Virksomheder er i fuld gang med regler for seksuelle krænkelser

Virksomhed ser en god forretning i at komme seksuelle krænkelser til livs.

Mange danske virksomheder er i øjeblikket i fuld gang med at lave regler for, hvordan man må omgås hinanden på arbejdspladsen.

For siden metoo-bevægelsen satte de seksuelle krænkelser på dagordnen, har det været samtaleemne hos flere, mener viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at bevægelsen har været med til at skærpe fokus alle steder og på langt de fleste arbejdspladser. Det er noget, man er mere bevidst om og taler mere om, siger hun.

Men det er altså ikke nok, hvis man gerne vil de uønskede tilnærmelser til livs.

Virksomhederne skal tage ejerskab

Den øgede opmærksomhed har flere steder mundet ud i, at virksomheden har erklæret nultolerence over for seksuelchikane, men det er overflødigt, mener Pernille Knudsen.

- For der er jo nultolerance overfor sexchikane. Det er allerede ulovligt. I stedet handler det om, at man skal finde en måde at udmønte det på, siger hun.

Med det mener den viceadministrerende direktør, at man som virksomhed skal tage ejerskab over nultolerancen og finde en måde at udbrede den på, så der ikke er nogen, der er i tvivl.

En god forretning

En af de virksomheder, hvor metoo-kampagnen har skabt ikke bare et øget fokus, men også resulteret i et nyt tiltag, er banken Nordea.

Her har man indført det, banken kalder Let's talk, for netop at gøre budskabet klart over for de 30.000 medarbejdere. 

- Det er et super simpelt værktøj til, at vi kan få en snak i vores afdeling mellem chef og medarbejder om, hvad der er okay - både når det handler om mobning, chikane eller seksuel chikane, siger HR-chef i Nordea Signe Nelsson.

For der er god forretning i at have fokus på at trives, og derfor blev virksomheden retningslinjer da også meldt ud på Nordeas intranettet af topchefen, Casper von Koskull, i forbindelse med metoo-bevægelsen, fortæller Signe Nelsson.

- Når vi siger det højt, og det kommer fra den øverste chef, får det en vis vægt, så man får mere lyst til at tage det op med sine kollegaer og leder, hvis man oplever noget, siger hun.

Klap, klem eller kærtegn

Også på Københavns Universitet har man indføret nye regler, der skal gøre op med sexchikane og seksuelle krænkelser - blandt både ansatte og studerende.

Her sker det i form af en række nye retningslinjer, der består af eksempler på mulige krænkelser. Det kan være fysiske krænkelser som ’ikke ønsket’ fysisk kontakt, berøringer, klap, klem eller kærtegn.

Men det kan også være ’krav, forslag eller forventninger’ om seksuelle ydelser eller noget, der bliver sagt med seksuelle undertoner.

Ledelsen har pligt til at reagere, hvis den får kendskab til hændelser, lyder det også i udmelding fra Københavns Universitet.