for at uddø.

Overraskende udbredt

PCB var vidt anvendt i industrien indtil slutningen af 1970’erne, hvor dets skadelige virkninger blev kendte. Stoffet blev forbudt i Danmark i 1976, i USA i 1978 og er i dag internationalt reguleret i Stockholm-aftalen fra 2001, som 150 lande har tilsluttet sig.

- Vi har haft problemet i Østersøen tilbage i 1970’erne, og der var 70 procent af sælbestanden sterile, og det var faktisk der, man startede med at indføre begrænsningen af PCB, siger Rune Dietz, der er professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen til TV 2.

Men det er overraskende, at problemet stadig er så omfangsrigt.

- Vi har allerede PCB spredt over alt på kloden. Det er fundet selv nede på 10 kilometers dybde i Marianergraven.

Rammer kun nogle flokke

Og løsningen ligger ikke lige for.

- PCB er ude i miljøet, og mange af de ting vi har i brug, kan man ikke trække tilbage. Man bruger stadig PCB i lukkede systemer, og der er noget, der tyder på, at lukkede systemer ikke er helt lukkede.

Der er altså fortsat en ukontrolleret udsivning af PCB i miljøet, forklarer professoren.

Men alt er ikke tabt for spækhuggerne. Det er nemlig kun nogle bestande, der er truet, og deres overlevelse afhænger udelukkende af deres diæt.

- Det, der er vigtigt i den her undersøgelse, er, at det er cirka halvdelen af bestanden, der er ved at uddø, og det er dem, der spiser på et højt trofisk niveau, det vil sige spiser havpattedyr, hajer eller varmblodede fisk som tun, mens dem der holder sig til de mindre fisk, som sild eller makrel, de overlever. De vil fortsat stige i deres bestand, siger Rune Dietz.