Islamisk Stat kan have fået droner fra Danmark

Selvom Islamisk Stat bruger droner mod sine fjender, har det ingen militær effekt i det store billede, vurderer ekspert.

Videoen herover er et klip fra en propagandavideo produceret af terrororganisationen Islamisk Stat.

To 29-årige mænd blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i København og sigtet for at have overtrådt terrorlovgivningen.

Mændene er mistænkt for at være en del af et netværk af danskere, der har indkøbt og sendt drone- og hobbyflyudstyr til terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Ifølge anklagemyndigheden har netværket sendt dronedelene fra Danmark til terrororganisationen igennem flere år - og det er ikke noget nyt, at Islamisk Stat har benyttet sig af droner mod sine modstandere.

- Vi har i flere af deres propagandavideoer set, hvordan de bruger dronerne til krigsførelse, siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiets Institut for Militære Studier.

Kaster granater nedover fjender

Ifølge Karsten Marrup kan man inddele terrororganisationens brug af droner i tre kategorier: Rekognoscering og angreb, propaganda samt psykologisk krigsførelse.

Og der er som sådan ikke noget overraskende i, at Islamisk Stat benytter sig af droner, mener han.

- Når man kæmper en kamp, så bruger man de midler, man har til rådighed. Islamisk Stat kan ikke stille noget op mod eksempelvis koalitionsstyrker (USA og allierede, red.) på landjorden, og så tyr de altså til forskellige terroraktioner. Heriblandt angreb med droner, siger Karsten Marrup.

Angrebene med droner er blandt andet foregået ved at kaste en 40-milimeter-granat ned over fjendtlige soldater og køretøjer. En angrebsmetode, som Islamisk Stat har fremvist i flere af sine propagandavideoer.

Her er selvmordsbilen fra forrige foto netop detoneret. Dronen fulgte bilen hele vejen frem til detonering og filmer efterfølgende ødelæggelserne.
Her er selvmordsbilen fra forrige foto netop detoneret. Dronen fulgte bilen hele vejen frem til detonering og filmer efterfølgende ødelæggelserne. Foto: Propagandavideo

Droner brugt i mange propagandavideoer

For de vestlige magter har der i mange år ikke været en trussel fra luften, fordi fjenden i de seneste krige enten ikke har haft et luftvåben eller har fået det udslettet med det samme, fortæller Karsten Marrup. At der pludselig er en ny terrortrussel fra luften er derfor en ny hovedpine for de store militære magter, forklarer han.

- Når det er sagt, så har dronerne ingen større militær værdi, blandt andet fordi de kun kan benytte meget små granater. Så selvom det selvfølgelig er alvorligt for de soldater, der bliver ramt, så har dronerne ikke en effekt i det store billede. De kommer ikke til at ændre noget. 

Rent psykologisk kan det dog påvirke de enkelte soldater, mener Karsten Marrup.

- Det giver jo en frygt for, at man pludselig kan blive angrebet fra luften. Derfor har dronerne også haft den effekt, at det har accelereret vestens behov for at udvikle metoder til at forsvare sig mod droner ved hjælp af blandt andet jamming og laser, forklarer han.

Foruden angreb med droner har Islamisk Stat udgivet mange propagandavideoer med højtopløselige droneoptagelser af selvmordsangreb på forskellige mål.

- På den måde bruges dronerne også til at promovere sig selv og vise, hvad man er i stand til, siger Karsten Marrup

Billedet er fra en video, hvor terrororganisationen Islamisk Stat først fra en drone smider en granat over fjendtlige soldater, hvorefter en selvmordsbil detonere. Det hele filmes fra dronen.
Billedet er fra en video, hvor terrororganisationen Islamisk Stat først fra en drone smider en granat over fjendtlige soldater, hvorefter en selvmordsbil detonere. Det hele filmes fra dronen. Foto: Propagandavideo

Flere gerningsmænd kan være på fri fod

Ud fra de oplysninger, han har kunnet uddrage fra mediernes dækning af sagen mod de danskere, der mistænkt for at købe og sende droner til Islamisk Stat, vurderer Karsten Maarup, at der ikke er sendt hele droner afsted.

- Små hobbydroner kan ikke løfte de granater, de bruger. Så det handler sandsynligvis mere om, at man - for at kunne bygge større droner - har brug for avancerede dronedele, eksempelvis fjernstyringsudstyr, som de ikke selv kan bygge, siger han.

Retten valgte torsdag at nedlægge navneforbud i sagen mod de to 29-årige, der onsdag blev anholdt på deres arbejdspladser. De er sigtet efter den såkaldte terrorparagraf. 

- Hvis navnet på hovedmanden kommer ud, så er der andre i netværket, der kan blive advaret, sagde anklager Sidsel Jessen-Klixbüll.

De blev begge varetægtsfænglset.

I forvejen er to andre mænd varetægtsfængslet i samme sag - den ene in absentia, fordi han formodes at opholde sig i udlandet.

I alt har politiet fem personer mistænkt for at være en del af netværket, men det udelukkes ikke, at flere medgerningsmænd kan være på fri fod. Ifølge anklagemyndigheden har netværket virket i en periode fra 2012 til 2017.