Ramt af skolevægring: Flere børn magter ikke at gå i skole

16x9
Arkivfoto Foto: Anne Bæk / Scanpix Denmark

I landets fire største byer har man styrket fokus på at opspore børn, der rammes af skolevægring.

I Aarhus Kommune er der 30 børn, som ikke går i skole – og tallet ligger på omkring 100 børn, hvis man tæller de børn, der kun deltager i op til halvdelen af skoletimerne.

Det skriver Politiken mandag.

I de fleste tilfælde er der tale om børn, som gerne vil i skole. Men de magter det ikke. De er ramt af skolevægring. Skolevægring rammer på tværs af alle sociale lag. Og flere og flere børn rammes, fortæller chefpsykolog for PPR Specialpædagogik i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard til Politiken.

- Tallet stiger, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen er ved at vende. Det er den enslydende tilbagemelding, jeg får fra vores psykologer. Og der findes ingen skoler i Aarhus, som ikke kender til problemet, siger han.

I foråret fik Dansk Psykolog Forening foretaget en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet. Her svarede 60 procent, at skolevægring har været et stigende problem gennem de seneste par år.

Skolevægring handler ikke om pjæk eller om udsatte forældre, der ikke formår at få deres børn af sted i skole. Skolevægring er udtryk for, at et barn bare ikke kan gå i skole, selv om det gerne vil. Årsagerne kan være forskelligartede og komplekse: angst, vanskeligheder med at danne sociale relationer med andre børn, stress eller familieproblemer.

- Der opstår en uro i barnet, når det kommer i skole. Måske magter barnet ikke det sociale spil, det søger sig fri for de stigende sociale og faglige krav i skolen og isolerer sig – ofte derhjemme bag en computer. De er svære at trænge ind til, og mange forældre føler sig magtesløse i situationen, forklarer Jan Sejersdahl Kirkegaard til Politiken.

Aarhus er ikke den eneste kommune, der har øget fokus på skolevægring.

Politiken har været i kontakt med landets fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg. Alle steder har kommunerne gennem især det seneste års tid mere systematisk indsamlet data over folkeskoleelevers fravær i et forsøg på at sætte tidligt ind med en målrettet indsats.