Kommuner har opkrævet anbragte børn og unges fritidsløn

Dansk Folkeparti mener, at kommunerne er smålige.

En regel i serviceloven giver danske kommuner mulighed for at opkræve egenbetaling fra anbragte unge under 18 år, hvis de har et fritidsjob. 

Sidste år gjorde 13 kommuner brug af reglen.  

Det skriver Dagbladet Information, som har set nærmere på en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at langt de fleste af de kommuner, der har opkrævet penge fra unge med fritidsarbejde, har modregnet lønnen i de penge, som de unge får i lomme- og tøjpenge. 

Og det er dybt problematisk, hvis man spørger socialordfører for Dansk Folkeparti Karin Nødgaard:

- Når vi i forvejen ved, at anbragte børn har så mange odds imod sig i det videre liv, både uddannelses- og skolemæssigt, så burde man ikke gøre det her. For jeg synes, at det er vigtigt, at de unge mennesker får et incitament til at få et fritidsjob, siger hun til Information.

De 13 kommuner

Ifølge Informations oplysninger har følgende 13 kommuner i et eller flere tilfælde opkrævet egenbetaling fra de anbragte børn og unges fritidsløn: Holstebro, Middelfart, Kalundborg, Rødovre, Ringkøbing-Skjern, Aalborg, Aabenraa, Faxe, Favrskov, Allerød, Greve, og Rebild Kommune.

Bragte det op i foråret

I maj fremsatte DF-ordføreren og hendes partifæller et beslutningsforslag om at få skrottet netop den regel, der gør, at de unge kan blive påkrævet at betale for deres anbringelse. 

Forslaget mødte opbakning fra blandt andre Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, og i Folketingssalen blev det besluttet, at forslaget skulle gå videre til social-, indenrigs- og børneudvalget.

Regeringen besluttede, at man ville afvente en undersøgelse fra Ankestyrelsen på området, inden man ville gå videre i behandlingen. Undersøgelsen havde til formål at kortlægge, hvorvidt kommuner overhovedet benyttede sig af den udskældte regel.

- Gør hverken fra eller til i kommunekassen

Nu er undersøgelsen så færdig, og Karin Nødgaard undrer sig over antallet af kommuner på listen. 

- Vi ved ikke, hvad det er for nogle typer af sager, men for mig er det småligt at gøre. Det kan ikke være noget, der gør fra eller til i kommunekassen, men for et ungt menneske betyder det meget.

88 ud af de 96 adspurgte kommuner har besvaret Ankestyrelsens undersøgelse.

Mens langt størstedelen - 74 kommuner - ikke har fundet det relevant at opkræve egenbetaling fra de anbragte unge, har 13 kommuner opkrævet penge af de unges løn ved i alt 46 tilfælde - heraf stod én enkelt kommune for 25 af de til Ankestyrelsen indberettede tilfælde. Den sidste af de 14 kommuner har ikke oplyst antallet i af tilfælde hos dem.

Hvor mange penge, det reelt drejer sig om, kan kun fem kommuner svare på. Tilsammen har de opkrævet penge i 10 sager. Det er løbet op i et beløb på 111.064 kroner - dermed er der i gennemsnit blevet opkrævet 11.106 kroner per anbragt barn eller ung.

- For den enkelte unge betyder disse penge rigtig meget. Hvorfor skal de ikke have lov til at beholde dem for at forsøde tilværelsen, når nu deres liv i øvrigt er svært?, spørger Karin Nødgaard retorisk. 

Lovligt - for nu

Men selvom Dansk Folkeparti og flere andre partier undrer sig over, at kommunerne lader de unge punge ud, har de al ret til at gøre det i henhold til lovgivningen.

I hvert fald for nu. 

Med Ankestyrelsens undersøgelse på plads vil politikerne atter engang tage et kig på lovgivningen på området. Og umiddelbart er børne- og socialminister Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti positiv over for Dansk Folkepartis ønsker om at få reglen droppet.

- Jeg synes, at kommunerne går i meget små sko, når de trækker anbragte børn og unge i løn. Derfor er jeg også meget lydhør over for Dansk Folkepartis ønsker om en lovændring, og så må vi finde en løsning i fællesskab, så anbragte børn fremover ikke bliver straffet for at tage et fritidsjob, skriver hun i en mail til Information.

TV 2 har efter henvendelse fra Syddjurs Kommune ændret de tal, der fremgår i artiklen. Kommunen oplyser, at medarbejderen, der i sin tid besvarede undersøgelsen fra Ankestyrelsen, har misforstået spørgsmålet og fejlagtigt indberettet tre tilfælde af i alt 35.124 kroner. Syddjurs Kommune oplyser endvidere, at de aldrig har opkrævet penge fra børn og unge med fritidsjob.