Mange gymnasielærere er ikke klædt på til elever med udfordringer

Hver anden lærer i gymnasiet mangler viden til at kunne undervise elever med særlige udfordringer, viser ny undersøgelse.

Bogstaver bytter plads, og ordets betydning forsvinder. Værdien af tal giver ikke mening, og klokkeslættet er svært at aflæse. 

Det er realiteten for mange af de gymnasieelever, der lider af ord- eller talblindhed.

Folk havde ikke lyst til at arbejde sammen med mig. Det havde faktisk ret store sociale konsekvenser for mig. Det var virkelig, virkelig hårdt

Line Sort, universitetsstuderende

Alligevel føler tæt på halvdelen af landets gymnasie- og HF-lærere sig dårligt rustet til at undervise elever med en eller anden form for handicap.

Det viser en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer (DH).

Her mener hver anden af de 1403 adspurgte undervisere, at de mangler viden og værktøjer til at vejlede elever med særlige udfordringer. 

- Gymnasielærerne siger jo, at de i et eller andet omfang ikke har den rigtige viden til at kunne agere. De skal have hjælp til at kunne inkludere de her unge, så eleverne kan gennemføre uddannelsen og få et job senere, siger Thorkild Olesen, formand for DH, til TV 2. 

Klandret for at være sjusket

Uden den nødvendige information og vejledning går nogle elever derfor både folkeskole og ungdomsuddannelser igennem, inden deres handicap bliver diagnosticeret. Flere opdager først, hvad der er årsag til deres vanskeligheder, når de begynder på en videregående uddannelse eller på arbejdspladsen.

Jeg synes, at det er alt for sent, at det bliver opdaget. Jeg tænker, at mit liv ville have været meget nemmere, hvis jeg havde haft alle de her hjælpemidler

Line Sort, universitetsstuderende

Det har en konsekvens for de unge allerede fra barnsben af.

- Det er et utrolig spild af de unge menneskers liv, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Det kan give de problemer, at de for det første ikke får en uddannelse, men samtidigt også får et utroligt mindreværdskompleks og bliver sat udenfor fællesskabet på sådan en måde, at de resten af livet ikke kommer til at være gode borgere, der bidrager ligesom alle andre, fortæller Thorkild Olesen.

Elev skammede sig

En af dem, der har mærket skyggesiden af et skjult handicap, er 21-årige Line Sort.

I dag læser hun teologi, men rejsen dertil har ikke været nem. I mange år skammede hun sig over at være for langsom til at læse og blev klandret af forskellige lærere i folkeskolen og gymnasiet for at være sjusket.

Hvis ikke det her bliver løst, så vil der være mange, der vil være dårligt uddannet og ikke kunne få et job

Thorkild Olesen, formand i Danske Handicaporganisationer

Først på universitetet blev hun erklæret ordblind.

- Jeg synes, at det er alt for sent, at det bliver opdaget. Jeg tænker, at mit liv ville have været meget nemmere, hvis jeg havde haft alle de her hjælpemidler, siger Line Sort.

- Jeg er ikke dum

At have et handicap uden at blive hjulpet har påvirket Line Sorts liv både fagligt og socialt. Hun var bagud i skolen i forhold til de andre og kunne ikke præstere på samme måde. Somme tider følte hun også, at hun blev ekskluderet i gruppearbejdet af de andre elever.

- Jeg oplevede, at jeg endte med at trække lidt ind i mig selv, fordi jeg ikke følte mig tilstrækkelig og god nok. Folk havde ikke lyst til at arbejde sammen med mig. Det havde faktisk ret store sociale konsekvenser for mig. Det var virkelig, virkelig hårdt, siger hun.

Men hun føler sig også lettet over at have fået diagnosen, for det er bedre at have fået den sent end aldrig.

- Nu kan jeg få lov til at arbejde med, at jeg jo ikke er mindre værd. Jeg er ikke dum. Jeg er bare ordblind.

Uden hjælp bliver de dårlige borgere

DH anslår, at der er cirka 90.000 unge mellem 16 og 27 år, som har et mindre fysisk handicap, og 60.000 med et mindre psykisk handicap. 

I fremtiden vil lærere på de gymnasiale uddannelser møde endnu flere elever med handicap.

Samtidigt falder antallet af unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse trods deres handicap. Den udvikling mener organisationen er meget kritisk.

- Hvis ikke det her bliver løst, så vil der være mange, der vil være dårligt uddannet og ikke kunne få et job, siger Thorkild Olesen.

Bør være lovkrav

For at forhindre udviklingen skal lærerne klædes bedre på, og der skal ske en opgradering på de læsevejledningsindsatser, som er rundt omkring på skolerne, mener foreningen Danske Gymnasier. Det kan dog blive problematisk.

- Der er ikke noget lovkrav om, at der skal være læse- eller matematikvejledere, som kan screene og opdage ord- eller talblindhed på skolerne. Det er en frivillig ordning. Men når det ikke er et lovkrav, så prioriterer de skoler, som har dårligst råd, det oftest ikke, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Derfor mener hun, at det ville være rimeligt, hvis det blev et lovkrav.

- Ellers mister vi en rigtig stor ressource i de her elever, forklarer hun.